tag:blogger.com,1999:blog-14196494187838403062024-03-05T03:21:21.300-08:00MUND-FULDIvan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.comBlogger135125tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-71476709978200014872015-02-03T01:20:00.004-08:002015-02-03T01:20:34.944-08:00Frøbytteri, fallerede fødevareministre og verdenshandel<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj2oTkJLJ4SGpuuO6eJRpu4V8g9IiVQ2YXV3XWVNBK9M3W_15mJGsEC7bTZ2xWuq4cImboIg9_SDh3-CAhbHIr2l4lQHn601HrAbZ6YLMTt0w_DX2Ly_7uPx0g6gxNm80et8a02VNnH_zqW/s1600/fr%C3%B8bytteribillede.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj2oTkJLJ4SGpuuO6eJRpu4V8g9IiVQ2YXV3XWVNBK9M3W_15mJGsEC7bTZ2xWuq4cImboIg9_SDh3-CAhbHIr2l4lQHn601HrAbZ6YLMTt0w_DX2Ly_7uPx0g6gxNm80et8a02VNnH_zqW/s1600/fr%C3%B8bytteribillede.jpg" height="138" width="400" /></a></div>
<br />
<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<br /></div>
Tænker du at give nogle frø til naboen, fordi dine agurker var ekstra gode sidste år?? Overvej det igen, for det er faktisk ulovligt. Gentager; det er ulovligt at give plantefrø bort!<br />
<br />
<a href="http://www.skrivunder.net/gor_det_lovligt_igen_at_bytte_plantefro" target="_blank">Få en mere detaljeret forklaring og støt underskriftindsamlingen MOD bekendtgørelsen på dette link</a>.<br />
<br />
Faktisk har det været forbudt at dele frø siden Danmark trådte ind i EF i 1973, men det gør det jo ikke mere OK, <a href="http://haveselskabet.dk/artikel/froebytte-lovligt-eller-ikke" target="_blank">som også det pæne Haveselskab skriver her.</a><br />
<br />
Det er selvfølgelig vanvittigt, men hvor mange andre gode mennesker i den stadigt voksende selvforsyningskultur i Danmark, forhåbentligt bare trækker på skuldrene og fortsætter med at udveksle frø på mere eller mindre organiseret plan, vil MUND-FULD gøre en lille gimmick ud af det. Og så er det forresten i dag, at Frøsamlerne, sender deres forårskatalog ud til medlemmerne. <a href="http://froesamlerne.dk/" target="_blank">Du kan blive medlem her.</a><br />
<br />
Derfor arrangerer jeg d. 1. marts d.å. et fuldt offentligt og så presseomtalt som muligt, Frøbytteri i privaten. Forhåbentligt kan det give lidt omtale om det problematiske i ikke at kunne give noget så livsbekræftigende som frø, væk uden at bryde loven.<br />
<a href="https://www.facebook.com/events/1603432253211705/?ref_dashboard_filter=upcoming" target="_blank">Link til facebookbegivenheden her. </a><br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEioXwy5iUXqwhXNCUW3tDpFPd6mGVgA5MX4DBaZWVxWKnoiC2xSkVKCkSQK58B7OvfmWiJoWI2O5Olf-mZ2BZCgTBmvIRZcFhuL8F0BqC5YLfIMPulLBEEB59Q_OhmB9lfygRa0fnsM1kOG/s1600/524230_933503456661152_3116064639661804238_n.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEioXwy5iUXqwhXNCUW3tDpFPd6mGVgA5MX4DBaZWVxWKnoiC2xSkVKCkSQK58B7OvfmWiJoWI2O5Olf-mZ2BZCgTBmvIRZcFhuL8F0BqC5YLfIMPulLBEEB59Q_OhmB9lfygRa0fnsM1kOG/s1600/524230_933503456661152_3116064639661804238_n.jpg" height="160" width="200" /></a></div>
<br />
<br />
Som set i de igangværende forhandlinger imellem EU og USA, er det kommercielle interesser, der arbejder for at kunne få eneret på handel med "liv", det være sig vor mad eller ingredienserne, der skal til at producere mad. En ny lille film forklarer fint, hvordan demokratisk valgte regeringer agerer gummistempler for internationale firmaer. <a href="http://action.sumofus.org/a/ttip-video/?sub=fb" target="_blank">Se den her</a>. Når aftalerne er indgået, vil de samme regeringer være sat uden for indflydelse, når det kommer til forbrugerbeskyttelse.<br />
<br />
Den kommende aftale hedder TTIP og ud over den er blevet forhandlet på plads under de mest lyssky forhold, vil den kort sagt betyde at virksomheder kan få vetoret over lovgivning, med henvisning til at loven kan skade handelsforhold for samme virksomhed. Ræven, der vogter høns.<br />
<br />
Og da intet er hyggeligere end at møde nye og gamle havebekendte, gøres der lidt ekstra ud af det her.<br />
Samme dag vil filmen "Cowspiracy" tilfældigvis også køre på mit TV hele dagen og der vil altså være god mulighed for at tale fremtidige opgaver for fødevarepoitiske emner at blive talt igennem.<br />
<br />
Desværre er der nok ingen støtte at hente hos vores Fødevareminister, der nu har ændret holdning i så mange forhold at han ikke er til at genkende, som det stærke holdningsmenneske han startede ud som. Der findes stadig folk, der har forhåbninger til ham via den nys lancerede<a href="http://fvm.dk/landbrug/indsatsomraader/oekologiplan-danmark-2015/" target="_blank"> "Økologiplan 2020"</a><span class="userContent" data-ft="{"tn":"K"}">, men hvor mange ben har en sådan plan at gå på, med en kommende borgerlig regering, og TTIPaftaler? Dan
Jørgenden har sænket stemmen og taletempoet, samtidigt med at han jubler
over at "vi" kan eksportere pølser til Kina snart, at vi må "revurdere"
sprøjtekravene og at selfies er fede. <a class="_58cn" data-ft="{"tn":"*N","type":104}" href="https://www.facebook.com/hashtag/sellout">#sellout</a> <a class="_58cn" data-ft="{"tn":"*N","type":104}" href="https://www.facebook.com/hashtag/notmyminister">#notmyminister</a> <a class="_58cn" data-ft="{"tn":"*N","type":104}" href="https://www.facebook.com/hashtag/omjeggad">#omjeggad</a> <a class="_58cn" data-ft="{"tn":"*N","type":104}" href="https://www.facebook.com/hashtag/p1">#P1</a></span><br />
<span class="userContent" data-ft="{"tn":"K"}"><a href="http://www.dr.dk/p1/ring-til-regeringen/" target="_blank">Interviewet, hvor han indtager rollen som nikkedukke for industrien, kan lige nu findes her.</a></span><br />
<br />
Der er nok at tage fat på for os almindeligheder og det starter hver gang vi køber vores mad eller dyrker den selv. #civilulydighed<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<br />
<br />
<br /></div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-26589366012698143182015-01-26T03:36:00.000-08:002015-01-26T04:29:59.847-08:00Humane forhold...for dyr....for menneskets bedste.<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgOWcZCtzrmidR6SbRZJRHKecZS1UHJ0sU54HAvkxMpAHfPRRChtVcCxeg_BvtpbRAAHXxYpmo8GCX8OPUSFXIqOAAmCxpEJLXtyHVCU8vlkNvMDIOVoD1bPSaTxNq73J8-q8oHHI-XiMot/s1600/hypocrite.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgOWcZCtzrmidR6SbRZJRHKecZS1UHJ0sU54HAvkxMpAHfPRRChtVcCxeg_BvtpbRAAHXxYpmo8GCX8OPUSFXIqOAAmCxpEJLXtyHVCU8vlkNvMDIOVoD1bPSaTxNq73J8-q8oHHI-XiMot/s1600/hypocrite.jpg" height="140" width="200" /></a></div>
De nye sort inde for fødevareproduktion, kan meget vel gå hen og blive
human behandling af de dyr, vi har valgt til at være noget vores føde. Rettigheder for forsøgsdyr i landbrugssektoren er nemlig ikke de samme for andre forsøgsdyr. Faktisk er der steder, hvor de ingen rettigheder har.<br />
<br />
Hvor vi i årevis har set kampagner for forsøgsdyr i kometikbranchen, har der været stille omkring landbrugets "produktudvikling". Så da Starbucks formullerede deres nye krav til leverandørerne i december 2014, gik det ikke stille af sig. Kravene er bla.: <br />
<ul style="text-align: left;">
<li>"...støtte til et ansvarsfuldt brug af antibiotika."</li>
<li>"Eliminering af brug af kunstige væksthomoner i al dyrehold"</li>
<li>Fokus på afvikling af fjernelse af horn, halekupering og kasteration, både med og uden bedøvelse."</li>
<li>Udfasning af buræg og fastholdelse af søer i båsene</li>
</ul>
<br />
Dette
kan jo kun glæde kaffedrikkere kloden over. Endelig er tankerne om en
sund opvækst for vore fødevarer, nået til tops i vores forbrugssamfund. Mon ikke agroindustrien snart fanger den? Menneskelige forhold for dyr, er trods alt for vort eget bedste og det må der være kroner i.<br />
<br />
For den store agro-industri har det bare ikke været et tema man har berørt før, faktisk tvært imod.<br />
Her har det til stadighed drejet sig om en maksimering af udbyttet, på baggrund af samme indput i føden for dyrene, eller en ændring af fødeemner og senest, genmodificering af fødeemnerne. Og modiificering af dyrerne selv osv. I alle tilfælde har fokus ikke været på dyrenes bedste, selvom deres bedste jo ender med at være vores bedste...da vi jo spiser dem? Profitmaksimeringen tog over.<br />
<br />
Denne logik; at behandle sin mad, som man vil behandles selv(igen, fordi vi faktisk allerede behandler os selv, som vi behandler maden), har ramt en større nordamerikansk kaffeserveringskæde og sender chockbølger igennem den konventionelle mælke- og æggeproduktion i samme land. Hvad stiller man op med den KZ-lignende drift af landbrug, når store aftagere af produkterne ikke vil have resultaterne af disse dyrefabrikkers årelange og systematiske ødelæggelse af dyrevelfærd/menneskevelfærd? Der må blive grublet godt igennem, men dem om det. Den amerikanske agro-lobby er langt ude.<br />
<br />
Hvordan nåede vi andre dog med så langt ud?<br />
At vor mad skulle vrides ud af dyr, der har mistrivedes hele deres liv, ultimativt til skade for sundheden i blandt os mennesker? Måske dengang man gik fra a villet lave godt og tilstrækkeligt, til at voldtage landbrugskulturen, for at den kunne blive en pengemaskine, uden blik for miljø, trivsel eller fremtid?<br />
<br />
Hvis man følger pengene, finder man hurtigt, både i Danmark og i dette nedenstående eksempel, at man i USA startede med en helt valid grund til at skabe en sikker fødevareproduktion, der endte med et monster af Frankensteinske proportioner<br />
Der var engang hvor man søgte at skabe en, nationalt baseret, forskning og udvikling af en selvforsyning. Dengang man lige havde været i gennem verdenskrige og havde bruge for mere, stadigt mere. Særligt af animalsk oprindelse. Man oprettede statslige institutioner, for at sikre der ikke var markedsmæssig indflydelse på forsyningssikkerheden.<br />
<br />
Den tid er for længst væk, men både i USA og i Danmark<a href="http://dca.au.dk/om_dca/" target="_blank">(link til DCA her)</a> opretholder man et stort, statsejet og -betalt, forskningsarbejde i en stadig større landbrugsproduktion.<br />
<br />
<br />
Hvorfor et selvudnævnt liberalt erhverv, som landbruget, skal støttes med subsidier, har altid undret denne blog. Men at man også er serviceret af staten, når det kommer til af udvikle sine produkter, kan måske komme bag på nogle.<br />
Det gjorde det på mig og også på journalisten Michael Moss (New York Times), så for nyligt skrev han en artikel om forholdene på disse udviklingsprojekter i USA. De er horrible og artiklen kan <a href="http://www.nytimes.com/2015/01/20/dining/animal-welfare-at-risk-in-experiments-for-meat-industry.html?_r=0" target="_blank">læses i fuld længde her</a> . Bla. omtales "udviklingsarbejde" med får, domesticerede fåreracer, man forsøger at gøre i stand til at læmme uden hjælp, på markerne selv. I hundreder af lam er gået til i dette arbejde, der startede i 2004. Århundreders viden om at fange moderfårene ind og hjælpe dem til læmming, blev ignoreret. Man har udført andre forsøg, der skulle klarlægge tyres egentlige kønsdrift. Derfor lukkede man en enkelt ko ind til 5-6 tyre, i timesvis. Koen måtte derefter aflives, men først efter "undersøgelser" var udført på den. I USA er landbrugsdyr nemlig, til denne dag, ikke omfattet af landets egen dyreværnslov.<br />
<br />
I Danmark har forsøgsdyr deres helt egen lov, heldigvis. <a href="https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=145248#Kap1" target="_blank">Den ligger til læsning her</a> . Vi er dermed langt foran et land som USA og kan roligt være stolt af det. Men denne lille catch i bekendtgørelsen:<br />
<i>"<span class="StkNr" id="Par1_Stk3">Stk. 3.</span> Dyr, der opdrættes som
led i landbrugsmæssig produktion, omfattes dog først af
bekendtgørelsen, når dyret overgår til en leverandørs varetægt, flyttes
til det sted, hvor forsøget skal foregå, eller, hvis forsøget skal
foregå i besætningen, fra det tidspunkt forsøget starter."</i><br />
<br />
Forædling er hvad vi som menneseker har overlevet af. Det er denne blogs opfattelse at dette er den eneste grund til vi er mennesker; spekulationen over hvor det næste måltid sak komme fra.<br />
Men vi er langt forbi det mål nu og må lave om på problemformuleringen.<i> </i>På verdensbasis producerer vi allerede mad nok til over 9-10 milliarder af os, forsyningen er ikke længere et problem. Det er produktionen, der er problemet. Et problem, der kan lede til vores egen udryddelse.<br />
<br />
Og selvom vi her i landet ikke har rædselsforsøg, som i USA, er der dele af vort landbrug, der mener at resultaterne er gode nok til at kunne anvendes. GMO, køer med tvillingefødsler, selv-læmmende får; en stadig vej til mere og mere.<br />
Grådigheden er en dårlig forretningspartner for fællesskabet og vi kan kun håbe på at kræfterne, der har fået Starbucks til at omlægge deres kvalitetsrav, kan vinde over profittænkningens umenneskeliggørelse af vore dyr. For menneskets bedste.<br />
<br /></div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-88246476429237006752015-01-18T06:28:00.000-08:002015-01-18T06:33:26.334-08:00Apokalypsen må vente en uges tid...<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgz-7_sxSt1Y1C-zlbM_rMTfITn3LKq91mPC30M2BQCfoPZ2WQtMst1_7oNTumS5h4lo-i3A_5PA5sZ1ORLjOWHat2TOmqD9S1ESD6aUf5tXHXBSvvbBMK1W3DI62zEfXdEvv5fKUCx2ho9/s1600/apocalypse.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgz-7_sxSt1Y1C-zlbM_rMTfITn3LKq91mPC30M2BQCfoPZ2WQtMst1_7oNTumS5h4lo-i3A_5PA5sZ1ORLjOWHat2TOmqD9S1ESD6aUf5tXHXBSvvbBMK1W3DI62zEfXdEvv5fKUCx2ho9/s1600/apocalypse.jpg" height="133" width="200" /></a></div>
Om mindre end en times tid, tager undertegnede på en uges arbejdsrejse og der vil blive pænt stille bloggen. Men jeg vil gerne efterlade Jer læsere med lidt tankestof.<br />
<br />
Måske er det hele alligevel lige meget, måske har vi mennesker allerede påført vor planet så megen forurening og ødelæggelse, at den vil være ubeboelig for os om 50 år.<br />
<br />
Hvordan jeg kom fra at være madblogger til at være dommedagsprofet ved jeg ikke helt, men når forskere anslår at vi allerede har nedbrudt 4 af 9 konditioner for at vi kan bebo planeten Jorden og de ALLE har rod i vor fødevareproduktion, er vejen måske ikke så lang.<br />
<br />
At sidde her, se på min familie, mit hus, mit dagligliv og allerede nu vide at det måske var det. At mine børn vil vokse op i en verden, som de måske bliver de sidste beboere af, er heldigvis umuligt at se for sig.<br />
<br />
Læs mere på følgende link, den skulle være god nok: <a href="http://grist.org/living/life-on-earth-now-officially-at-risk-scientists-say/?utm_content=buffer2c77d&utm_medium=social&utm_source=facebook.com&utm_campaign=buffer" target="_blank">link her</a><br />
<br />
Det var planen at næste indlæg skulle handle om hvorvidt vi moderne mennesker, ville accpetere at vore børn måske skulle vænnes til at arbejde med hårdt, fysisk landarbejde, for at vi kunne drive en bæredygtig, klimagenoprettende tilværelse fremover. Det er ikke blevet mindre aktuelt nu. Nu er det måske bare noget de kan gøre et stykke tid, mens de venter på sygdommene, vandet, vinden eller tørken kommer og tager dem.<br />
<br />
...nå, jeg skal på skitur, ses</div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-64438341367197867672015-01-10T08:44:00.000-08:002015-01-10T09:00:29.914-08:00"Mad vs. Fødevarer" - en gennemlæsning<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg_s7Kq2x7G3y6pu-HJFzm1ivuxLx0iqRrhF_kTaIvtqgYkJCn1mLx5iMEg1MVKB-SGykJJd0UXnhhWGQQjef9jOc_PNdsaJipNk13r1Q2YPCoFV5rqRAJTVGh6iCg_GycyIw-TifyT7iWj/s1600/ItemImage.aspx.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg_s7Kq2x7G3y6pu-HJFzm1ivuxLx0iqRrhF_kTaIvtqgYkJCn1mLx5iMEg1MVKB-SGykJJd0UXnhhWGQQjef9jOc_PNdsaJipNk13r1Q2YPCoFV5rqRAJTVGh6iCg_GycyIw-TifyT7iWj/s1600/ItemImage.aspx.jpg" height="200" width="141" /></a></div>
Det sværeste er at skulle forholde sig kritisk til et udsagn, man er 100% enig i. MUND-FULD er 110% enig med Lone Vitus´ nyeste bog "Mad vs. Fødevarer".<br />
<br />
Vitus bringer det fødevarepolitiske helt ind på spækbrættet og burde deles ud til alle de mænd, der de seneste 10 år, har sat sig på køkkenreigonerne rundt om i det danske land. Og alle vore skoler.<br />
I en række letlæste og spørgende kapitler ristes vor hjemmeværende fødevareproduktions præstationer af en forfatter, der har haft fingrene helt nede i møddingen som svinebonde selv. Hun har sågar siddet i Danish Crowns hovedbestyrelse.<br />
<br />
I denne gennemgang, skal jeg undgå at komme for tæt ind på de mange fortrædeligheder og fejldispositioner man i landbruget, detailledet, på det politiske plan og, særligt, som forbruger, har foretaget sig de seneste mange år. De remses op på smukkeste vis i bogen og fordi vi ved at Vitus har været der selv, giver det så meget mere vægt bag ordene.<br />
<br />
Første del af bogen henvender sig spørgende til læseren og sætter os på arbejde, ved at skulle svare på "helt enkle" spørgsmål om vort fødevareforbrug. Hvor kommer vores mad fra, hvem har interesser i den og hvorfor er nogle fødevare billigere end andre? Inderst inde ved videt godt, men Vitus kræver at vi erkender forskellen imellem "mad" og "fødevarer". Det sidste er der hvor der er pillet ved madens egentlige natur, kan vi godt afsløre her.<br />
<br />
Det kræver en kold gastromand ikke at vedkende sig at man faktisk godt kender svarene på disse spørgsmål. Prøver man alligevel at undslå sig og kalde kravet om mærkning af konventionel produceret mad med et dødningehoved, for "hippiefrelsthed uden for pædagogisk rækkevidde", kaster Vitus følgende ud i en Tour de Force om produktionsformerne i dansk landbrug i dag.<br />
<br />
Fra kartofler, over lammekød, øl, sukker, æg og lightprodukter. Fair and square, dette er læsning, der er så let tilgængelig, at der burde uddeles en folkeligheds pris, for at bringe så komplicerede emner, ned på jorden til os dødelige. Alle; kokke, lærere, hverdagsmennesker, forældre, indkøbschefer; alle kan vi hæve noget fra denne vidensbank.<br />
<br />
Men sker det? Vil denne bog have den indflydelse, som den vitterligt fortjener? Her har vi en fagligt funderet forfatter(jeg gentager,fagligt funderet, fordi vi andre tågehorn ofte får vredet i næsen at vi jo faktisk ikke ved hvad vi taler om), der læser os lektien, så tydeligt, at vi bare kan lytte og derefter handle.<br />
<br />
Hvor kan sådan en bog virkeligt gøre sig brugbar? Den er skrevet til et mennesker, der interesserer sig for mad allerede, den udfordrer og giver derefter en detalieret gennemgang af vore basale råvarer og deres oprindelse, den runder en række sygdomme og lidelser, som alle er følgevirkninger af skævt frembragte levnedsmidler og slutter af med et par enkle råd.<br />
<br />
Udfordring, viden, sundhed og gear i fire ord.<br />
<br />
Hvem er det nu, der falder over hinanden, for at få fingrene i netop flere udfordringer, mere viden, bedre sundhed og det bedste gear, når det kommer til det gastronomiske?<br />
<br />
Det er Manden ude i køkkenet. Ham der har vredet komfuret ud af hænderne på deres kvinder igennem de seneste 10-15 år. Ikke fordi hun kæmpede særligt hårdt for det, samfundsmæssigt har kvinderne siden 40erne jo haft travlt med at komme alle andre steder hen og fred være med det. Med mændenes entré, er statussen for køkkenarbejdet i hjemmet, atter steget og vi har i dag en opmærksomhed om det felt, som aldrig før.<br />
<br />
Havde "Mad vs. Fødevarer" dog bare været en coffeetablebog. Med et format på mindst 35x45 cm, glittede sider og farvefoto i alle opslag. Havde "Mad vs. Fødevarer" dog bare været et TVprogram eller endnu bedre, en youtubekanal. En app, måske. Noget med blinkende lygter og lidt drengerøvsfnis, så havde vi en sællert af proportioner. Havde forfatteren dog for helvede bare svunget sig halvnøgen rundt under hanebjælkerne ude på gården. Slanget sig blandt rodfrugterne i haven og drukket sin perlende vin ned af sin mands spændte overarm. Havde hun dog bare fået et par aftaler med magasiner, om at besøge hende og have en snak om hønsehold for forstadskvinder og hendes egen rådgivningsside om bedre(fedtfri) måltider til den travle karrierekvinde. Fulgt op af en artikelrække om hendes opvækst og de problemer der derefter har præget hendes liv.<br />
Den bog er bare ikke sexet nok.<br />
<br />
I stedet fik Vitus, forventeligt og ufortjent, 15 minutter i P1, hvor landbrugets repræsentanter efter 3-4 minutters debat trak det forbandede "sult"kort. Dansk landbrug skal brødføde hele verden, iflg. dem selv. Takket være elendigt forarbejde og dårlig ordstyrerunktion, fik Martin Merrild, Fødevarer og Landbrug, al for megen tid til sin evige klagesang om hvor synd det er for dette korrumperede og ødelagte erhverv.<br />
<br />
Vi står her med et snit direkte ind i vores allerinderste. Vores mad.<br />
<br />
Med den handlekraft hankønnet kan mønstre i forhold til alt hvad det ellers kaster sig over, vil denne bog være en idéel gave til ham du kender, der elsker sin grill, sin vaccuumpakker og sin ismaskine.<br />
Giv ham den, mens han nærstuderer teknikkerne i bagedysten på nettet, når han handler står ved køledisken, når han er på vej til endnu en vinrejse i Frankrig. Han fortjener den, for han interesserer sig oprigtigt for at omsætte råvarer til fødevarer.<br />
Nu skal han bare lige lære at lave mad.</div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-1391502418705092822015-01-07T02:12:00.000-08:002015-01-07T02:12:06.269-08:00Miljøforkæmper? Drop kødet, Del 3<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjBDxWhvNhbZCivQ7MAyMLYNdknoRALJTdnUHgeEq4GLeKdHHbw-cwtRhD3AkkfqBnYOB2dZdJgAvGdzkuB_57RFABWjVf6zsaaG7W2X77y_RqQ4d12Y_CDNMvVspgbgebq8bnzG7ocDUWF/s1600/KO.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjBDxWhvNhbZCivQ7MAyMLYNdknoRALJTdnUHgeEq4GLeKdHHbw-cwtRhD3AkkfqBnYOB2dZdJgAvGdzkuB_57RFABWjVf6zsaaG7W2X77y_RqQ4d12Y_CDNMvVspgbgebq8bnzG7ocDUWF/s1600/KO.jpg" height="125" width="200" /></a></div>
Den personlige konklusion ligger klar; Kødspiseriet må nedsættes, hvis ikke ikke helt afvikles for mit vedkommende.<br />
I dette tredje indlæg om filmen <a href="http://www.cowspiracy.com/" target="_blank">"Cowspiracy"</a>, vil jeg forsøge at klargør hvorfor det er et valg jeg mener mange bør overveje. <a href="http://mund-fuld.blogspot.dk/2014/12/miljforkmper-drop-kdet-del-1.html" target="_blank">Læs det første her</a> og <a href="http://mund-fuld.blogspot.dk/2015/01/miljforkmper-drop-kdet-del-2.html" target="_blank">det andet her</a>.<br />
<br />
Fortidige generationer har altid været drevet af "Mere", denne tid revolutionerer dette, vor fremtid hedder "Mindre".<br />
<br />
Og måske er det en machokistisk træk hos mig, men tanken om at afstå fra noget, for det fælles bedste, liger pænt op ad mine øvrige indgange til livet. Men, er en væsentlig nedgang i sit kødforbrug virkeligt så stort et offer? Eller er jeg, som mange andre, drevet af vanen? Mange af reaktionerne jeg har fået på mine indlæg, tyder på at jeg ikke er den eneste med en kødvane.<br />
<br />
Som arbejdende i restaurationsbranchen igennem mange år, som
underviser i køkkenfag og havedyrker, som familiefader og kogebogsnørd og ikke mindst, med en konstant sult på nye smage,
har jeg vendt min del af bøfferne i køkkenet. De smager godt, men prisen
for dem er ved at slå min planet, mine børns fremtid, ihjel. Dettte er et faktum, som ikke kan ignoreres. Landbrug i dag, som et hele, er ikke bæredygtigt. Industrielt landbrug er en ødelæggende pestbyld og frilandskødproduktion er ikke muligt med kun en planet til rådighed. Faktum.<br />
<br />
Klimaforandringerne er her allerede, de truer vores eksistens; det har været en rød tråd i megen debat og forskning og bliver ikke ignoreret mere, end ikke de værste benægtere. Dér, hvor der har været et kvantespring for undertegnede ligger i at løsningen på dette, faktisk er i mine egne hænder.<br />
"Cowspiracy", sort/hvidmalet og fuld af amerikansk drama som den er, blotligger at det er ved at omlægge vor tilgang til fødevare produktion, løsningen findes. Den viser os, hvor stor en del af den samlede produktion af drivhusgasser og øvrige hovedforureningskilder ligger.<br />
<br />
Hos vores overdrevne produktion af kød.<br />
<br />
Den fortæller også at de organisationer, der forestiller at skulle varetage naturen, for en stor dels vedkommende, slet ikke tør adressere dette, da landbrugslobbyen og deres politiske agendaer, trumfer al politisk beslutning. Sådan er det i USA, jeg ser ikke grunde til at det ikke også skulle være sådan i Dnmark. Her spiller man bare ikke med musklerne, nej, i Danmark spiller landbruget dygtigt offerollen, mens de ejer størstedelen af vor landjord og skalter og valter med den som de lyster. Eller flytter deres svineri til udlandet og fortsætter der. Men dette er ikke et nationalt spørgsmål, det er blevet globalt for længe siden. <br />
<br />
Det være sig friland eller industrielt, kødproduktion tager så mange ressourcer fra naturen, at regnskabet bare ikke går op. Ikke nogen nyhed, men for denne pen, der har skrevet om dette faktum i årevis, er tiøren åbenbart fladt ekstra hårdt denne gang. <br />
<br />
Også fordi løsningen er så nem og ligetil, er det tiltrækkende. For jeg behøver jo ikke spise kød. At ernære sig ved et vegetarisk diæt er jo ikke just en landevending. For langt de fleste i vores vestlige verden, er det bare ikke cool. Kød på bordet har været målet for så mange af vores forfædre, at vi nu ikke tror at vi kan leve uden, at det er en naturlig ret at skovle 125kilo kød og godt 90 kilo mælkeprodukter ned årligt. Det ironiske består så i at denne jagt på mere kød, er ved at slå os ihjel.<br />
<br />
Jeg HAR hørt argumenterne for at kød skulle være fremtiden, har læst hvad jeg kunne om bæredygtig og naturbevarende kvægdrift, om at vi i Danmark bare skal producere løs, fordi vi er så gode til det med at lave meget kød. Jeg gider ikke tænke på et eller andet BNP, der måske skal se anderledes ud, hvis alle spiste mindre kød. Jeg er træt af landbrugslobbyen og sådan set også feel-good-frilands-økoproducenterne af kød og mælk, der på hver sin vis, vil gøre sig uundværelige. Jeg synes at de er drevet af egoistiske og kortsigtede, nærmest suicidiale argumenter om "ret til" og "det frie valg" og "verdens sultne", når det hele drejer sig om at de bare vil æde kød selv, tjene flere penge og åbenbart er drevet af at det er så forbandet naturligt at spise kød for alle andre. Hvem talte om at folk, der argumenterer som jeg, er pedantiske og fanatiske? Mine små indlæg her på bloggen har vist at fanatismen vidst trives på begge sider af hegnet, kødspiserne er ikke for gode selv. Og kødproducenterne skulle til at overveje at tjene deres penge på noget andet.<br />
<br />
Efter alle drengerøvskommentarerne, al hånen til vegetarerne og al vreden over at blive opfordret til at faktisk gøre noget, kommer der et stille øjeblik i alles liv. Og det er dér vi skal spørge os selv; Er det virkeligt det værd? Er vores børns fremtid, deres børns fremtid, virkeligt dét værd?<br />
<br />
Dette er nok det vigtigste spørgsmål vi bør spørge os selv og der håber jeg på at vi vil træde frem som de humanster jeg tror vi alle er, inderst inde. Jeg tror faktisk stadig på at vi godt ved hvad der det rigtige at vælge, men at vi er blevet forledt af grådighed efter stadig mere, til at huske det helt klart.<br />
<br />
Ved at se "Cowspiracy" får vi et indtryk, for første gang i hele den industrielle tids hersken, at vi, som enkeltindivider kan gøre noget for at tage fremtiden i vore egne hænder. Noget meget enkelt. Holde op med at spisekød.<br />
<br />
Det lyder som et quikfix, men tænk hvis det virkeligt virkede? Ville det ikke være et forsøg værd?<br />
<br />
<br />
Når jeg
ser på industrielt fremstillet kød, vil jeg fremover vende det ryggen.
Hvilket er nemt nok,
jeg køber jo allerede lokalt og hele molevittenen. Jeg har kaniner i baghaven, så mit kødforbrug er egentligt så englerent som det kan være. Som jeg så vil gøre i
mindre grad fremover. Man kunne sige det således at målet er at få én køddag om
ugen, i stedet for det gamle råd om at have én kødfri dag om ugen.<br />
<br />
Nej,
den store kamp kommer, når jeg begynder at se på forbruget af pålæg og
andre, forædlede produkter vi omsætter i vor lille familie. Og
mælkeforbruget (der allerede er lokalt, økologisk og 100% græsfodret
jersieko, intet mindre). Smør, yoghurt, fløde, de er udadskillelige fra
mit køkkenliv. Og alligevel, skal jeg have dem i mit hus, må de gøres
til det de er; deres vægt værd i guld. Hvis ikke jeg kan producere det
selv, vil jeg ikke have det i huset. 2015 bliver for alvor året hvor jeg
kaster mig ud i hjemmeproduktion og af en eneste og temmelig
flagelantisk årsag; det bliver pissebesværligt. Og dermed så meget mere
værdsat og eksklusivt. Resultat, en stadig mere vegetarisk diæt. Og
nogle spænende udfordringer i køkkenarbjdet, ikke at forglemme.<br />
<br />
Nu gør
jeg det bare ikke kun for at være elitær og gastromandeagtig i køkkenet; jeg gør det fordi det er det der kræves af mig som
tilhørende menneskeslægten, Intet mindre.<br />
<br />
Hva´behager, var det et nytårsfortsæt der ville noget?<br />
<br />
jeg håber at du som læser, tager udfordringen op også. Du kan faktisk gøre en stor forskel med en lille handling.<br />
<br />
Godt nytår derude</div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-36971651508651984732015-01-02T01:55:00.000-08:002015-01-02T02:14:09.721-08:00Miljøforkæmper? Drop kødet, Del 2<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjb_wdHadkagvQYjerFdL2tsEio8nPx_V1l36vu9Qlgb8cblyAfOaWAyByYDn7Q8Xbqbnc0450j9BMmntLathbX8o67pqxJTssEO5DLR2pz-5UCcwbgUzxq8BuQqmO7yxGQh9PrkdYPIJ6X/s1600/KO.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjb_wdHadkagvQYjerFdL2tsEio8nPx_V1l36vu9Qlgb8cblyAfOaWAyByYDn7Q8Xbqbnc0450j9BMmntLathbX8o67pqxJTssEO5DLR2pz-5UCcwbgUzxq8BuQqmO7yxGQh9PrkdYPIJ6X/s1600/KO.jpg" height="125" width="200" /></a></div>
OK, så argumentet om at vi bør droppe kød, for at kunne afhjælpe klimakrisen, gav lidt skvulp i andedammen på internettet. Efter det første indlæg om filmen "Cowspiracy" her på bloggen, har der været gang i læsningen om pro-og conargumenterne i forbindelse med kødproduktion, særligt kvæg.<br />
<a href="http://mund-fuld.blogspot.dk/2014/12/miljforkmper-drop-kdet-del-1.html" target="_blank">Læs første indlæg her. </a><br />
<br />
Men, hvor skal man starte, når film som "Cowspiracy" hævder at kvæghold er årsagen til over halvdelen af forureningen med drivhusgasser, mens andre hævder at vi har brug for kvæg til netop at bekæmpe global opvarmning, ja, så kan vi jo ikke bruge tallene til særligt meget. Det vælter med fakta-<br />
<br />
Om vi er et af verdens mest kødfortærende nationer, med ca. 125 kilo per indbygger om året og et mælkeforbrug på 92,8kg, som kødbranchen selv og magasinet Ingenøren hævdede i 2009? Måske.<br />
<br />
Om der med velstand følger et øget kødforbrug og indere og kinesere er ved at æde os alle ud af planeten? Måske.<br />
<br />
Er store naturområder rundt om i verden ligefrem afhængig af animalsk kvælstof og derfor er fritgående kvæg en nødvendighed for planetens fremtid? Måske. <br />
<br />
Bliver der fjernet en kvadratkilometer i sekundet af den brasilianske regnskov, for at gøre mere plads til kvægdrift? Måske.<br />
<br />
Det er alt sammen tal og prognoser, betalt videnskab og mavefornemmelser. Motivforskning og politik. Og ingen ved hvad der ret eller vrang.<br />
<br />
<br />
Men hvis det er det; når det kommer til stykket. Bare holdninger og forretninger, der skal passes. Ja, så vil denne ydmyge streg, en stemme i forbrugerhavet jo have lige så megen vægt som alle andres.<br />
<br />
Lad mig tage et par af argumenterne op her. <br />
<i><br /></i>
<i>"Kvægdrift binder kvælstof og er en vigtig spiller i kampen imod drivhusgasserne".</i><br />
I USA hedder en af de store fortalere for dette <a href="http://www.wsj.com/articles/actually-raising-beef-is-good-for-the-planet-1419030738#livefyre-comment" target="_blank">Nicolette Niman</a>,
en omvendt vegetar, der før har kæmpet imod kødbranchen, men nu er blevet
det frigående kvægs advokat. Sammen med sin nye mand, kvægbaronen Bill Niman. Uden særlig forskningsmæssig baggrund,
opregner hun i artikler, foredrag og sin seneste bog, de mange fordele kvægdrift
har på jorden og henviser til <a href="http://www.wsj.com/articles/actually-raising-beef-is-good-for-the-planet-1419030738#livefyre-comment" target="_blank">Australsk forskning</a>.<br />
Et af argumenterne herfor er at kvæg efterlader særlige planter i deres græsning. Planter, som binder kvælstof. Hvilket kan være sandt, når der er tale om frilandsdrift men det er langt fra den største produktionsmetode til kød i dag.<br />
Desuden udleder køerne jo stadig metan, den ægte dræber, når det kommer til at være en farlig drivhusgas. Andre <a href="http://appliedmythology.blogspot.dk/2013/01/the-shocking-carbon-footprint-of-compost.html" target="_blank">forskningsresultater</a> viser at faktisk er den indsamlede gødning fra konventionelt landbrug bedre for miljøet, hvis den anvendes i <a href="http://en.wikipedia.org/wiki/Anaerobic_digestion" target="_blank">biogasanlæg</a>, hvor metangasserne bruges til opvarmingsformål og ikke udledes direkte til atmosfæren. Resterne fra anlægget er metanfri og stadig kvælstofholdige, lige til at gøde den jord, vi afholder fra at få kvælstoftilskud af naturlig veje og som ikke behøver være af animalsk oprindelse.<br />
<br />
<i>"Kød produceret på friland, er sundt." </i><br />
Mine venner i den bæredygtige branche har givet på sig, da de jo ikke er sat på jorden for at redde den, men for at producere og særligt, promovere, "godt" kød. I Danmark er der en stadigt voksende producentled, der specialiserer sig i at skabe frigående dyr, gerne økologiske, der står ud fra de konventionelle brugs produkter. Prisen på disse fritgående dyrs kød er høj, der er en stor efterspørgsel efter det, særligt i bynære områder, med en høj indkomstsrate. De er kræsne kunder, der ser en særlig værdi i det man på landet har vidst længe, fritgånde dyr lever bedre og giver bedre kød. I teorien.<br />
Så der produceres altså ikke fritgående kød for planetens skyld, men fordi der er et marked. Ingen<i> </i>problemer herfra med det, men det retfærdigører jo ikke at dyrene faktisk belaster miljøet med deres metangas. Og det er lige meget, hvor mange kvælstofbindende planter de efterlader sig i deres græsning, for fritgående dyr er forsvindende få i den samlede produktion. En fritgående ko går ofte også længere og udeleder derfor mere metan, end en konventionel ko.<br />
I filmen bruger man Nimans egne tal til at regne sig frem til at hele USA, det have af Canada, hele Mellemamerika og halvdelen af Brasilien, hver en kvadratmeter, skulle lægges om til sletteland, hvis bare det amerikanske kødforbrug skulle tilfredsstilles af kød fra fritgående dyr. De allerede begyndt at følge op på den plan i Brasilien, med katastrofale miljømæssige følger i form af tabt skovområde.<br />
Jeg ved ikke helt hvad der menes fra folk i kød-feel-good-branchen med at fritgånde kød er "sundt". Det er muligvis sundt, fordi det ikke er pumpet med medicin, men at producere kvægkød i store mængder, er ikke sundt, for planeten Jorden.<br />
<br />
<i>"Naturen har direkte brug for drøvtyggere til at holde områder skovfri"</i><br />
"Naturen" har ikke brug for os mennesker<i> </i>og da slet ikke nogle særlige, drøvtyggerholdte<i>,</i>biotoper. At de findes, den russiske taiga eller den, nu forhenværende, nordamerikanske prærie, er jo ikke takket være drøvtyggerne alene. Situationen er den at mennesket har sat sig på store områder af naturlig slette, marsk og englandskab, så VI har brug for drøvtyggerne til at sikre os biodiversitet, ikke omvendt.<br />
<br />
<i>"Mennesker har brug for at spise kød". </i><br />
Jeg spiser selv kød og meget af det, synes jeg. Om jeg har brug for det, er så spørgsmålet.<br />
I 1915-16 skrev Mikkel Hindhede (af regeringen sat i spidsen for at sikre en dansk selvforsyning af levnedsmidler, nu da man ikke kunne opretholde svineproduktionens krav om købt foder pga. krigen) at danskernes kødforbrug var steget med næsten 50% siden 1870, man var i 15/16 på ca. ca 50 kg per person. I dag er det som sagt, 120 kg. Danskerne overlevede krigen på en stor del grøntsagsprouktion og man noterede sig en god folkesundhed i årene efter krigen, vegetarkosten havde sat positive spor.<br />
At mennesker er altædende og derfor kan leve af både plante- og animalskbaseret kost, burde jo kun være en fordel i dette tilfælde. Og tilhængere af rationelle argumenter, burde jo kunne se at vi har fået en alt for kødbaseret diæt. Så man kan jo bare lade være. De logiske grunde til at stoppe står i kø; ødelæggelse af havområder udryddelse af dyrearter, biotopdestruktion, tjek Oppenlander for mere(som blot er pletlæst af undertegnede;<a href="https://secure.mybookorders.com/Orderpage/329" target="_blank"> Richard A. Oppenlander, </a><i><a href="https://secure.mybookorders.com/Orderpage/329" target="_blank">Food Choice and Sustainability: Why Buying Local, Eating Less Meat, and Taking Baby Steps Won’t Work</a>.).</i><br />
<br />
<i>"Jeg vil have kød. Punktum".</i><br />
Det mest sete og brugte argument. Og det mest ærlige. I nation af inkarnerede kødædere, som Danmark, er det offentligt seppuko at argumentere for mindre kødforbrug. Dels fordi vi som stamme, ikke vil have at nogen skal komme og tro de er klogere end os. En nærmest indavlet tendens, som vi prøver at skjule, med en overdreven lyst til at fortælle andre befokningsgrupper hvordan de skal leve deres liv, men nok om det her.<br />
Den anden grund er kultur. Vi har et køkken, en velstand, og en madkultur, der kalder på kød. Kød er bare godt, det er som om dette udsagn bærer sandheden i sig selv. Man starter i Danmark sin middagsplanlægning med at vælge hvilket stykke kød, der skal ligge centreret på tallerkenen. Kød er nem mad, kød er mandemad og eftersom manden har overtaget køkkenet i familien Danmark, skal der kød på bordet. Vacuumpakket, hjemmerøget og specialsaltet, lokalt købt og med en keramiskkniv skåret, kød.<br />
Det personlige valg er nummer 1, denne tankegang og den huserende palæokostmodel, bakker op om et landbrugserhverv, der producerer sygelige mængder af kød til mændene i køkkenerne. Mænd med en køkkenkniv, skal man vare sig for.<br />
Når jeg sammenlægger hvad jeg kan grave op om kødproduktion, i Danmark, og på verdensplan, bliver disse mænd mig dog noget latterlige og farlige i deres stædige kødkonservatisme.<br />
<br />
Jeg er nok stædig, men ikke dumstædig. Jeg må ændre mig og mine vaner og jeg må fortæller andre hvorfor. Det vil næste og sidste indlæg i denne tankerække handle om.<br />
<br />
<br /></div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-14345342302114523852014-12-28T01:38:00.000-08:002014-12-30T15:29:13.749-08:00Miljøforkæmper? Drop kødet Del 1<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi8OZGZsXmcRELFAQi4m8-4xqnL4uB4ZhkjBsX86hDNuPjcV_QdShX4XqhyKP4RYTRDkVlnxjmjEYVN4i1ltzVpRDS_HLTLGn3jempK6s7PjunRxdR6zUPmpR9pVxeCc0M4KfS54NL53Z76/s1600/KO.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi8OZGZsXmcRELFAQi4m8-4xqnL4uB4ZhkjBsX86hDNuPjcV_QdShX4XqhyKP4RYTRDkVlnxjmjEYVN4i1ltzVpRDS_HLTLGn3jempK6s7PjunRxdR6zUPmpR9pVxeCc0M4KfS54NL53Z76/s1600/KO.jpg" height="125" width="200" /></a></div>
Tager du korte bade, for at spare på vandet?<br />
Glem alt om det og lad i stedet
være med at spise den næste burger; den har på sin produktionsvej brugt ca. 2500 liter vand. Og det var én burger. <br />
<br />
To tal mod hinanden. 13 versus 51.<br />
13 er den samlede procentdel af den samlede transportsektors CO2udledning, 51 er animalsk produktions andel. <br />
<br />
Så enkelt kan det siges, men over 1½time viser filmen "Cowspiray" igen
og igen at det er ikke vores energisparepærer og en droppet rejse til
Thailand, der tæller i det store klimaregnskab. Det er vort kødforbrug.<br />
<br />
Den seneste stjerne på himlen over dybdeborende dokumentarer om vor fødevareproduktion, er <a href="http://www.cowspiracy.com/" target="_blank">"Cowspiracy"</a> og den vil overgå forgængere som "An Inconvenient Truth (2006)", "Food Inc"(2008) og "Wasteland"(2010) i betydning. Denne film går nemlig bag om de miljøorganisationer, der burde være vore forkæmpere for et forbedret miljø, men som i virkeligheden lukker øjnene for det virkelige problem. Muligvis ved at blive betalt for at holde mund.<br />
<br />
"Cowpsiracy" starter med at blotlægge de faktuelle beviser, der alle peger på animalsk dyrehold, som værende den langt største bidrager til vor jords elendige, grænsende til det apokalyptiske, tilstand. Med mange længder. Mange, mange længder.<br />
<br />
En ko producerer 130 gange så meget affald, som et menneske, er beregningen fra filmen og der er mange af dem i filmen.<br />
<br />
Næste naturlige skridt vil være at se på hvad miljøorganisationerne gør. og svaret er, ingenting. Overhovedet. Mange af organisationerne tør simpelthen ikke. Og der angives mindst to grunde til dette.<br />
<br />
1. Man vil ikke se sine medlemmer forsvinde. At skulle være vegetar eller veganer, for rigtigt at hjælpe miljøet, er ret meget sværere end at skifte en pære eller cykle på arbejde.<br />
<br />
2. Pres fra den store Agrolobby. I filmen vises det at man, i USA, ved at sige sandheden om animalsk dyreproduktion, faktisk vil blive dømt for samfundsskadelig virksomhed ifølge The Patriot Act. Det vises også at grønne organisationer stå højere end islamisk terrorisme, når det kommer til at udgøre en trussel imod USA. Kunne være spænende at se på hvor vi er i Danmark, på det område.<br />
<br />
Vi støtter altså organisationer som Greenpeace, køber deres argumenter om at forsile brændstoffer og transport, er den store synder, mens agroindustrien går fri. <br />
<br />
Filmen er fuld af fakta,der synes svært at tilbagevise, mest forstemmende er dog det blinde øje som ikke bare regeringer har til den massive CO2forurening(<i>RETTELSE, der skal stå "Methanforurening"</i>), men også at stort set alle miljøorganisationer har. De tør simpelthen ikke at gå op imod landbruget, men har resigneret til at koncentrere sig om forureningsproblemer, der stort set ingen betydning har sammenlignet.<br />
Selv FN er tilsyneladende røget med på vognen, når man påstår at vi er ved at løbe tøt for jord til at føde verdens befolkning. <a href="http://www.organictoday.dk/en-tredjedel-af-klodens-dyrkbare-jord-i-fare/" target="_blank">Det er jord til kvæg, man mangler.</a><br />
<br />
Med den <a href="http://www.nytimes.com/2014/03/16/science/billionaires-with-big-ideas-are-privatizing-american-science.html?_r=0" target="_blank">stigende privatisering af forskningen</a>, vil det også blive tvivlsomt om vi i fremtiden vil blive oplyst om hvad der er hvad, derude i naturen. <br />
<br />
Så her går vi og sorterer plast fra metal, slukker lyset hver gang vi forlader et rum og cykler på arbejde og tror at det har betydning. Vi skriver under på protester imod olieudvinding og atomlagring, mens landbruget bruger 34 liter vand, hver gang de producerer 1 liter mælk. Det gennemsnitlige jordforbrug ved den nuværende animalske produktion, kræver 375 gange så meget plads,som en vegansk livsstil, 100 gange så meget som en vegetarisk. Food for thought indeed.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjheKIfVcOs7_lL3GGBDyVNfRLrv-i4d5vz9TH_BgS-C5lzo16GwvfaOiUbSSXWV66dKTxg0gAhIQ7p8JrvrWDZ7hwmACS7pCnO8NXEyju0pY-qnMPwkR3m0fQKUODPyK5ec1h-0JVHbF0B/s1600/cowspiracy-cuts.jpeg" imageanchor="1" style="margin-left: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjheKIfVcOs7_lL3GGBDyVNfRLrv-i4d5vz9TH_BgS-C5lzo16GwvfaOiUbSSXWV66dKTxg0gAhIQ7p8JrvrWDZ7hwmACS7pCnO8NXEyju0pY-qnMPwkR3m0fQKUODPyK5ec1h-0JVHbF0B/s1600/cowspiracy-cuts.jpeg" height="320" width="320" /></a></div>
<br />
<br />
Se filmen, <a href="http://www.cowspiracy.com/" target="_blank">den koster 20 dollars på nettet</a> og for undertegnede var det noget af en øjenåbner af kaliber.<br />
Dog har MUND-FULD været kritisk, vidst at vor landbrugsproduktion slet ikke stod mål med vor naturs evne til at kunne følge med. Men at forskellene på hvad vi som miljøbevidste mennesker gør og hvad vi faktisk kan gøre, for at det har en indflydelse, kan være så nær og alligevel så fjern.<br />
<br />
Drop kødspiseriet, end of story. De 5 ord skræmmer mig helt vildt. Næste indlæg vil blive en tankerække over min egen livsstil og de forandringer den står overfor. <br />
<br />
Godt nytår derude.<br />
<br />
<br />
<br />
<br /></div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-18213206085948549642014-12-16T23:02:00.002-08:002014-12-16T23:23:49.756-08:00Landbrugets 10 eksempler på arrogance<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj6nXDrC-73DbSBZPmtMr-Hd3cbC5rG5ZY1t-Qd5emE97_Xs0euE_KDFfGVeHdcWOMIRYzAh4DZW3RTBFlWtb8y9Q7869vWkoWNVEOhI1eVAiHG0EnnDJsX_OpoyjEB4tUxoodbOaX43SfW/s1600/2741856823_e04b898ae0.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEj6nXDrC-73DbSBZPmtMr-Hd3cbC5rG5ZY1t-Qd5emE97_Xs0euE_KDFfGVeHdcWOMIRYzAh4DZW3RTBFlWtb8y9Q7869vWkoWNVEOhI1eVAiHG0EnnDJsX_OpoyjEB4tUxoodbOaX43SfW/s1600/2741856823_e04b898ae0.jpg" height="200" width="142" /></a></div>
Virkeligheden overgår ofte....virkeligheden.<br />
I starten af november bloggedes der herfra om nødvendigheden for at komme landbruget i møde. At opkøbe dets gæld, i forhold til hvor langt man var villig til at imødekomme krav om omlægning til mindst økologisk, mest biodynamisk drift. <a href="http://mund-fuld.blogspot.dk/2014/11/kologisk-amnesti-vi-ma-kbe-landbruget.html" target="_blank">Læs indlægget her</a>, selvom realiteterne nu har omgået det.<br />
<br />
Der er ikke længere tale om et tilbud, vi som samfund kan tilbyde et erhverv, der er kravlet ud på den yderste gren i det højeste gren.<br />
<br />
Det er blevet en eneste udvej og det meget hurtigt. <br />
<br />
To faktorer, der har udløst dette:<br />
<br />
1. Embargoer frem og tilbage imellem Rusland og EU, har hurtigt sat sine dybe spor i dansk svineproduktion. Man anslår selv at 4500 job er i fare for at forsvinde i 2015. Der kommenteres ikke på hvor mange af disse, der alligevelvarblevet flaget ud, men mange af dem er slagteriarbejdsstillinger.<br />
<br />
2. Den danske økologiske produktion har firedoblet sin eksport.<a href="http://www.okologi.dk/landmand/fagligt-nyt/2014/dec/dansk-oeko-eksport-eksploderer.aspx" target="_blank"> Link her.</a><br />
<br />
Punkt 2 løser punkt 1, end of story og du kan godt stoppe med at læse videre, resten af indlægget her, er blot en underbygning af samme pointe.<br />
<br />
<br />
<br />
Og dog. For skal vi, som samfund, komme landbruget i møde, er der brug for en seriøs ændring af attituden fra Axelborg og deres allierede i dansk politik.<br />
<br />
Lad os se på Landbrugets egne løsningsforslag for den nærværende og akutte krise og derigennem tage en tur ind i en arrogance, som kun kan undre. Ved man i landbruget selv hvor tæt man er på total kollaps?<br />
<br />
Listen, som præsenteret på L & Fs eget site. <a href="http://www.lf.dk/Aktuelt/Nyheder/2014/December/Ruslandspakke_skal_redde_tusindvis_af_job_i_fodevareklyngen.aspx#" target="_blank">Link her. </a><br />
<br />
<b><i><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">1. Totalt stop
for nye byrder – herunder et krav om 24 pct. ammoniakreduktion. </span></i></b><br />
<span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">Øh, der er tale om en langsigtet plan for at nedsætte forureningen af miljøet, fordi den ikke kan omsætte mængden af bla. amoniak</span><i><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">. </span></i><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">Udsivning tager tid og en fjernelse af, som det skrives; "Blandt andet", vil tage årevis for at slå igennem. Dette er ikke et nødværktøj eller en løsning, men et behov fra en animalsk produktionsform, der er ved at drukne i sit eget lort. </span><br />
<br />
<b><i><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">2. Stands
bøvlet og udgiftstung lovgivning på mælk og oksekød </span></i></b><br />
<span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">Bemærk ordvalget i både dette og første punkt. "Byrder", "bøvlet", "afgiftstung"</span><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">, der er ingen tvivl om at man gerne vil slå fast at der allerede findes et hårdt åg at bære, når det kommer til afgifter for landbruget. Arbejdet med afgifter, er et særdeles tungt, bureaukratisk, arbejde. Igen ikke et quick fix, men et ældre forslag om en skatte/afgiftnedslag, til et erhverv, der flager ud, opsving igennem 2000tallet eller ej.</span><br />
<span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;"><br /></span>
<b><i><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">3. Ny
investeringsordning til generationsskifte og investeringer </span></i></b><br />
<span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">Ældgammelt forslag, der bestemt ikke har nogen betydning for en krise, der truer indenfor et år. Come on, Generationsskifter, ikke just en lynhandling. Neeeext.</span><br />
<br />
<b><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;"></span><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">4. Lad
landmændene spare penge på kunstgødning og bortkørsel af gylle</span></b><br />
<span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">....for real? For L & F mener vel "endnu mere skatteunddragelse". Lav noget andet end gylle venner. Eller endnu bedre, lav mindre og brug det selv. </span><br />
<br />
<i><b><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;"></span><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;"></span></b></i><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;"><i><b>5. Giv ret til
at udnytte kapaciteten i eksisterende stalde fuldt ud</b></i></span><br />
<span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">Femte forslag er igen ikke en løsning på den krise man står over for lige nu. Men lad os bare se på det. Der er masser af tomme kvadratmetre stalde rundt om i de allerede lukkede landbrug. Moderne lukkede landbrug står sjældent tomme særligt længe, da der findes et særdeles pengestærkt lag i landmandskredse, som opkøber jord og ejendom, så snart den bliver ledig. Man har, fra den sidende regerings side, fået en Naturfond, købestærk med 875 millioner, til opkøb af jord fra landbruget, til naturgenoprettelse. Hvis der fyldes flere stalde med dyr, hvor skal affaldet så køres hen? Har L & F tjekket deres eget forslag 4? </span><br />
<span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">Eller....vent....Nårh, man vil gerne have støttekroner til opkøb af jord, af stalde, til bortkørsel af gylle og til tilskud for mere over gødskning. Forstået (Men, seriøst, glem det).<i><br /></i></span><br />
<br />
<i><b><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">6.</span><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;"> Rul
overimplementering af EU-regler tilbage </span></b></i><br />
<span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">Træk snablen op ad pengekassen, så kan vi tale om det. Noget for noget.</span><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;"> </span><br />
<br />
<b><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">7. Sæt
målrettet regulering i gang straks </span></b><br />
<span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">Der er vi så enige. Der skal en stærkere regulering af den kemiske industris jerngreb om fødevareproduktionen til. Faktisk skal vi bare bede dem om at lade vores jord være helt i fred og indtil da, sætte alt ind på de teknonologier, der sørger for at den enkelte landmand bruger mindst mulig sprøjtegift på vores børns havregryn. Der skal også være reguleringer af markstørrelser, ejerforhold, ansættelsesforhold, lånoptagning, beskatning af udenlandske bedrifter, tilskyndelser til divers polykulturel drift af ejendomme; joh, reguleringer, som forløberne for et frit og selvopretholdende landbrug, er vi helt med på.</span><br />
<br />
<i><b><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">8.</span><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;"> Giv
moderniseringstilskud til miljøvenlige stalde</span></b></i><br />
<span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">Tjek. Bare de bliver omlagt til økologisk drift. Eller kun bruges til nicheproduktion. Nej, vent, bliver revet ned, så dyrene kan gå hvor de hører til, udenfor.</span><br />
<br />
<b><i><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">9. </span><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">Pres hårdere
for EU-hjælp til oplagring af svinekød</span></i></b><br />
<span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">Svinekød kan opbevares på frost i 12 uger; godt at se at man i landbruget gerne ser en hurtig løsning af eksportblokaderne til og fra Rusland.</span><b><i><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;"> </span></i></b><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">Men, "EU-Hjælp", er det ikke bare endnu, endnu, et andet ord for; "send flere penge"??</span><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;"> Og hvad gør vi til marts, når lagrene skal tømmes? Sylte er noget vi spiser i julen.</span><br />
<br />
<i><b><span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">10. Giv hurtig
hjælp til at åbne nye markeder for fødevareerhvervet </span></b></i><br />
<span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">Punkt 10 understreger hele øvelsen med at gennemgå denne liste. Der er ikke et forslag til en hurtig løsning af afsætningsproblmerne(som jo kunne være noget med at komme russerne i møde), det er ikke beregnet for at hjælpe de landmænd, der er i en seriøs fare for at gå konkurs(de er allerede blevet afskrevet af deres egen hovedorganisation)og det er et krav om at få flere penge fra os andre.</span><br />
<br />
<span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">Skal vi ikke lige blive enige om at denne "krise" stammer fra landbrugets egen ensidige monokulturelle og eksportmæssige satsninger? Der nu er ved at skride bort? Kan vi blive enige om at det hverken er muslimernes, skolelærernes eller de enarmedes skyld?? Please, så vi kan komme videre?</span><br />
<br />
<span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">Så længe man kalder en sådan liste for "indsatsområder", tilogmed påstår at det er gratis for staten Danmark at iværksætte dem, må vi erkende at der stadig er tale om en umoden krævementalitet fra et landbrug, der synes det skal kommandere rundt med resten af os. Som om man havde noget at have det i.</span><br />
<br />
<span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">Vi omtale i forrige blogpost "Sultkortet", men her fristes man til at hente det stærkt slidte Nazikort af stalden. For var det ikke Herr Hitler, der sad i sin bunker og flyttede rundt med armégrupper, der enten ikke fandtes eller var indesluttede, mens de blev malet til døde af deres fjender? </span><br />
<br />
<span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">Well, det føles lidt sådan, når landbrugets nye talsperson, Karen Hækkerup stiller op for kameraerne og kræver penge, penge, og ingen kontrol. Vi burde ikke høre efter, men udlevere en cyanidkapsel til det gamle erhverv, købe på klods hos nabolandene i en årrække, mens vi uddannede nye landmænd til at overtage VORES jord igen. </span><br />
<br />
<span style="font-family: "Times New Roman","serif"; font-size: 12.0pt; mso-fareast-font-family: "Times New Roman"; mso-fareast-language: DA;">Og omlæg så til økologi. Mindst. </span><i><b>
</b></i><br />
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<br />
<br />
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<br />
<br />
<br /></div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-13416502988554085402014-12-15T12:54:00.000-08:002014-12-15T23:58:49.143-08:00Fronterne er trukket skarpt op, desværre<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgOupSLXReJdu55UQ3d1B-PR4C81BQNlcDBXGb_dsZJsQJMKZjdTcnWpdHK0WOQ9o6EI6Xmm23wU2yMu70Vyxv6FBkTsM436BTnOEBMI0-4S0eeGkS7CKSPClGx3OiPsBZmQIp1aT2Wpy75/s1600/a46574fa5470088fbdfaf8cfd04e43e3.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgOupSLXReJdu55UQ3d1B-PR4C81BQNlcDBXGb_dsZJsQJMKZjdTcnWpdHK0WOQ9o6EI6Xmm23wU2yMu70Vyxv6FBkTsM436BTnOEBMI0-4S0eeGkS7CKSPClGx3OiPsBZmQIp1aT2Wpy75/s1600/a46574fa5470088fbdfaf8cfd04e43e3.jpg" height="200" width="200" /></a></div>
Der er gået et par måneder nu, siden FNs "endelige" rapport for jordens fremtid blev sluppet. På trods af konklusionen, har vore landbrugsorganisationer kun trukket sig endnu mere ind i deres elfenbensslot af tilskud og ødelæggende landbrugsdrift. Det er nu op til os, forbrugere/borgere/mennesker, at forlange en ændring.<br />
<br />
Der er ingen tvivl i FNs Klimarapport fra oktober 2014, opvarmningen er menneskeskabt og kan ændres, hvis vi handler NU. Kritikerne må forstumme, der er kun én vej frem og det er den vi er nogle stykker, som har set komme længe.<br />
En total omlægning af vores brug af naturlige ressourcer, for at kunne skabe et livsgrundlag for fremtidige generationer og overlevelse for de nærværende milliarder af mennesker.<br />
En af grundpillerne i denne omlægning er vore fødevareproduktion, for alle skal spise, og det hver dag.<br />
<br />
Derfor må en evaluering af denne produktion være på sin plads, på fagligt, på politisk og på forbrugermæssigt plan. Der må liges pres politikerne, således at de kan trykke videre på industrien, der producere vor mad. Pres igennem lovgivnng og en framing af den folkelige opinion, er de eneste redskaber der er tilbage, efter at Landbruget er gået i flyverskjul MED skyklapper på.<br />
<br />
Det er blevet kendt som "Sultkortet", den trumf Landbruget mener at have i baghånden, hver eneste gang en kritisk røst rejses. Hvis ikke landbrugsindustrien konstant øger dens udbytte, vil verden sulte. Dansk landbrug tager igen og igen hele verden på sine skuldre, når det kommer til at diskutere hvordan vi driver landbrug i dette land. Fornylig skete det igen, da landkvinden og forfatteren <a href="https://www.facebook.com/lone.vitus?fref=ts" target="_blank">Lone Vitus</a> var i debat på P1. Ikke 5 minutter inde i debatten blev "Sultkortet" trukket af <a href="https://www.facebook.com/MerrildFormand?fref=ts" target="_blank">Martin Merrild</a> fra Landbrug og Fødevarer. Man kommer ikke udenom landbrugets evne til at sætte sig selv i scene som verdenreddende industri, for hverken i den benævnte radiodebat eller i den politiske debat som et hele, forholder man sig til dette postulat. Som i øvrigt er rent opspind, der produceres noget nær dobbelt så mange kalorier, som verdensbefolkningen har brug for. Det er fordelingen af dem, der er skæv.<br />
<br />
Landbruget har haft et par måneder, siden rapporten fra FN, til at sende helt klare signaler om vilje til omstilling. Dette er ikke sket, det ser heller ikke ud til at ske. Tværtimod.<br />
På fagseminarer for svinproducenter, hylder man kolleger, der har øget antallet af smågrise per so. Rekordholderen får, for øjeblikket, 40 smågrise per år. Det er ikke 15 år siden at en rigtig god so fik 25. <a href="http://gylle.dk/dansk-verdensrekord-40-grise-pr-so-om-aaret/" target="_blank">Link her.</a><br />
<br />
Fordrejningen har fat langt ind i det politiske system, som er forbrugernes eneste garanter for n kontrol af et erhverv, der ikke ser ud til at ville erkende sin egentlige rolle i samfundet, i centrum for vor fremtid.<br />
<br />
Planteproducenterne har igennem længere klaget over de tilladte niveauer for gødning af markerne i Danmark. Anklagerne har bla.lydt, at man derfor ikke kunne nå de krævede indhold af proteiner, der kæves for at kunne bage brød og brygge øl af dansk korn. Bemærk de basale råvarer, man har nævnt; øl og brød. Den intensive og stadig stigende majsdyrkning, nævnes ikke, til trods for at det er en vigtig foderafgrøde for køer. Måske fordi at majsen ikke, slet ikke,er et naturligt foder for køer.<br />
<br />
Nej, øl og brød; det ved folkehavet hvad er.<br />
<br />
Desværre lyver landbrugslobbyen og deres politiske håndlangere i Partiet Venstre også her. Dansk korn er bestemt ikke dårligt; det kan fint bruges i produktionen af brød og øl, hurtigt bevist af DR programmet Detektor. <a href="http://www.dr.dk/Nyheder/Politik/2014/12/11/134737.htm" target="_blank">Link her</a><br />
<br />
Sådanne historier skal skabe en fortælling om et landbrug, der stadig må producere mere og gøre det på det via den metode, man fra den kemiske industri, har drevet landbrugserhvervet ud i gæld og en entydig satsning på monokulturer, til skade for miljøet og ødelæggelse af et vigtigt fagområde som fødevareproduktion er. <br />
<br />
Som aftagere og livsafhægige af landbruget, er det vores ret at vide hvilke mekanismer der styrer produktionsledene. Ydermere er det vore ret at have en stemme, der bliver hørt og erkendes, som en retningsgiver for fremtidens fødevarer.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br /></div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-8032534535977379902014-11-11T14:03:00.001-08:002014-11-11T14:07:13.490-08:00Økologisk Amnesti - vi må købe landbruget frit<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgANGnnZJbzw9jPr4ikmTskcQdWcoqZCzkAtYoMq0kTObFWYVthBC03Gf1-kwPChztO9NsrJf2jM93wAWnaDQyl-cuWUf_wUr6A5q7RlPQQkslqmEDOWyW9HBKKi64iZDvQNj5en6Zz7GfH/s1600/Occupy-Wall-Street-010.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="120" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgANGnnZJbzw9jPr4ikmTskcQdWcoqZCzkAtYoMq0kTObFWYVthBC03Gf1-kwPChztO9NsrJf2jM93wAWnaDQyl-cuWUf_wUr6A5q7RlPQQkslqmEDOWyW9HBKKi64iZDvQNj5en6Zz7GfH/s200/Occupy-Wall-Street-010.jpg" width="200" /></a></div>
Fronterne er trukket hårdt op i den hjemlige debat om landbrugets rolle i det danske samfund. Fra at drive regulær skyttegravskrig, er det på tide at rejse sig op, erkende vor gensidige afhængighed og se fremtiden i øjnene sammen.<br />
<br />
Fremtidens fødevareproduktion kræver store omlægninger, mentalt som materielt og først når vi erkender at vor fødevaresektor er blevet galt afmarcheret, kan vi komme videre. Derfor må landbruget have en mulighed for en ny start. En frihed fra det tunge gældsåg, vil være en stor del af denne løsning. Derfor må vi andre træde til, række hånden frem og frigøre vore bønder.<br />
<br />
Vi skal betale deres gæld for dem. På betingelser.<br />
<br />
Danmark, som en enhed, skal beslutte at give landbruget en frikøbsordning fra slavetilværelsen som bankernes lukrativ udlånsforretning. Som det liberale erhverv Landbruget er, vil det også forstå, at en sådan løsning vil kræve en modydelse. Samfundet Danmark vil have sin natur, sin sundhed, sin sammenhængskraft og muligheden for en bæredygtig fremtid, tilbage. Alle bønder, der ønsker at deltage, skal derfor tilslutte sig, som minimum, at drive sit landbrug økologisk. En sådan tilslutning, vil give en 50% løskøbning fra al gæld, kautioneret af statskassen.<br />
Dertil vil der være en række tillægsordninger, strækkende sig over afgrødediversitet, omlægning til produktion af frugt og grønt, biodynamisk drift, lokal afsætning af råvarer, udlægning af natur- og rekreative områder og anstændige arbejdsforhold, der kan give helt op til 100% statsudlignet lån i ejendommen.<br />
Ønsker en landmand ikke at deltage, vil vedkommende skulle leve op til de samme krav og alle eventuelle fremtidige, af den art vi i dag fører for erhvervet. Forslaget er altså et valg imellem at fortsætte den nuværende og af landbruget, meget kritiserede form for restriktive og hæmmende politik eller den fremtidsorienterede og samarbejdende linje. <br />
<br />
Dette er en ordning, der skal vedtages af samfundet Danmark,der udover at kautionere, også binder sig til en tidsbegrænset aftagelse af produktionen og oveni yder støtte til landbrugsorganisationerne, for at øge afsætningen af produktionen til eksportmarkeder.<br />
For at kunne omlægge driften, er det vigtigt at resten af landets borgere viser sig klare og åbne i forhold til at aftage mere dansk produceret mad. Vi skal spise vor kål, med et smil og samtidigt droppe et par bananer om ugen, for dansk produktion er dyrere end den importerede. Endnu et faktum, der absolut ingen mening giver, når man er aftager. Desværre har dansk landbrug selv lukreret på dette og eksporteret tilandre lande, for dermed at underbyde disse landes landbrug. Men nu bider hele dette set up sig selv i halen. Senest har Rusland lukket for importen af danske landbrugsvarer og med et så specialiseret produktionsapparat, som det danske landbrugs, er krisen åbenbar. Svaret fra landbruget var det sædvanlige, send flere penge. <br />
<br />
Netop i dag, 11. november<a href="http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2014/11/10/1110193517.htm" target="_blank">(link)</a>, var Landbrug og Fødevarer med endnu et velkendt krav, statsstøtte til en presset og uforudset situation. Igen forventes det fra Landbruget, at vi alle skillinger sammen og hjælper det engang liberale landbrugserhverv, igennem en krise.<br />
Den går ikke, ikke igen skal vi først stå for subsidier til en stadig større udflagning og ensporet tro på at majs, køer, korn og svin er den eneste vej for brugen af vore allesammens landskab og bagefter samle skårene op. Og alene det faktum at 350 milliarder i gæld endnu ikke har bragt vore landmænd på andre tanker, bør mane til eftertanke hos vore politikere. Når man står i gæld til halsen og stadig tror på at mere gæld vil redde, er der noget fundamentalt galt med systemet. Og vil politikerne heller ikke bevæge sig, vil de fortsat fiske i rørte vande imellem landbruget og utilfredse, ofte bybaserede, intellektuelle madkyndige, må vi, fra mellemlaget, træde til. <br />
<br />
Landbruget er fanget i en skruestik af gæld, landbruget holder stædigt fast i at være den der ved bedst om landbrugsdrift. På begge punkter må man være parat til at give sig.<br />
Samfundet Danmark må markere at vi ikke ønsker en fortsat subsidiebaseret økonomi hos et erhverv, der samtidigt ikke ønsker at vi, der betaler støtten OG er storaftagere af produktionen, har nogen indflydelse på driften af forretningen. Det er ikke sådan man behandlere forretningpartnere.<br />
<br />
På den anden side må Samfundet Danmark, ændre synet på landbrugserhvervet og dets produkter. Vi skal købe mere dansk og gerne, så lokalt som muligt. Vi skal betale prisen, besøge bonden, yde håndværket den respekt det kræver og tilskynde vore børn at arbejde inden for fødevare erhvervene, fra muslingefarme til biogasanlæg. Fremtiden har kun et krav til os nu; vi skal tænke bæredygtighed ind i alle valg vi træffer, for at redde verden til vore børn.<br />
FN er har netop givet os 20 år til at vende skuden. Og givet os håb, vi kan godt. Væk med den gamle hørm af mad købt i plast og importeret, kun for at ødelægge naturen og gøre vore egne medborgere arbejdsløse.<br />
<br />
Lovgiverne skal mærke det, vi må forlange fordelagtig lovgivning for vor egen landbrugsproduktion, give reel støtte til at det kan betale sig at drive en produktdivers virksomhed på gårdene landet over. Ikke flere sorte huller, hvor intet internet kommer frem, total satsning på vedvarende energi, etc. Men først og fremmest, en sikring af landbrugets økonomi igennem afvikling af gæld.<br />
<br />
Samfundet køber gælden, erhvervet efterlever det folkelige, politiske og miljømæssige krav om en omlægning til bæredygtig drift. <br />
<br />
Sådan, det var løsningen; sæt i gang.<br />
<br /></div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-39352174768992840052014-10-28T01:48:00.000-07:002014-10-28T01:59:57.829-07:00Når tabte idealer bliver til dødsangst, er vi alle f%&#=d<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJuOjUbfljh8MIPa9BgB2h2QI9pthwg-soLJedVQ2dDY2Q4p_eWKBPHfSBL4-Ek66VQxvyposYLtTljPz-QX96y3P-zeykRCRThVN6gmF6RP6wDqPRcl2uszsi8Y8ooBRgdXB4eb2ZKeg-/s1600/images.duckduckgo.com.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjJuOjUbfljh8MIPa9BgB2h2QI9pthwg-soLJedVQ2dDY2Q4p_eWKBPHfSBL4-Ek66VQxvyposYLtTljPz-QX96y3P-zeykRCRThVN6gmF6RP6wDqPRcl2uszsi8Y8ooBRgdXB4eb2ZKeg-/s1600/images.duckduckgo.com.jpg" height="133" width="200" /></a></div>
<span class="userContent">Vi lever i en dystopisk frygtkultur, senest afspejlet af Ulla Holm, der hylder konventionelt landbrug som den eneste redning af denne verden og hænger befolkningen ud for at "hade" denne selvsamme succés.</span><br />
<br />
<span class="userContent">Forhåbentligt er det frygtkulturen, der vil dø først. </span><br />
<br />
<span class="userContent">Det er ikke ved at konstatere frygtens
tilstedeværelse, vi kan komme fri af den og sikre fremtiden for vore
børn. Det er ved at erkende frygtens inderste; Dødsangsten. Den
dødsangst, der stadigt mere tydeligt driver den vestlige kulturs
frontløbere, babyboomerne, 68erne.</span><br />
<br />
<span class="userContent">I en gang omvendt psykologi, fordrejer Holm fakta<a href="http://www.information.dk/513656" target="_blank">(link)</a>,
og bruger en række tilfældige akademiske udsagn til at
underbygge(endnu)en svag tese om at "vi" frygter og gruer over begrebet
"factory farming", fordi det betyder massen over individet, stadig i
følge Holm. Den ærede sociolog er, kort sagt, helt væk fra
skærmen i sine konklusioner, men
livssynet; at individet MÅ foretrækkes over massen, ER et faktum i vor tid. </span><span class="userContent">Hvor er det nu denne tro
på individets overherredømme, stammer?</span><br />
<br />
Debattører
som Ulla Holm, viser at børnene af babyboomerne, for en stor del, har
købt livssynet; det handler om at sikre mere materiel vækst. Og dermed
begynder én fejlslagen generations konklusioner at blive til den næstes sandhed.
Holm, der tilhører generationen efter Babyboomerne, har købt premissen
om individets herredømme, uden at se til de ødelæggende resultater, det
har ført med sig. Ved at videreføre troen på evig materiel vækst, aka
Evig Ungdom, er Holm med til at gøre en løgn om til en sandhed.<span class="userContent"> </span><br />
<br />
<span class="userContent">Konventionelt landbrug er ikke svaret på
fremtidens forsyning af mad til Holms masser eller bare befolkningen som et hele. Konventionelt landbrug og
dets blinde tro på kræmmerkapitalismen, har skabt krige,
befolkningsvandringer, gældskriser, klimaforandringer og en syg
overforbrugskultur, for bare at nævne et par bivirkninger. Indtjeningen til den enkelte, er blevet en svøbe for alle.</span><br />
<span class="userContent"><br /></span>
<br />
<span class="userContent"></span><span class="userContent">Med udgangspunkt i en sen aftens gensyn af filmen "The Road"<a href="https://en.wikipedia.org/wiki/The_Road_%282009_film%29" target="_blank">(link)</a> , samt en større og større undren over den politiske elites hysteriske toneleje, gik det op for denne blog, at det hele drejer sig om angst for døden. Rettere, nogle helt særlige menneskers død; de ledende, de, der har domineret vor kultur i snart 50 år og som nægter at erkende deres egen dødelighed. Er hippiegenerationens mistede idealer egentlig grobunden for at vi, som et hele, ikke tror på fremtiden mere?</span><br />
<br />
<span class="userContent">De sidder stadig overalt i vort system, nægtede deres børn at gøre oprør og overøste dem med gaver i stedet. De kæmpede for frigørelsen af individet, men blev fanget af en materialitet verden aldrig har set mage. Og nu, da fremtiden er kortere end fortiden for dem, vil denne græshoppegeneration tilsyneladende ikke end efterlade en tro på fremtiden til deres børn og særligt, børnebørn. De tager æren for en mere økologisk indgang til mad , men glemmer at det er i deres tid, vi har perverteret landbruget.</span><br />
<br />
<span class="userContent">Heldigvis, som i føromtale film, viser det sig at fremtiden ikke nødvendigvis dyster og farlig. Faderen, der filmen igennem har skærmet sin søn, holdt drengen borte fra kontakt med andre mennesker, har ledt drengen til at tro at frygten er en konstant, må dø tilsidst. Og først da han udånder på en tom strand, kun efterladende sin søn en pistol med én kugle, viser der sig en fremtid. Tillidsfulde mennesker tør at nærme sig drengen, der fulgtes med den farlige mand, der dræbte og kun vist foragt for andre i nød. </span><br />
<br />
<span class="userContent">På samme vis, har den aldrende, men indbildt evigt unge, babyboomergeneration fået sine egne børn til at tro at der ikke kommer noget efter de gamle. Konventionelt landbrug er det eneste, der virker, f.eks. </span><br />
<span class="userContent">Tjoh, men der var ukonventionel landbrug i tusindvis af år før babyboomerne og det gav en frugtbar jord videre, generation efter generation. </span><br />
<br />
<span class="userContent">Skal
68erne dø, før vi ser at bla. det konventionelle landbrug har været en
fejltagelse og ikke den velsignelse som Ulla Holm mener?</span><br />
<br />
<span class="userContent">Senere denne uge kommer FNs klimapanel med endnu en rapport, der vil vise os at vi har brug for seriøse omlægninger i især den vestlige livsstil, for at kunne tilpasse os de store ændringer, der pågår i naturen. Det skal blive spænende at læse den igennem, med fødevarebrillerne på. Og særligt spænende, når man bla. fra tænketanken(suk) Sustania faktisk mener at vi KAN ændre ændringerne i miljøet, ved individuel handling.</span><br />
<br />
<span class="userContent">Det bliver bare ikke med de blomsterelskende hippiebørn/gamle, ser det ud til. De har forlængst opgivet deres gamle VW Rugbrød og købt en Cayenne. De blev deres eget værste mareridt. </span><br />
<br />
<span class="userContent">Nu er det op til os, deres forskrækkede og forkælede børn at give vore egne unger, de netbaserede og frie, lysten til livet tilbage.</span><br />
<br />
<br />
<br />
<span class="userContent"><span class="userContent">N.B. </span></span><br />
<span class="userContent"><span class="userContent">Holm har før hasseleret over den såkaldte
"Speltelite"s had til konventionelt landbrug og denne overklasses mangel
på kontakt til resten af befolkningens syn på sagen. Denne blog omtalte
det <a href="http://mund-fuld.blogspot.dk/2012/04/flelser-og-fakta-nar-ulla-holm-pisser.html" target="_blank">her</a>.
Nu lader det til at Holm mener at denne foragt, har bredt sig til alle
samfundslag. Nu betyder det så ikke så meget for Holm, nu er vi alle bare gal på
den.</span></span><br />
<span class="userContent"><br /></span>
<span class="userContent"><br /></span>
<span class="userContent"><br /></span>
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br /></div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-86999919894768109052014-10-19T21:57:00.001-07:002014-10-19T21:57:23.399-07:00Madmarkeder i København, tænk Jer godt om<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhLuBp1cFjpLxFxTiOKMsPUVSwo-oFYNKw34pms45cfyI4BofO4hB90WLGzg5BrrkkVRlaAZc06-d99LgA1Yz9OMKin92J_jAfNovnxJhQawP0VWUiG_wGlWfQ91rHAufhsYWTSg5TK_5PM/s1600/8459302422_bde23ff73a_z.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhLuBp1cFjpLxFxTiOKMsPUVSwo-oFYNKw34pms45cfyI4BofO4hB90WLGzg5BrrkkVRlaAZc06-d99LgA1Yz9OMKin92J_jAfNovnxJhQawP0VWUiG_wGlWfQ91rHAufhsYWTSg5TK_5PM/s1600/8459302422_bde23ff73a_z.jpg" height="200" width="133" /></a></div>
I disse "1864"-tider, ligger klicheerne lige til højrebenet. Her kommer en til; Danmark er et bange, lille land.<br />
<br />
Gang på gang i de senere år, Madkulturen, OPUS, nationalretten anno 2014 og senest, Måltidstænketanken, har vores politikere excelleret i at nedsætte gruppe af mennesker til undersøge det oplagte.<br />
<br />
Og Københavns kommune vil ikke halte efter.<br />
Man har set lyset i form af noma og Torvehallernes "succés" og vil mere. Hvad gør man, hvor får man sig købt sådan én? En Madmarkedstingeling, der kan skaffe vor hovedstad mere prestige på madfronten? Det ville lune med et par artikler i trendy udenlandske glittede magasiner og ditto websites. Nettet, der hvor de unge er. Og bøsseren. Dem med penge, skal komme til et nyt Skandinavisk Madmarkeds Mekka.<br />
Man hører glassene klirre på Rådhuset,de er glade deroppe, og råber "Madmarked" hvert andet øjeblik, ud i natten, mens de nyder specialøl og friskplukket skvalderkål fra Tisvilde Plantage.<br />
<br />
Men, men, hvordan får vi det skubbet i gang, tænker politikerne dagen efter. Og så kører den efterhånden lidt slidte mølle. Politikerne vil have eksperter, til at validere deres idéer, intet er så godt som en ekspertudtalelse.<br />
Og hvad er bedre end en by-geograf og
madmarkedsekspert? Han bliver sat i arbejde, rejser Europa, ja verden, rundt. Og falder i den sædvanlige fælde, eksperten besøger "<i>Barcelona, New York, Paris, London
samt mere overfladisk på Stockholm, Malmø, Helsinki og Amsterdam"</i>. Altså, de fede turistmål og kun perifert de nærmeste, lokale byer, der kunne give grund og mening at beskæftige sig med for vore breddegrader. Der er jo nok også lidt federe i BCN end i Helsinki, sådan at studere.<br />
<br />
Eksperten finder ud af at det er en god idé at have markeder, man skal bare have dem først. Og det skal jo helt ikkekoste nogen penge for kommunen. Uhah, nej, for tænkt hvis det ikke blev en succés, så må man jo have nogle private aktører at tørre den af på.Ikke noget med at vove pelsen. Ikke noget med at starte fra nul, med et kommunalt støttet marked og se hvordan det spænder af. nej, det ville være for lidt. <a href="http://politiken.dk/kultur/madogdrikke/ECE2410793/koebenhavn-skal-have-15-madmarkeder/" target="_blank">I denne artikel</a> estimerer eksperten at der skal mindst 5-10-15 markeder op at stå.<br />
<br />
Og de skal være billige, for det er det danskerne vil have. Modsat turisterne, der før blev nævnt,de vil gerne have det dyrt og eksklusivt. Men her tager vi måske fejl? For nogle politikere på Københavns Rådhus vil gerne lige pointere det der med det danske.<br />
Christian Ebbesen(DF, Kultur- og fritidsborgmester) udtaler at <i>"det skal handle om nordiske madvarer og madkulturer – det skal ikke være
basarer, der repræsenterer andre madkulturer. Det ville være misforstået.
Men hvis vi kan bygge oven på det ry vi har fået med verdens bedste
restauranter, kan jeg se det som et led i forhold til vores
turismestrategi"</i><br />
<br />
Så altså, ærkedanske markeder, kun med danske varer og danske stadeholdere, tænker jeg. Men det gælder altså ikke lige dem der skal stå for markederne, det skal ikke være den danske kommune, København. De kaldes forresten for "operatører" nu, det er jo ikke bare et enkelt marked vi taler om. Men 15!!<br />
Nej, der kan vi godt bruge udenlandske erfaringer, franske f. eks., som det nævnes i artiklen. Dem siger eksperten også god for. Og helt ovre i New York har han været. Der drives
53 af byens 140 farmers' markets af en privat NGO. Og det er en succés. Hvilket jo må være brandærgerligt for de resterende 87 markeder, de må jo gå ad helvede til, sådan uden en "operatør".<br />
<br />
Men, tilbage til det der egentligt skal på disken, danske råvarer. Plukket af polske hænder, fristesman til at sige, men nok om det. Man har nu en fantasi om et Nordisk MadMekkas (selvom lige dén by, Mekka, nok må skiftes ud med et andet bynavn på et tidspunkt, jvf. DF i København) , en ekspert, der siger god for fantasien og derefter belønnes med en ansættelse ved kommunen, man har et ønske om at gøre varene danske(med ikke nødvendigvis "operatøren", der altså kan være den, der virkeligt kan komme til at tjene på en succés), nu mangler vi bare de fysisk varer og kunderne.<br />
<br />
Varerne først. Hvor kommer de fra? Danmark, men hvor? Lokalt, 100kms grænsen er nogle steder et parameter. Mad skal produceres maksimum 100km fra kundens køkkenbord. 15 markeder, det er en masse producenter og husk, de skal producere <i>"Friske fladfisk til en tier på Sønder Boulevard tirsdag og lørdag eller
årstidens sprøde Belle de Boskoop-æbler, Conference-pærer og sveskeblommer
til en lav kilopris på Trianglen mandag og fredag."</i><br />
<br />
Men de var der ikke, de små fiskerbåde, gartnerne, frugtavlerne og hønseavlerne. De er væk fra Københavnsområdet for decener siden. Og det er specialforretningerne, garanterne for kvalitetsvarer forresten også<i>.</i> Ingen kan nemlig tjene penge på at producere kvantitet af fødevarer i Danmark mere. I hele Danmark.<br />
<br />
Bare lige så de også hører den inden på Københavns Rådhus:<br />
INGEN KAN LEVE AF AT PRODUCERE KVANTITET AF FØDEVARE I DANMARK MERE!<br />
<br />
Problemet? Man overser at dansken er en lille forskrækket mand, der ikke gerne bruger sine penge på mad. Man overser at denne lille danske mand formentlig er ved at blive skubbet til side af en ligeså lille dansk kvinde, der gerne vil, men ikke gider, at sætte sin fod på en gård. Hun vil hellere have markeder, men ikke med billig mad. Hun vil have dyre varer, for det giver prestige og ser godt ud på Instagram. Så giv hende det dog. Lad de danske producenter få fordele frem for udenlandske. Arrangøren af Bondens Marked, et marked, der rent faktisk allerede eksisterer den dag i dag, skiver selv om det <a href="http://kaersgaard.blogspot.dk/2014/10/billigt-billigt-billigt.html" target="_blank">her</a><br />
<br />
Københavns kommune og deres ekspert, ser ret henover civile tiltag, som Bondens Marked, en treårig lidelseshistorie om blod, sved og gejst. Med masser af erfaringer fra arbejdet med at drive et marked på helt stenbrosnært plan. En ægte "operatør". Hver gang Bondens Marked er oppe, kan det være sidste, de hænger i tåneglene. Bla. fordi det ikke er til at opdrive producenter. Det må der gøres noget ved. ellers bliver det bønner fra Kenya, som i Torvehallerne og det vilde nok ikke synes er så skide fedt, derovre i DF.<br />
I følge Københavns Teknik- og Miljøborgmester, Morten Kabell (Ø), er det jo også netop sunde råvarer man søger og dermed vel mindst økologisk? Eller? Biodynamisk? Men hvis ikke, så bare "lokalt"?<br />
<br />
Endnu en gang bruger BureaukratiDanmark uendelig midler på at konstatere det oplagte og derefter på at smide hele id´´en ud til private, udenlandske "operatører" og/eller en tænketanke eller to. Suk. <br />
<br />
Det bliver sindssygt spænende at følge denne fantasi, en fantasi som forresten allerede er udtænkt og formuleret af Aarstiderne for mindst 5-10 år siden.<a href="http://www.madbio.com/fremtidens-spiselige-landbrug" target="_blank"> Video om idéerne her</a>.<br />
En lille omlægning af vore tanker om hvordan dansk landbrug skal administreres og vupti, der er danske råvarer på nordiske madmarkeder til fremmede turister.<br />
<br />
Den sidste her, var en gratis omgang til politikerne på Københavns Rådhus.<br />
De nada, vi er her jo for at hjælpe hinanden. <br />
<br />
<br />
<br />
<br /></div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com4tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-67533274635308010952014-10-08T00:53:00.003-07:002014-10-08T00:59:12.366-07:00Mad til ældre; man høster som man sår<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgWgOcQNvetoc3jCHlocHSnK375gEQgMST-Sf7TCP-KzEWrAmiN7UHpCxsnVtTJXSsZDa9_py1JxOxjbi5Sk77q7tzP9UZYa-_YSN5ITqQ9uH34Lys1XXMsAX8-oBMUia51go-T22eR9A-R/s1600/1292462657489974.jpeg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgWgOcQNvetoc3jCHlocHSnK375gEQgMST-Sf7TCP-KzEWrAmiN7UHpCxsnVtTJXSsZDa9_py1JxOxjbi5Sk77q7tzP9UZYa-_YSN5ITqQ9uH34Lys1XXMsAX8-oBMUia51go-T22eR9A-R/s1600/1292462657489974.jpeg" height="200" width="160" /></a></div>
Fødevarer og mad trækker store overskrifter i disse dage, hvor Danmark ellers atter går i krig.<br />
Maden til de stakkels ældre biver stadig mere elendig, medierne går i selvsving, skandalen er total. Ofrene tages i forsvar, de har intet valg, lyder det. Og det har de nok ikke. Ikke mere. Nu lever de af andres nåde, vores.<br />
<br />
Men hvilke valg har de, der nu er gamle, foretaget i gennem deres liv, i forhold til fødevarer som et gode og en værdi?<br />
<br />
Hvad har de seneste 50-60 års samfundsvalg og udefrakommende begivenheder betydet for at vi nu står med denne absurde situation, at skulle servere langstids holdbar mad med fuldt overlæg?<br />
Og oveni købet se borgmestre, der træder op i TV og fortæller hvor herligt og ligefrem indbydende den slags føde ser ud?<br />
<br />
Vi må op over støvskyen af nyheder og drama og se på hvilke mekanismer, der har ledt hen til dette. Vakuum- pakket mad til de gamle, de mennesker, som har båret samfundet på deres skuldre igennem et helt liv og nu burde nyde vores ydelser til dem. Det lyder ikke godt. <br />
<br />
<b>Fakta:</b><br />
<b>Et udvidet arbejdsmarked. </b><b> </b><br />
<b>En akademisering af store befolkningsgrupper.</b><br />
<b>Institituationalisering af omsorgsopgaver.</b><br />
<b>Den sidste transformation fra landbrugsland, til industrisamfund, til videns baseret sammenhængskraft.</b><br />
<b>En stadig øget rejseaktivitet.</b><br />
<b>Indvandring fra lande beliggende langt fra Skandinavien.</b><br />
<br />
Der er sket store forandringer og de dobbelttydige resultater er til at føle på.<br />
I et arbejdsmarked, der var i stor fremdrift, blev der brug for at også de mange hjemmegående kvinder blev deltagere, væk fra hjemmet, for at udfylde stadig mere højtuddannede stillinger i erhvervslivet. Dette afførte sære stille køkkener, hvor familierne hurtigt ikke kunne løfte de opgaver et køkken før havde krævet. Lange tilberedelsesprocesser blev afløst af hurtige opskrifter. De lange dage med gang fra købmand, til fiskehandler, til bager, blev afløst af de altfavnende supermarkeder, der rummede alle varegrupper. Industrisamfundet vandrede sin sejrsgang over det traditionelle og hæmmende klassesamfund, nu ville uddannelse og frisind sætte os alle fri. Alle, der kunne.<br />
<br />
Børnene og de gamle skulle nu passes af professionelle, der var uddannede og bar lysten til til dette arbejde med sig. Alle de, hovedsagligt kvinder, der før var tvunget til sådanne opgaver, kunne nu selv vælge arbejdsliv og, som det ses frem til vor tid, det førte il en stadig større akademisering af befolkningen som et hele. Der er stadig et kæmpe glasloft i den akademiske verden, men uddannelsesdrømmene er nået. Uddannelse, skolet uddannelse, er blevet normen i dag. For alle der kan.<br />
<br />
Tilbage og glemt blev bla. måltidet som samlende faktor. Ikke i 2014, men i 1960erne og 1970erne; dengang nutidens gamle, var datidens voksne, forældre, arbejdsstyrke. I bestræbelserne på at kunne gøre hvad de ville, havde de måske glemt at der er handlinger, ritualer, øjeblikke, der giver os en fornemmelse af noget større end os selv. Ungdomsoprøret var måske ikke alles, men det fik indflydelse på alle. Traditioner og hirakier forsvandt hurtigt, allerede i 1950erne. De var helt væk efter få årtier. Megen grundkultur og dannende, ikkereligiøst, røg også ud med badevandet. Det savner vi nu.<br />
<br />
Også de gamle landbrugs- og højskoler gled endeligt ud i denne periode, da landbefolkningens sidste rester flyttede til byerne, som en del af jagten på et bedre liv, et ubegrænset liv. Med disse skoler, husholdningsskolerne også, forsvandt en hel kultur, der i sin grundvold; konservering og tilberedelse af mad, var så konservativ at den aldrig har rejst sig igen. Den emmede af kulde, kartoffelferier, lange eftermiddage med evindelig bærplukninger, at skulle spise igennem glas efter glas af henkogt grønt. Næh tak, der måtte luftes ud. Og smides bort. Pladsen og tiden blev udnyttet med egeninteressernes filosofi, lysten blev trumf over de store livsvalg.<br />
<br />
I 1960-80erne i form af udlandsrejser og ferier for rigtigt mange danskere, charterferier til Grækenland og Spanien, blev afløst af rygsækrejser rundt om hele kloden. De kom afsted, ud og oplevede, spiste måske endda de fremmede landes mad, tog koriander, chili og sushi med hjem. De nedlagde køkkenhaverne og fik parcelhuse med græsplæner og terrasser med plads til en grill.<br />
Samtidigt inviterede vi store grupper af gæstearbejdere hertil, for at de kunne hjælpe i ufaglærte stillinger i vores industri. De tog de jobs, der siden hen forsvandt ud af landet, mens gæsterne blev hængende. I dag er der store sociale problemer med disse grupper, der løbende er blev spædet op med stadigt mere eksotiske medlemmer. Vi anser dem som fremmede stadigvæk og, interessant nok, en af de ting, som aldrig er blevet favnet af indvandrere og flygtninge, er vort danske køkken.<br />
<br />
Dét er nok et større problem, end vi lige lader til at være opmærksomme på. For samtidigt med at vi begyndte at opdage verden, glemte vi vor egen historie; vore teknikker og erfaringer med hushold forsvandt på 1½ generations tid. Og samtidigt begyndte v at se skævt til medborgere af anden etnisk herkomst. Det frmmede var kommet for tæt på. Og deres madkultur var stærkere.<br />
<br />
De spiser ikke vores mad. Det er ikke gode gæster, de ikke spiser hvad der bliver serveret. De gamle af i dag udgør en stor del af den fremmedfjendske højrefløjs stemmeophav. De selvsamme gamle, der i stort tal rejste til parcelhuskvarterene for at leve og til de varme lande, for at feriere, ser i dag en reel trussel fra fremmedheden, bla. i deres familie- og traditionsbundne måltidskultur.<br />
<br />
Nu står vi her, de sidste 50-60 års samfundsudvikling har stået på et nødvendigt opgør med autoritet, men har desværre skabt et samfund, hvor vi er evigt stræbende, aldrig står stille. De gamle af i dag, har været meget igennem, men det meste har stået med deres egne behov for øje. De måtte ud, se andet og sendte fortiden på møddingen. Den mødding vi, deres børnebørn nu kravler undt på for at redde rester af madkultur ud af. For vi lever i en verden, der ikke mere er uendelig, den skal plejes.<br />
Ligesom de gamle.<br />
<br />
Muligheden for at skabe en fremtid, med lige dele tro på det oplyste, selvstændige menneske og en rækken bagud til fortidens enkle liv, står foran os. Med de teknologier vi har, vil det være muligt at skabe sociale og økonomiske stabile produktionsforhold, hvis der er nogle af os der vil og resten vil være villige til at betale prisen. Prisen i form af dyrere råvarer, prisen i form af mere tid i køkkenet, om vi er villige til at bruge mere tid på simpelthen at genoprette en organisk tilgang til vores valg. Uden fortidens hæmmende og religiøst styrede rammer.<br />
<br />
Om vi tør, vende os bort fra det helt basale menneskelige behov for at skrabe sammen, skal være usagt. At det er en nødvendighed, at finde nydelsen, respekten for low tech arbejde og modet til at kræve det fra vore politikere, skal være usagt. Lidt endnu.<br />
<br />
<br /></div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-30024832410692164002014-10-01T03:17:00.001-07:002014-10-01T03:57:47.237-07:00Eftertanker, i en søgen på meningen.<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjl713XJ36nww3j2UabLjnBkPK_1onvqsGxWKEm6GpnQUDtaO4qjfKuJ8gSm67OzI_h7lN-xcKCG63LJ0W_umPU_WLd8pScXP0Pb2YB_eswqiW2c67Lo7RYbXeoDszzA560nyQRwZAvOczf/s1600/quietbyjimandlynnlemyre.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjl713XJ36nww3j2UabLjnBkPK_1onvqsGxWKEm6GpnQUDtaO4qjfKuJ8gSm67OzI_h7lN-xcKCG63LJ0W_umPU_WLd8pScXP0Pb2YB_eswqiW2c67Lo7RYbXeoDszzA560nyQRwZAvOczf/s1600/quietbyjimandlynnlemyre.jpg" height="155" width="200" /></a></div>
Det er tåget på landet i dag, tågen bringer ro og eftertanke.<br />
I årevis har denne blog skrevet om mad og de mekanismer, der findes i vores forbrugsmønstre og de problemer der kan medføre. Der er ændringer på vej, har der der tit stået i disse linjer. Ændringerne ligger ikke i store ord, men i små handlinger. Efterhånden som ordflommen herfra blev brugt på og kræfterne til at holde vreden ved lige, ligeledes er svundet ind, synes der at blive plads til andet.<br />
Eftertanke.<br />
<br />
De ændringer i livsstil og verdensbillede som vi, som samfund, går i møde, er overvældende. Monumentant overvældende. Og skylden ved at være et forbrugende menneske er mindst af samme størrelse. Jeg forstår godt den store del af os bare fornægter og prøver at få hverdagen til at hænge sammen Jeg er der jo selv, bare med økomærke på. Og det er ikke en tøddel bedre herovre, jeg lider under det og har brug for mere.<br />
Nye tankesæt.<br />
<br />
Ingen tvivl om at vi har svære problemer på lands og verdensplan. Men den mundfuld er blevet for stor at kapere lige nu, tankerne går indad. 8 års liv som eksilkøbenhavner sætter sine spor, erfaringerne fra de store tanker om landlivet bliver høstet til overmål i disse dage, så meget at der ikke er plads til meget andet. Ikke til job, ikke til børn, ikke til hustru, dyrene bliver passet, haven ligeså, men så heller ikke mere. <br />
Nye tankesæt. <br />
<br />
Livet anno 2014 leves på overfladen,som helt almindeligt menneske er jeg fyldt op, overfyldt, med hver eneste dags to-do liste. Den er lang og jeg kollapser foran en af flere skærme hver aften, træt og er ikke istand til andet end at trykke på endnu en tast. Det liv tror jeg mange lever. Havde jeg venner og bekendte lidt tættere på, ville jeg måske også sætte lidt flere underholdningspræmier op til mig selv. Bowlingaftner med drengene, ture til kunsthaller, cafébesøg, men det findes ikke herude, jeg er efterladt med tågen, eftertanken.<br />
<br />
Og nu vil jeg ikke løbe fra den mere. Det der startede som et eventyr og blev til et mareridtslignende hverdagshelvede af ting, der hele tiden skulle nås, må få en ende. Jeg ved endnu ikke hvordan, men jeg er begyndt på en proces, der ikke er til at stoppe. Og det mindste jeg vil få ud af det, er at jeg bliver et bedre menneske. I årevis har jeg skrevet her om hvad "man" skal gøre, om hvis skyld det er. Det har efterladt et handlingsløst hul, for hvis det er de andres skyld, er jeg konstant magtesløs. Og hvis det er min, så kan jeg kun alene løse det.<br />
Men der er ingen skyld, der er bare liv. Et liv, der leves. I et helt år har jeg ikke været til tasterne på denne blog. Leden ved konstant at skulle kommentere nye skandaler og tiltag, føle sig forurettet og vred, blev for stor. For megen råben op i tomme taster. Vrede er en naturlig energi, der kan trække i gang, give luft, komme videre. Men vreden kan ikke stå alene.<br />
Eftertanke.<br />
<br />
At kanalisere sin magtesløse vrede over i (kærlig)handling, er blevet et mål for mig. Men handling er tit løbet ud i sandet for mig, hverdagen tog over, hverdagsmennesket var stærkest. Jeg ville måske før have skrevet at det var et mål for hele vort samfund, men lige nu, er der ikke plads til mere end at selv famle sig frem. Se sig omkring. For alvor mærke efter, hvor er følelsen af ro, ægte tilstedeværelse. Jeg søger.<br />
<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDjKNcbKGhuvXSmwCPoL6RAqzMWLP6idUafug3Otf_JicNWBJgz9pP1hEqhEGkXbsFU2b68mOdr6jgffxGx7r72RTZH6muwFpvv7orkGBAfybqCX5qROstXV-dAWzeHF9SFF7xD0Tj9xOh/s1600/ItemImage.aspx.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgDjKNcbKGhuvXSmwCPoL6RAqzMWLP6idUafug3Otf_JicNWBJgz9pP1hEqhEGkXbsFU2b68mOdr6jgffxGx7r72RTZH6muwFpvv7orkGBAfybqCX5qROstXV-dAWzeHF9SFF7xD0Tj9xOh/s1600/ItemImage.aspx.jpg" height="200" width="140" /></a></div>
Jeg læser "<a href="http://www.tv2lorry.dk/artikel/188663" target="_blank">Og Den Store Flugt" af Andrea Hejlskov </a>, om flugten fra det forbrugs- og overfladeliv vi lever i Danmark og ud til en 16 kvadratmeter stor hytte i en svensk skov. Det starter dårligt og derfra går det bare nedad. 4 børn og 2-4 voksne kæmper i kulden og mørket med at genopdage hvordan et liv kan hænge sammen, når alt der hedder modernitet, er skåret væk. De er elendige til det, de tog ikke engang et par høns med, men lever bla. at skralde og kan ikke forstå hvorfor affaldet hober sig grimt op bag huset. Sygdom, had og klam kulde bliver hverdag, noget er gået tabt. De møder folkene i skoven, fantasten uden livslyst, der rabler om et utopia uden for samfundet, men ikke kan løfte det selv. Skovejeren, der interesseret følger deres kamp med blot at lave ild og så kører hjem til sit moderne hus. Fortællingen er grim og hudløst ærlig.<br />
<br />
Et vigtigt dokument for den gruppe mennesker, som jeg selv tilhører; os der bør rive ned, men ikke tør. <br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi2Gb5YrR7KOMk-P6s-33kD7raOF6krkJLf8vrU_A9P_gjuOKol98gYIcOJuuVJ7nANkoWvq1YdrAyfD49uPYW_-Hrx4kJVtOYXIrVuF7jNUxp886m5xrmdDcmpYH2L2pUfM_ejHAj8hMK3/s1600/underlandet.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEi2Gb5YrR7KOMk-P6s-33kD7raOF6krkJLf8vrU_A9P_gjuOKol98gYIcOJuuVJ7nANkoWvq1YdrAyfD49uPYW_-Hrx4kJVtOYXIrVuF7jNUxp886m5xrmdDcmpYH2L2pUfM_ejHAj8hMK3/s1600/underlandet.jpg" height="132" width="200" /></a></div>
En anden fortælling, <a href="http://lonelandmand.wordpress.com/2013/09/03/nu-er-romanen-under-landet-udgivet/" target="_blank">"Under landet" af Lone Vitus</a>, viser hvor langt ud vi kan komme, når tankerne går i rundkreds og øjnene vender nedad. Alt samler sig om krampagtigt at holde fast i det kendte, det vante og imens går verden videre. "Under Landet" er beretningen om den konventionelle bonde, ham der bliver færre og færre af og som meget få mennesker kender og da slet ikke for det gode. Om hans stædighed og tro på fortidens mål og hvor sølle og udsat det liv bliver, uden rum i den omgivende verden. Et sted viser denne stadige verdensfjernhed sig i at den trefarvede is, regnbueisen, ikke vil blive at finde i butikken snart. Der købes ikke så meget mere af den, den glider ud af sortimentet. Manden er rystet og skynder sig hjem i sin aldrende moders køkken på gården; verden er af lave. Og alt imens lægger han store planer for fremtiden, planer, der har deres rod i en fjern fortid allerede.<br />
Jeg føler lede ved hovedpersonen, men ser også mine egne skyklapper. Om jeg synes de skal fjernes, ved jeg ikke endnu.<br />
<br />
For mens hovedpersonerne i de to omtale bøger, udstiller sig selv, har jeg altid forsøgt at vende mig udad. Sagen, ikke personen. Sagen er bare, at jeg også er et subjekt, en person med historie og at det ikke kan gøres til en objektiv betragtning at leve et opmærksomt liv. <br />
Eftertanke.<br />
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrfImjdw8f_lDcQDE_QQz_uDGBCmBxbqFOutmMJw1UIOlah9svy20CQ0uySqI17aF8pnlBFv2arMfrTV-Ge8tgBBsbMjlStXqoWt8fDpCUKgTG_g8tIe4jms1T-X6PUTCNMiUgJnKfYjDQ/s1600/3253907_2048_1152.jpg" imageanchor="1" style="clear: left; float: left; margin-bottom: 1em; margin-right: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgrfImjdw8f_lDcQDE_QQz_uDGBCmBxbqFOutmMJw1UIOlah9svy20CQ0uySqI17aF8pnlBFv2arMfrTV-Ge8tgBBsbMjlStXqoWt8fDpCUKgTG_g8tIe4jms1T-X6PUTCNMiUgJnKfYjDQ/s1600/3253907_2048_1152.jpg" height="111" width="200" /></a></div>
Som generation Xer, tilhører jeg den tavse generation, dem der kom efter de larmende 68ere, dem som sidder og gemmer sig bag hække og kører mountainbike om søndagen. Dem uden engagement i andet end IKKE at gøre noget. Kan jeg stadig bryde op? I alle tilfælde luner det at se dokumentarprogrammet <a href="http://www.dr.dk/tv/se/freak-out" target="_blank">"Freak Out" på DR</a>, der viser at heller ikke 68erne var forbandet originale. At deres verdensomstyrtning også hvilede på andres skuldre. Og at revolutionen kan komme indefra, også i tider som under den første og anden verdenskrig. Se den og bliv klogere på hvor langt man kan være parat til at gå. Og også hvor hurtigt en kommerciel og præstationshungrende verdensorden kan indhente selv de mest reformivrige. At revolution og ændringer er forbundet med smerte og hvor vigtig den smerte er, for forståelsen.<br />
Jeg lever en smertefri tilværelse, det giver ikke megen lyst til forandring. Med mindre jeg ser mig omkring og ser den tynde, tynde fernis vi går rundt på og som vi kalder livet. Der er kilometervis af liv levet før os, under os, erfaringer nedfældet i hvert eneste sprække, og alt vi tilsyneladende gør, er at vende ryggen til. Som servicemedarbejderen i vore flotte supermarkeder, der ingenting ved om varerene han sætter på hylden og det er nok derfor at der står "SERVICE" på ryggen af ham. For det er den side jeg oftest ser. Vi er på gyngende grund.<br />
<br />
Er jeg som mennesker i stand til at virkeligt drage de konklusioner mine høje intentioner kræver? Kan vort samfund, vor verden? Engang udtalte jeg de senere så berømte ord, "det eneste danskerne har brug for er en ny krig eller eller en miljøkatastrofe. Før får de ikke ikke fingeren ud og finder nye veje, der løser dem fra lønslavetilværelsen".<br />
<br />
Eller noget lignende. Og det var i 90erne. Og jeg havde drukket tæt.<br />
<br />
Sandheden er vel snarere at vi, endnu, har tiden til en stille, en eftertænksom revolution. For hverken 12 års krig i fjerne lande eller uhørte regnmængder, kan få os til at rykke alligevel. Vi har uddannelserne og leveniveauet til det. Jeg har og jeg vil gøre noget. Men der skal ro til, larmen er svundet bort, alt er skrøbeligt lige nu. Hvordan griber jeg verden, uden at den forgriber sig på mig? Hvordan kan jeg styre mig igennem denne larm af overflade, for at nå ned i de ting der egentlig betyder noget,for mig, for min familie, for os alle? Uden at skulle udsætte mig for projekter, der er dømt til at mislykkedes; det være sig klamme svenske hytter, landbrugsdrift eller utopiske fællesskaber, alle er de jo virkelighedsfjerne, så længe jeg jo faktisk ønsker at være en del af noget sammenhægende for mange mennesker.<br />
Eftertanke.<br />
<br />
<br />
<br />
<br /></div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-42050709499999354252014-09-09T04:51:00.000-07:002014-09-09T04:51:06.471-07:00Tænk selv Dan Jørgensen, please?<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh6nrRE3W3j2IOjalJpiyzaUlhtUdip0tzF7SystZjwBTn7o5p4NH-OS-4v_ANkkGHwQdbQ36x12YL6naAmKMe-eyaUIvTS84S4i9Zb9AhbcgVjcXg6QAjQ4UlOsL7l2vqjkHHOormRWn2y/s1600/1724851_10151998710517909_31749941_n.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEh6nrRE3W3j2IOjalJpiyzaUlhtUdip0tzF7SystZjwBTn7o5p4NH-OS-4v_ANkkGHwQdbQ36x12YL6naAmKMe-eyaUIvTS84S4i9Zb9AhbcgVjcXg6QAjQ4UlOsL7l2vqjkHHOormRWn2y/s1600/1724851_10151998710517909_31749941_n.jpg" height="200" width="158" /></a></div>
Der var blevet tomt indeni; tomt og skuffet. Trods årevis af deltagen i debatterne, blev der fra magthavere og industri handlet stik imod fællesskabets bedste igen og igen og ingen lyttede. Det var de mørke dage, de ligeglade og opgivende dage. Men modløsheden er overvundet, man kan ikke undsige sig sine inderste tanker, drømme og lyster; MUND-FULD er tilbage.<br />
<br />
Dan Jørgensen, et håb da han tiltrådte sin post som Fødevareminister, har med et pennestrøj vækket en døende frontsoldat til live. Lyset var fristende, at lade kamp og modvind og vrede være, bare flyde med, det var så lokkende. Falde ind i et modent livssyn, blive konform, tænke sig selv først; hvor var det dog fristende. Og fuldstændigt umuligt. Et forræderi som Dan Jørgensens, var ikke muligt for denne blog. Det var ikke muligt at søge magten ved at gå i seng med den fjende, der bare venter på at humanismen igen skal vende sin bløde mave opad, bare for at hugge sine tænder i den.<br />
<br />
MUND-FULD ville aldrig deltage i en tænketank, der åbentlyst blot er en syltekrukke og med formand af selveste Søren Gade, Lndbrug og Fødevarer. Gad vide hvor grøntsager og bæredygtighed er henne i dén mands agenda. Alene den udnævnelse er et hån imod de tusindvis af mennesker, der idag arbejder med at at dæmme op for et industrielt landbrugs fortsatte ødelæggelse af vores allesammens natur. En hån, hr. Minister.<br />
<br />
At gode folk som Per Kølster, Søren Ejlersen og Anne-Birgitte Agger
deltager, vidner blot om deres ukuelighed og herligt konstruktive tilgang til
deres metier.De mener sikkert at de er konstruktive, jeg siger at de er naive.<br />
<br />
Listen er således:<br />
<i><span class="userContent" data-ft="{"tn":"K"}">Formand Søren Gade, administrerende direktør for Landbrug & Fødevarer<br /> <br /> Adam Price, manuskriptforfatter, dramatiker, madanmelder og<br /> restauratør<br /> Anne-<span class="text_exposed_show">Birgitte Agger, direktør for Københavns Madhus<br /> Arne Astrup, professor i ernæring, Københavns Universitet<br /> Bjarne Hastrup, formand for Ældresagen<br /> Bo Bomuld Hamilton-Wittendorff, forfatter og kommunikatør<br /> Christian Bitz, foredragsholder, forskningschef og TV-vært<br /> Claus Egeris Nielsen, sekretariatschef for Måltidspartnerskabet<br /> Claus Meyer, kogebogsforfatter, iværksætter og foredragsholder<br /> Ghita Parry, formand for Kost & Ernæringsforbundet<br /> Helle Brønnum Carlsen, lektor Zahles Seminarium og madanmelder<br /> Jacob Grønlykke, bestyrelsesformand for Løgismose A/S<br /> Jesper Uggerhøj, administrerende direktør for Irma<br /> Jørgen Dirksen, administrerende direktør for Rynkeby Foods A/S<br /> Lotte Holm, professor i madsociologi, Københavns Universitet<br /> Ole G. Mouritzen, professor i fysik, Syddansk Universitet – Leder af<br /> Smag for livet<br /> Ole Wehlast, formand for fødevareforbundet - NNF<br /> Per Kølster, formand for Økologisk Landsforening<br /> Søren Ejlersen, kok og medstifter af Aarstiderne og Haver til Maver<br /> Torben Hansen, professor i forbrugeradfærd, Copenhagen Business<br /> School</span></span></i><br />
<br />
<span class="userContent" data-ft="{"tn":"K"}"><span class="text_exposed_show">Lidt meningsdannere, lidt uddannelsesfok, lidt kendisser "med fingeren på pulsen" et par professorer m.m. til at validere soliditet og særligt udvalgte personer, til at være overgangsfigurer imellem de mere kreative i gruppen og så de tunge drenge, industrien og deres partnere i fagforeningerne. </span></span><br />
<span class="userContent" data-ft="{"tn":"K"}"><span class="text_exposed_show">Det spænende er det mellemste lag, de der skal stå imellem det vidtløftige Agger-fløj og produktionsapperatet i form af Løgismose, Irma, Rynkeby, NNF og formanden selv, Landbrug og Fødevarers formand.</span></span><br />
<br />
<span class="userContent" data-ft="{"tn":"K"}"><span class="text_exposed_show">Astrup, Meyer, Holm og Hansen. </span></span><br />
<span class="userContent" data-ft="{"tn":"K"}"><span class="text_exposed_show">Altså, fire vigtige personer, med erfaringen, videnen og meningerne i industriens favør<i>.</i>
Gad vide hvor progressive de vil være med deres erfaringer, hvor meget
af deres output skal tilpasses fortidige arbejder og nuværende
økonomiske interesser?</span></span><br />
<br />
<span class="userContent" data-ft="{"tn":"K"}"><span class="text_exposed_show">De har erfaringer fra begge sider af bordet, både i uddannelsessektor og i erhvervslivet. Hvor ligger deres lod? Ja, vi ved Arne Astrup igen og igen har satset på forskning, der har vist sig at tilgodese de selvsamme der betalte hans løn</span></span><i><span class="userContent" data-ft="{"tn":"K"}"><span class="text_exposed_show">. </span></span></i><span class="userContent" data-ft="{"tn":"K"}"><span class="text_exposed_show">Claus Meyer har en ordentlig kommerciel indsigt og indflydelse i de større byer</span></span><i><span class="userContent" data-ft="{"tn":"K"}"><span class="text_exposed_show"> </span></span></i><span class="userContent" data-ft="{"tn":"K"}"><span class="text_exposed_show">og en ditto vinding for øje</span></span><i><span class="userContent" data-ft="{"tn":"K"}"><span class="text_exposed_show">. </span></span></i><span class="userContent" data-ft="{"tn":"K"}"><span class="text_exposed_show">DEn blinde makker er Lotte Holm, der er en seriøs og respekteret forsker, hældende til det konservative, senest i sin udmelding omkring tænketanken, hvor hun stiller sig tvivlende overfor om spagetti bolognese nu også er så slemt.</span></span><i><span class="userContent" data-ft="{"tn":"K"}"><span class="text_exposed_show"> "</span></span></i><i>Man skal i hvert fald træde forsigtigt. Måltider og fødevarer er et
meget normbesat område. Man kan hurtigt komme til at stikke nogle
bestemte normer ud, hvor folk føler sig ekskluderet,« siger professoren</i>.<a href="http://www.b.dk/nationalt/man-er-ikke-et-daarligere-menneske-fordi-man-ikke-er-interesseret-i-mad" target="_blank">(link)</a><br />
<br />
<span class="userContent" data-ft="{"tn":"K"}"><span class="text_exposed_show">Jokeren hedder Torben Hansen, professor(mindre kan åbenbart ikke gøre det, der er hele tre med i tænketanken) på CBS og som allerede i 2008 udtalte at Aarstiderne(med i tænketanken) og Irma(med i tænketanken) og lokale gårdbutikker m.m. var de tre største fødevare kommunikative succéser i landet. <a href="http://www.kommunikationsforening.dk/menu/fagligt-nyt/kommunikatoren/2008/nr-6-2008/professor-torben-hansen-cbs-department-of-marketing" target="_blank">(link) </a></span></span><span class="userContent" data-ft="{"tn":"K"}"><span class="text_exposed_show">og som siden har analyseret købsmønstre o.l. særdeles grundigt. Vil Hansen kunne, med sin nøgterne tilgang til fakta, information og viden, kunne trumfe de underliggende dagsordner i gruppen?</span></span><br />
<span class="userContent" data-ft="{"tn":"K"}"><span class="text_exposed_show"><br /></span></span>
<span class="userContent" data-ft="{"tn":"K"}"><span class="text_exposed_show">Hvor er de folkelige, de udførende og de modtagende repræsentanter i denne tænketank? Er de ikke repræsenteret ved Agger-fløjen? Jo, det er "de gode", de repræsenterer folkekøkkener, foreningen Praktisk Økologi og beviset på økologisk økonomisk bæredygtighed. Agger melder selv ud, på dagen for offentliggørelsen af tænketanken, at hun har sin tvivl; "</span></span><i><span class="userContent">For få kvinder, for lidt kant, for meget konventionelt <span class="text_exposed_show">landbrug, for lidt reel madkamp, for mange ord og for lidt handling..."</span></span></i><br />
<br />
<span class="userContent"><span class="text_exposed_show">Handling. Der er nemlig ingen handling i dette oplæg, fra en stækket minister, der, som socialdemokrater altid gerne vil, i sit behov for at gnubbe skuldre med de rigtige kapitalister, glemmer sit eget fokus.</span></span><span class="userContent"><span class="text_exposed_show"></span></span><span class="userContent"><span class="text_exposed_show"></span></span><span class="userContent"><span class="text_exposed_show"></span></span><span class="userContent"><span class="text_exposed_show"> Som allerede er en tabersag. Staten lave om på danskernes spisevaner? Det sker ikke uden industriens medvirken. Det har det aldrig gjort og det ved den. Men åbenbart ikke ministeren</span></span><br />
<span class="userContent"><span class="text_exposed_show">Ved han heller ikke at staten, som meningsdanner, har spillet fallit, for længe siden? Tag et smut i det nærmeste supermarked og tjek selv; det vi vil købe, er billigt til fals og det består oftest af industrielt sammensat salt, sukker og fedt. At ministeren er facineret af sydlandske lande, der har begreber som "madglæde" og "måltider sammen" på deres liste over sunde madvaner, betyder jo ikke at de opfundet inde i statsapperatet. Fransk og brasiliansk madkultur er netop eksempler på at leve på trods af staten. Det er rebelkulturer, og Dan, du er minister for en provensionel lilleputstat, der aldrig har evnet "handling". Din tænketank er en stor selvmodsigelse og det ved industrien, der grinene tager til møder med dig. I kan så lege ansvarlige og fortsætte som I plejer bagefter. Ministeren har handlet, resultatet blev....ingenting.</span></span><br />
<span class="userContent"><span class="text_exposed_show"><br /></span></span>
<span class="userContent"><span class="text_exposed_show">Heldigvis er undergrunden derude lige nu, i køkkener; i gårdbutikkerne, i haverne, på rejserne, de træder deres barnesko i tomme skolekøkkener, de bytter sig til varer, de søger alternative samfundsformer. De er annonyme og de må endelig ikke fanges ind til lange borde med økologiske sodavand og formænd for landbrug og industri.</span></span><span class="userContent"><span class="text_exposed_show"><span class="userContent"><span class="text_exposed_show"> De vender i
stigende grad ryggen til et stivnet system, der siger det tror på vækst og
"handling", samtidigt med at det er det sidste systemet vil.</span></span> De er livet levet, ikke tænkt. DE er fremtiden af i dag.</span></span><br />
<span class="userContent"><span class="text_exposed_show"><br /></span></span>
<span class="userContent"><span class="text_exposed_show">Mit forslag til deltagere i en tænketank? Tænk selv, money well spend.</span></span><br />
<span class="userContent"><span class="text_exposed_show"><br /></span></span>
<span class="userContent"><span class="text_exposed_show"><br /></span></span>
<br />
<br /></div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-6567014592356190702013-10-16T00:51:00.000-07:002013-10-16T00:51:52.312-07:00Det virker, Selina<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiT3P4sCrS8DAFnjXUPrP3lZciRDPHmTgWYqGKHpMgoUXcoOfCU32Zr8ESPYxOns2CLvYwfr-VPVPPu02E9SP6rfSW-WAGsw9YOziSYPwScOYU3UR4rXhd0WaTqwGMkBo-n7LqEQ8WMEjEf/s1600/images+(1).jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="130" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEiT3P4sCrS8DAFnjXUPrP3lZciRDPHmTgWYqGKHpMgoUXcoOfCU32Zr8ESPYxOns2CLvYwfr-VPVPPu02E9SP6rfSW-WAGsw9YOziSYPwScOYU3UR4rXhd0WaTqwGMkBo-n7LqEQ8WMEjEf/s200/images+(1).jpg" width="200" /></a></div>
Dette burde vel egentligt blot være en personlig mail, men dette er en bevægelse af ressourcer, større end noget mail. Faktisk er det i dag, 16 oktober, (link) <a href="http://www.fao.org/getinvolved/worldfoodday/en/" target="_blank">World Food Day.</a><br />
Men, Selina, din kamp imod madspil virker; jeg finder jo nærmest ingenting i containerne, når jeg skralder. Herunder vil jeg komme ind på hvilke årsager det kan have, men den altoverskyggende er følgende;det personlige initiativ vil altid vinde.<br />
<br />
I Danmark har kampen imod madspil være personificeret af Selina Juul, stifteren af (link) <a href="http://www.stopspildafmad.dk/" target="_blank">"Stop Spild Af Mad"</a> - en bevægelse jeg ikke har haft noget at gøre med, siden jeg meldte mig ud af Facebook gruppen for år tilbage, fordi man nærmest blev spammet halvt ihjel derfra. Siden har jeg kunne følge optrædender af stifteren på TedX, i TV, ved bogudgivelser og på nettet. Og nu har jeg set det med mine egne øjne, der hvor det tæller aller mest, i affaldcontainerne.<br />
<br />
Jeg havde mine betænkligheder ved at skulle indlede denne sæson af affaldskravlerier. Det er min egen snobbethed, der gav mig griller.Jeg gider jo ikke at købe det meste af det jeg finder i containerne, men fordi det er gratis, rager jeg det hjem til martriklen. Når jeg køber ind, er det helst biodynamisk, med økologisk gåran. Meget få madvarer, som jeg har håndret over, er konventionelle. Det er meget af det der er i containerne derimod og det tager jeg gerne med hjem. Det er blevet lidt en belastning at tænke over i løbet af denne sommer, men løsningen kom fra en uventet side. Der er nemlig ikke særligt meget derude nu.<br />
<br />
Jeg har før skrevet om hvor meget jeg har kunne hjembringe, nogle gange så meget at supermarkedesbesøgene blev 14-dages begivenheder. Sådan ser det ikke ud til at blive i denne vinter.Af flere årsager, skulle jeg mene. Den altoverskyggende er berørt; Takket være "Stop Spild Af Mad"-bevægelsen og dens ivrige forkæmpere, er detkommet på dagsordenen at vi smider alt for megen brugbar mad ud.<br />
Man har det seneste år, kunne konstatere at nærsagt alle supermarkeder har 10-kroners områder, hvor udgåede non-foodvarer sælges til nedsat pris. Det er man ikke for fin til mere i Føtex heller.<br />
Og hvad angår fødevarer, er det det samme. Varene bliver samlet og udbudt til en ofte endog, meget nedsat pris, pga. datoen, som der står. Jeg har ikke fået sat mig ind i om lempelsen i forhold til datomærkningen faktisk blev indført; et eller andet er der sket. Mejeriprodukter er stort set fraværende, det frugt og grønt der findes er i væsentlig dårligere stand end førhen(sidste vinter) og der er nærmest ingen non-foodvarer at finde nu.<br />
<br />
Følgeårsager af bevægelsens kamp kunne være følgende.<br />
<br />
<ul style="text-align: left;">
<li>Man sælger rent faktisk flere varer inde i supermarkedet. Med billigområderne, kommer kunderne til at hjemtage store mængder af varer, der ellers var blevet smidt.</li>
<li>Medarbejderne tager deres del. Det er blot en teori, men som lavtlønnet ansat, har det altid undret mig at man kunne stå og smide udmærkede varer direkte i affaldscontainerne. Som en lokal trubadur jeg hørte synge i går, sagde: "Jo vigtigere vort arbejde er, jo mindre er det værd. Dén tanke har måske nået lidt flere ansatte nu, også,med det fokus man fra firmaerne bag supermarkederne, har fået. Hvorfor ikke selv tage den pakke havregryn med hjem, i stedet for at smide den ud, når eneste problem med den, er at den har fået et hul? Ja, den er i hvert fald ikkei affaldet mere.</li>
<li>Der er kommet flere skraldere. Jeg har allerede nu, tre uger inde i min privaterklærede "sæson" mødt flere end jeg gjorde hele forrige år. Flere skraldere, mindre at finde for den enkle.</li>
<li>Flere aflåste containere. Nogle af mine "kolleger" har desværre, med deres rod og svineri, sat en effetiv stopper for stadigt flere containere, da disse bliver aflåst ved lukketid. Jeg kan kun, igen, beklage dette og advokere for "ninja-styl": Sort tøj, ingen rod udenfor caontainerne, ingen opsnittede poser i containerne, hurtige besøg, natlig aktivitet og høflig optæden, når man bliver antastet af ansatte fra forretningerne.</li>
</ul>
<div>
Det er rigtig, rigtig gode tegn og jeg håber at jeg en dag kommer fuldstændigt tomhændet hjem. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Mit private indsamleri har dog også skiftet lidt fokus, nu går jeg hovedsageligt efter mad til kaniner og høns og det er der stadig rigeligt af. </div>
<div>
+ de 4 kilo løg, de 12 fennikel, de 5 dåser ricottaost, rugbrød, alle slags brød, rødkålshovedet, de fire majskolber, appelsinerne og mandarinerne og den 1 kilos pose med Sure Fisk jeg satte til side her til aften.</div>
</div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com5tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-40043598259368108122013-10-08T06:16:00.004-07:002013-10-08T06:47:01.924-07:00Den søde høsttid<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
</div>
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgh1pNTRVZhx0Atxkq-1bTzvhwkFMizB9a_P2BzGtBywLZoyEdqpWUXIeDsgPv-vo19JImiLkuV5xKHPINO8q0BCW0hX1sLCCGNNYUvc8SBIARPW1fAg5Rf3XNCStPMMS1McCxi35zcwCwE/s1600/crazy+cow2.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="146" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgh1pNTRVZhx0Atxkq-1bTzvhwkFMizB9a_P2BzGtBywLZoyEdqpWUXIeDsgPv-vo19JImiLkuV5xKHPINO8q0BCW0hX1sLCCGNNYUvc8SBIARPW1fAg5Rf3XNCStPMMS1McCxi35zcwCwE/s200/crazy+cow2.jpg" width="200" /></a></div>
De kører nu, mens jeg skriver.<br />
De enorme traktorer med de enorme anhængere, fragter "majs" fra markerne og til det lokale kvæg-stordriftslandbrugs siloer. Majsen har groet sig meterhøj rundt på markerne og nu er det blevet tid til at høste den. Majsen, denne snigende hævn fra de dræbte inkaer i fortidens sydamerikanske jungler.<br />
<br />
Majsen fra markerne rundt om vores bosted bliver ikke plukket og kernerne bliver ikke pillet fra til kreaturerne. Store markuleringsmaskiner på hjul kører igennem rækkerne og flår majsplanterne om, til en tilstand der bedst kan sammenlignes med træflis; bestående af alle plantedele fra majsen. Det er dette produkt som traktoerne fragter forbi mit hus og ud til kvægbrugene. Det er en gæret/syltet version af dette produkt, malke- og slagtekøer i mange konventionelle landbrug bliver fodret med. Det er altså i sidste ende det vi jo så selv spiser og drikker og bliver en biologisk del af. Ved at spise noget, der ikke er en naturlighed, rører vi også ved vores egen biologiske tilstand.<br />
<br />
Et dyr, som er bygget til at spise græs, bliver fodret af med en plante, som aldrig har været naturligt forekommende for det og det gør dyret sygt på længere sigt. Det betyder ikke at køer ikke kan leve af en diæt bestående hovedsageligt af majs, det kan de sagtens. Og da majs er et billigt produkt, der ovenikøbet gør dyrene hurtigere fede, end græs, har erhvervet grebet majsen med kyshånd. Forresten dør køerne for boltpistolens slag imod panden, længe inden de har udviklet alvorlige ernæringsmæssige mangelsygdomme.<br />
Men deres mikrobilogi lever videre.I køernes formaver har der udviklet sig helt nye variationer af e-coli bakterier, for at denne livform fortsat kunne overleve i en ko. Disse bakterier er nye og dermed ukendte for de værn man i hospitalsvæsenet har udviklet for at imødegå alvorlige forgiftnings tilfælde. En resistent bakterie er født og vi er på skideren, hvis den breder sig.<br />
<br />
Men selvom vi ikke alle vælter omkuld, diarré, feber og smerter til vi dør, så er der alvorlige betænkeligheder ved at indtage føde, der er produceret udfra en præmis, der hedder "mest for kronerne" og ikke "mest samfundsværdi for kronerne".<br />
<br />
Hvad er det vi vil, som nation? Vi vil gerne ud af krisen og vi vil gerne kunne imødegå kinesernes invasion af vores hævdvundne ret til at være de rigeste og mest uddannede i verden. Det er som MUND-FULD læser det politiske parnas for tiden.<br />
Hvordan gør vi det? Vi giver vore børn de bedste redskaber til at dygtiggøre sig fagligt, personligt og som gode samfundsborgere i hele maskineriet.<br />
Svaret har i mange år været at uddanne os alle mere, at jo højere en uddannelse vi får, jo bedre vil vi kunne forme og styrke vort samfund. En smuk tanke, særligt i disse tider, hvor man har genopdaget behovet for og værdien af, andre uddannelser end akademiske.At det nok er generalerne der planlægger krigen, men soldaternes evner, der vinder den.<br />
<br />
Men hvad fodrer vi disse kommende samfundstøtter med, hvilken daglig medicin giver vi dem, som den nærværende regering stræber efter skal blive "Den Bedst Uddannede Generation"?<br />
Vi giver dem sukker af krigserstatningslignende produkter, som roesukker. Vi giver dem grøntsager med seriøst høje koncentrationer af pesticider og vi giver dem kød, hvis grundbestandele, der ikke er naturlige for netop disse dyr kødet kommer fra.<br />
<br />
Diagnoserne bliver uddelt med jævn hånd over mange børn og unge for tiden. Kan der være en sammenhæng imellem, den måde vor mad er blevet til på, mængden af ensartede fødevareemner vi indtager og det stigende antal af socialt og mentalt utilpassede mennesker vi har i vort samfund? Måske bliver man faktisk det man spiser.<br />
<br />
Man høster i alle tilfælde det man sår.<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br /></div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-71573413053123585782013-07-31T01:16:00.007-07:002013-07-31T01:16:54.896-07:00Askese<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4x7U1fq5iUkwf8ccwgODS6F7ZJCGgg6Bgfd67aEiKVfe6yyz2wzfoerPDpkGOTIu2yYYJikt5yfUKoX_-hIX0f4wPbqXYmTrJFav9jOxWo4erFP59R3_Penhyphenhyphen1CqmZkJFhHuM9YEfgY0b/s1600/wanderer-above-the-mists-friedrich.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEg4x7U1fq5iUkwf8ccwgODS6F7ZJCGgg6Bgfd67aEiKVfe6yyz2wzfoerPDpkGOTIu2yYYJikt5yfUKoX_-hIX0f4wPbqXYmTrJFav9jOxWo4erFP59R3_Penhyphenhyphen1CqmZkJFhHuM9YEfgY0b/s320/wanderer-above-the-mists-friedrich.jpg" width="249" /></a></div>
For nogle dage siden undlod jeg at spise i 2½ dag; bare for at se hvordan det ville være. Et madmenneske, der lever fra måltid til måltid. Fra såning af den ene afgrøde,til høst af den næste. Som underviser i mad, som fader. Hvordan ville jeg kunne klare bare 2 timer uden mad?<br />
Glimrende, viste det sig. Sulten var slet ikke til stede den første dag og bare som en lille rumlen den næste. Tanken om mad, derimod, var svær at deale med. Ikke at spise, men at røre ved, sætte den sammen til nye retter. Pludselig havde jeg al denne tid på mine hænder også selvom jeg lavede lidt mad til resten af familien. Vand og the holdt mig i gang, men på trediedagen kunne jeg ikke stå og smøre mad til andre, det var for fistende at begynde at tænke i smage og dufte, jeg ikke kunne have. Det var hårdt.<br />
<br />
I maj afleverede jeg et kæmpe stykke arbejde; planlægningen og udførelsen af den måske mest betydningsfulde ølfestival i Europa. Små 9 måneder blev fyret af på to hæsblæsende dage, flere erfaringer blev høstet og CBC fortsætter i 2014. Jeg blev ikke bedt om at gentage succesen, da støvet havde lagt sig. En anden form for askese indfandt sig, manglen på at være i top-ydeevne-mode og fornemmelsen af at være tilstede i orkanens øje. At være med til at løfte en begivenhed af denne karat og så vide at det smarteste/bedste og naturlige for den fortsatte udvikling af festivalen, vil være at skære sig selv løs, så luftskibet kan flyve endnu mere strømlinet, er en svær erkendelse. Men også her rammer en følelse af at det netop ikke er kicket ved at være med i et innovativt og ledende crew, det er ikke at vide det nyeste og mest hemmelige, jeg savnede i månederne efter. Det var skabelsen, kreativiteten, der blev sat fri og ikke fandt afløb. Så da de første abstinenser, sulten, efter at være på forsvandt, da kreativiteten er blevet sat fri igen og ikke er 100% bundet op i et enkelt felt, da hjælper afsavnet faktisk som motivator. Det føles fint.<br />
<br />
Haven har leveret godt i år og vores familie har i stor grad kunne trække på dens produkter til aftenmåltidet og til de små måltider igennem dagen. Vi har kunne supplere med supermarkedsindkøb, vi har levet i en dejlig frihed, en drømmende askese, fra at skulle bruge penge i den udvandende og sørgelige danske supermarkedsindustri. Dét er i sandhed vidunderligt, afsavnet kan kun blive større fremover; der er købt slagtekyllinger forleden.<br />
<br />
3 eksempler på askese, at undvære, skulle give afkald på noget jeg troede uundværligt. I alle tilfældene har det haft omkostninger og gevinster. Et par tab i form af mennesker, der følte sig forbigået og projekter, der måtte skrinlægges, var omkostningerne. Mest gevinster, i form af vigtige erfaringer og en øget indsigt i hvilke værdier, der egentlig er de vigtige at holde for øje.<br />
<br />
Nysgerrigheden er vigtig. Hvad sker der, når man gør sådan? Eller sådan? Er den blinde og for lange omvej, det hele værd? Det er den, hver gang.<br />
Ligeledes det enkle, i de omtalte tilfælde er det den helt rene sansning, kropsligheden, alle sansernes indtryk, der træer frem.<br />
<br />
Til sidst; grunden til ens handlinger. Hvorfor gjorde du det, kommer resultaterne ud bedre end konsekvenserne? Er din grundholdning rystet, din samvittighed god, dit tidsforbrug?<br />
<br />
Store ord, men dette er også det første indlæg i mange måneder, tankerne har været vidt omkring. Og på sommerferie ovenikøbet. (Denne blogs rejseanbefalng skal være Markthalle Neun, Eisenbahnstrasse i Kreuzberg,Berlin; alt hvad alle danske fødevare- og kunsthåndværkermarkeder <u>ikke </u>har).<br />
<br />
<br /></div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-56279534384718496572013-02-17T13:31:00.001-08:002013-02-17T13:56:38.271-08:00Gratis mad er cool<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjtrYca_3MyACZid6665A0MrvEYJGYdjELL1j3CyVYgQrZru2l_zw99aCVm9iwa2Dtdtvb-9iVcgy61xjTajxfbKxA2IkT1XiHe6ayxwYxM5fqHyzFt_-DxPkUDRoG46Tggqo_IsCaW0-jq/s1600/tumblr_maqhbjT0gE1rhsvnco1_500.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjtrYca_3MyACZid6665A0MrvEYJGYdjELL1j3CyVYgQrZru2l_zw99aCVm9iwa2Dtdtvb-9iVcgy61xjTajxfbKxA2IkT1XiHe6ayxwYxM5fqHyzFt_-DxPkUDRoG46Tggqo_IsCaW0-jq/s200/tumblr_maqhbjT0gE1rhsvnco1_500.jpg" width="156" /></a></div>
<div class="MsoNormal">
I aften tager jeg ud igen, ud og vipper låget op på
supermarkedernes affaldscontainere og hiver den kommende uges mad op af
dem. I disse kolde vintermåneder bruger denne familie på to voksne og to mindre
børn, mindre end 300 kroner om ugen på indkøb. Det vi køber er faktisk mere de
ting der ikke er direkte spiselige; vaskepulver, lyspærer o.l.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Det kan tænkes underligt, men jeg giver denne frontrapport,
for at få flere til at se lyset og skaffe sig noget gratis føde og samtidigt
gøre en indsats for at mindske vores katastrofale madspild.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Først vil jeg dog lige takke de samlede danske
detailhandlende for et rigtigt godt udvalg af brød, konstant leverance af
allehånde mælkeprodukter, de 15 pakker smør jeg har i fryseren, de 20liter
juicer, der ligger ved siden af smørret, samt de 8 speepølser, der også i smidt
oveni. Jeg vil også gerne kvittere for de 16 poser kaff, fra forleden. De havde
holdbarhed til næste april, men der var vidst tabt en juice over de første tre
poser! Mine kaniner er de bedste fodrede
i nabolaget, det samme er kattene og hønsene. Vores køleskabe bugner af grønt
og mælk, ymer, you name it. Skabene fulde af tørrede produkter som hirse
bønner, spahetti, kikærter, quinoa, havregryn, mel(alle typer). Min kone får
blomster mindst en gang om ugen nu, mine børn en mælkesnitte, når deres far
ikke kan bære at se 2-3 dusin af dem ligge der.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Ligge der i containeren, er det ikke vildt klamt?<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Joh, en affaldscontainer er da noget beskidt, derfor er jeg
sæsonskralder, fra september til april; sommeren er hård ved madvarer. Men
ellers ligger det hele jo der, lidt rodet, men på køl. Lige til at snuppe. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
De varer jeg møder, når jeg åbner en typisk container er
alle blevet kasseret af forskellige årsager. Ingen af dem er bundrådne eller
bare noget der ligner(medmindre det er den der en appelsin ud af 10 i et net),
for det kommer jo altså lige fra hylderne et par timer tidligere. <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Oftest er det datoen den er gal med, ferskvarer som mælk,
pålæg, kød, æg, fisk; har alle en ”sidste salgsdato”, ikke at forveksle med en ”bedst
før –” dato. Jeg tager ikke æg eller
fisk og også kødet har jeg rigeligt af hjemmefremstillet. Alligevel hjemtager
jeg kød, der netop er gået på datoen, til husdyrene.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Grøntsager falder for en eller anden udseendesmåleenhed jeg
ikke helt kender. Nogle er selvfølgelig blevet ubrugelige, men det ser ud til at
man, fra supermarkedets side ikke ser på resten af partiets tilstand. En aften
fandt jeg 3 kasser ananas, ikke en skramme, men under dem lå 3-4 dårlige af
slagsen. Det tyder påat nogen har sagt noget i retning af ”De par stykker er
ved at være færdige, vi må hellere rydde hele partiet, for at være sikre. Well,
de tre kasser fejlede ikke en dyt og vi havde tropefest hele ugen.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Tørvarer har selvfølgelig også en ”bedst før”-dato, men det
betyder ikke at varen er dårlig. Har ikke tjekket lovgivningen, men mener at
vide at denne dato er producentens rygdækning for ikke at skulle leve op til
gængse kvalitetskrav for den pågælende vare efter denne dato. Hm, havregryn
bliver altså ikke dårlige af at stå en dage eller 20 over datoen. Faktisk vil
jeg sige at det eneste man skal undgå at tage, med en udløbet dato, netop er de
varer med en ”sidste anvendelse”-mærkning. Og så igen, mælkeprodukter holder
sig snildt en uge, måske endda to.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
En del varer er blot beskadigede, så ingen vil købe den;
bulede pakker, huller, skår. Nogle er bare blevet til overs på en eller anden
hylde og så må den jo hellere smides ud. Har bla. fundet toiletpair, lyspærer,
12 pakker tandpasta, 8-10 kilo nytårspynt fra dén afdeling.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Og så er der hele jagtkicket. For efter jeg har sparet i
tusindvis af kroner, ved at bruge 1½ time et par gange om ugen i containerne,
så er der jagten.Hvad gemmer sig, hvad har fjloserne ment ikke var værdigt at
have i ders butik i dag? Åh, to kasser spagepølse, bare fordi den hedder noget
med ”jule-” og det er nytår?
Flødeboller, i kassevis, med tre dage tilbage på datoen? <o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
Hvilket leder mig til en lille sjov ting, jeg oplever, når
jeg diskuterer dette med bekendte. Man køber en mælk, den er et par dage fra at
være udløbet. Når den når datoen, bliver den tit hældt ud, fortæller folk. Men
lige så tit, får den lov at blive stående. Det samme gælder i høj grad, andre
produkter, pålæg, ost, marmelader, remoulader, smør, alle bliver de oftest
hængende, til de er brugt op. Overløben dato eller ej.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
Min påstand er at maden i mit køleskab, i mine køkkenskabe
og i kælderen, er maden friskere end din. Og jeg har ikke betalt for den
heller. Tihi.<o:p></o:p></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
</div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com9tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-14047461087390160212013-02-03T05:53:00.002-08:002013-02-04T01:47:13.772-08:00Uoriginal fynsk ølreklame<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgw-pLcG7Ke7EOC-y2V6lfcMFh9S414bRrPg1hP7ZW3LBbJ6-_VnygM2hyphenhypheni3H40jL3KqUl96l2aKDiDdYcnOzBL4YJqxvQmgdSjh4y4KN685N8MAvap5ju3VCY5vXS7kKgLbN7pFhiGZHIc/s1600/images+(9).jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgw-pLcG7Ke7EOC-y2V6lfcMFh9S414bRrPg1hP7ZW3LBbJ6-_VnygM2hyphenhypheni3H40jL3KqUl96l2aKDiDdYcnOzBL4YJqxvQmgdSjh4y4KN685N8MAvap5ju3VCY5vXS7kKgLbN7pFhiGZHIc/s200/images+(9).jpg" width="151" /></a></div>
Fynske bryggerier er gået sammen om at kopiere en amerikansk reklamefilm om mikrobryg.<br />
<br />
Tekst, billeder, klipning, selv musikken, er taget ud af den originale sammenhæng fra USA og sat ind i en amamtøragtig, dansk kontekst. Den fynske udgave kalder sig for "Kampen mod ligegyldig øl"<a href="http://www.youtube.com/watch?v=hji1-ir1cl0" target="_blank">(link)</a> , originalen "I Am A Craftbrewer"<a href="http://www.youtube.com/watch?v=ev5OZS75qaY" target="_blank">(link)</a> .<br />
<br />
Vand, malt, gær og humle; det er hovedbestanddelene i al øl og derfor kan det jo være svært at tale om originalitet i dén branche. Det var <u>måske</u> en undskyldning, der kunne bruges for år tilbage.<br />
Men ikke nu, ikke i disse år, hvor øl er blevet så meget mere en end tørstslukker over hækken. I nutidens ølbranche kræves der originalitet og personlighed, for at kunne stå frem for sine kolleger/konkurrenter. Der bliver eksperimenteret som aldrig før med øllet. Det vil sige; nogle bryggerier eksperimenterer som aldrig før. Andre fortsætter deres produktion som før og på den måde burde det vel være fint; sådan at holde sig til hvad man gør bedst.<br />
<br />
At bryggerier som Albani derfor synes at de bør deltage i en kopiering af velestimerede bryggere fra USA, kan derfor undre, ja frembring latterbrøl hos denne blog. Hvad tror de er? Mikro? Eksperimenterende? Gode til at optræde i amatørfilm?<br />
<br />
Grinet hos mig forstummede dog helt og aldeles, da det blev MUND-FULD bekendt at dette lille fynske Copy-Paste-projekt ikke er en glad samling amatørers produkt. Det er resultatet af en koordineret samarbejde, med reklame firmaet Red Ink som samlende faktor. Et fynsk reklamefirma, der på deres websites forside proklamerer at man skal "Slå Autopiloten Ihjel"<a href="http://www.redink.dk/" target="_blank">(link)</a> .<br />
<br />
Nu er der penge involveret, nu er det jo alvorligt. Der er, tilsyneladende blevet sakset 100% fra reklamebureauets side og bagefter har det modtaget mindst 41.000 kroner fra Energi Fyn, for at aflevere resultatet.( Det viser sig nu, +1 dag efter dette indlæg, atde 41.000 kroner, er blevet udbetat til Red Ink for at producere onlinemagasinet " En kulinarisk rundtur på nettet - fra Abildgård til humlehave" release d. 7. februar 2013. Bliver spænende at se hvor inspirationen til det produkt er kommet fra.) Bryggerierne har vel også spyttet i kassen, gad vide hvad slutbeløbet endte med? Gad vide hvor mange andre af Red Inks produkter der er stjålet? Ikke inspireret af, men direkte kopieret?<br />
<br />
Det må kunderne jo i sidste ende bedømme, som gammelt reklamemenneske bedrøver det mig blot at reklamebranchen, endnu engang viser sin dårligste side frem; plagiatet.<br />
<br />
Tilbage står samlingen af fynske bryggere, der vel havde regnet med flere end de foreløbige 852 hits på deres Youtube stunt, og vel også havde regnet med at de havde fået et originalt produkt for deres tid (og måske penge?).<br />
<br />
Eller vidste de hele vejen at deres forsøg på at være originale, i deres kamp mod ligegyldigt øl, var en kopi af noget der faktisk ER originalt og alt andet end ligegyldigt?<br />
Vidste de fynske bryggere godt, da de havde set den amerikansk original, at dér ville de aldrig nå op, men at de lige så godt kunne prøve at se ud som om de kunne? Det undrer mig såre at man kan påstå at man kæmper for de små, det lokale og den håndværksmæssige respekt for råvarerne, (eller hvad det nu er størstedelen af danske småbryggere ynder at skrive i deres anprisninger af eget produkt) med ene hånd og så stjæle andres håndværk, med den anden.<br />
<br />
Gad vide hvordan øllet smager rundt om på Fyn i disse dage; mere surt end det plejer?</div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com3tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-90995006610667391652013-01-13T00:21:00.000-08:002013-01-13T00:41:07.316-08:00Kan du slå det ihjel, kan du spise det.<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgyyPtRHaUWdejQUn8phkxJZZm4eN4whXg_PCocByy9NhsQFp-py8UwkSQA_56ugWFOOD6_XCZ7x2HyLPLlzUyDxqQXBENmkkl9I_QrEAKhav8Ib2m9m2ZqT8Hzxljqq9hu5g4oqmydPaSe/s1600/fab1ad9df39f86bf795ed16185047a5e6eb8da8a_full.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgyyPtRHaUWdejQUn8phkxJZZm4eN4whXg_PCocByy9NhsQFp-py8UwkSQA_56ugWFOOD6_XCZ7x2HyLPLlzUyDxqQXBENmkkl9I_QrEAKhav8Ib2m9m2ZqT8Hzxljqq9hu5g4oqmydPaSe/s200/fab1ad9df39f86bf795ed16185047a5e6eb8da8a_full.jpg" width="200" /></a></div>
Igennem årene har den blog f'ølt sig lidt frem i det veganske; hvad gør egentligt at man vælger at leve helt uden animalske produkter? Og vigtigst; hvad er udgangspunktet for at gøre det?<br />
<br />
Vi har været der; den positive overraskelse over raw food <a href="http://mund-fuld.blogspot.dk/2010/03/end-of-world-as-i-knew-it.html" target="_blank">(link)</a> og erkendelsen af dens begrænsninger. Vi har læst os igennem Jonathans Safran Foer´s bestseller om at gå undercover i kødbranchen <a href="http://mund-fuld.blogspot.dk/2012/07/om-at-spise-dyr-en-gennemlsning.html" target="_blank">(link)</a> og set at det er en lidt anden verden at producere kød i USA, måske.<br />
<br />
Senest har vi genset filmen, der efter sigende, skulle omvende folk til at gå 100% veganer efter en gennemkigning; Gary Yourrofskys foredrag på Georgia Tech fra 2010 <a href="http://www.youtube.com/watch?v=es6U00LMmC4&list=PL90B3FBAA515FABEC" target="_blank">(link)</a> . Og for et par dage var det så den æstetisk smukke, men afskyvækkende "Holocaust on a Conveyor Belt - Assembly Line of Death" <a href="https://www.facebook.com/photo.php?v=420901831314393" target="_blank">(link)</a><br />
<br />
Alle stærke fortalere for at droppe ud af kødshowet og begynde at gnaske grønt på fuld tid. Dervar en tid hvor jeg foretrak det grønne, men et alt for travlt arbejdsliv med børn, har trukket vores familie tilbage til mange måltider, hvor allehånde hakket kød og bryststykker indgår. I en længere periode, var denne pen diktatorisk herre over alle andres diæt, hvilket jo endte med oprør og kollaps hos undertegnede. Alle de gode intentioner om mindst økologi, mindst muligt kød, mest mulig smag; strandede på forskrækkede børn, forsmåede hustruminer, stress over madlavningen og mangel på samvær, for der skulle laves mest muligt selv.<br />
Det var lige ved at gå galt; der måtte en kollaps fra denne side til. Jeg smed forklædet og forlod køkkenet, såret, vred over deres mangel på viden, deres rynken på næsen, deres utaknemmelighed over hvad jeg gjorde for dem, deres sundhed, udvidelsen af deres smagshorisont, deres mangel på medfølelse og overbærenhed, når eksperimenterne ikke lykkedes.<br />
<br />
Så gjorde vi det vi skulle have gjort fra starten af; vi begyndte at lave mad sammen.<br />
<br />
Og nu er det på vej tilbage. Vi finder sammen ud af hvad vi kan lid, hvad vi vil lave; det er først startet, men det er klart bedre at være i nærheden af køkkenet og spisebordet nu.<br />
<br />
<br />
Her er det kødet kommer ind; gider vi spise det og hvad er prisen vi vil betale? Den yngste datter sorterer ubevidst kødet fra,den store søn spørger til hvordan dyret så ud, hvordan det havde det og hustruen, blev i sin tid vænnet tilbage til at spise kød af undertegnede, der synes det ofte er sjovere at lave mad med grønt end kødstykkerne. Alt i alt, vi burde ikke have svært ved at blive veganere, i hvert fald vegetarer.<br />
<br />
Der er mange argumenter for at kun spise grønt, men lad os tage de to, der ser ud til at dominere. Der er det biologiske argument og der er det etiske.<br />
<br />
Der bliver argumenteret for at vi slet ikke er bygget til at spise animalsk. Vore tænder, vore nærmeste slægtninges vegetarisk dominerede diæt, vores fordøjelsessystem er ikke bygget til animalsk føde, sygdomstyper som cancer, der ser ud til at stige i befolkninger, der spiser meget kød. Listen på skrækscenarier er lang og sikkert helt beviselig.<br />
<br />
Så er der det etiske. Måden vi frembringer vores kødprodukter på er syg; det er et perverst livsyn at opdrætte andre dyr, med formål at fortære dem og deres sidegevinster, som mælkeprodukter. Denne blog har mange gange støttet dette argument med eksempler på stadigt forringede forhold for dyr og mennesker i den animalske fødevaresektor.<br />
<br />
Alligevel ser det ud til at vegetarismen og den rene veganisme ikke får et ben til jorden hos toneangivende grupper som politikere og fødevaresektoren. For tiden ser det jo ud til at lille DK, med nærværende fødevareminister i front, skal stå for hele Kinas svinekødimport. Der er masser af penge at tjene og så er alt godt.<br />
<br />
<br />
Men nu skal jeg jo ikke blive revet væk her; denne tid er ren meta for undertegnede; hvad kan jeg selv gøre, hvor langt er jeg villig til at gå, med familien taget med på råd og behov.<br />
For mig er det ikke biologiske eller etiske grunde der skal afholde mig fra at spise kød; det er min mangel på overblik. Overblikket over hvad det er jeg kommer i munden, for som det er nu, ved jeg det ikke Altsådet kød jeg køber i butikkerne, jeg aner ikke hvad det har gennemgået, før det ligger i min indkøbspose eller i rygsækken. De, producenterne og detailhandlen, kan jo bilde mig hvad som helst ind. Og det ser ud tilde gerne vil fortælle mig gode historier om græsmarker og, næsten, smilende dyr, på vej til slagtehuset.<br />
Jeg gider ikke at blive løjet for, så derfor vil jeg gøre afstanden til min animalske føde så kort som mulig.<br />
<br />
Vi har haft kaniner i et 1½ år nu og i julen, var det tæt på at jeg slagtede de tre sidste moderdyr og glemte alt om det. Det tager tid, koster penge, sviner lidt; var det virkelig det værd? Men fanden tage mig.<br />
Hvad jeg er blevet klar over, i en sen alder, er at jeg må vælge. Og jeg vælger at kunne se mig selv i øjnene. Så jeg vælger at slå mit eget kød ihjel; det er prisen for mig. Kan du slå det ihjel, så kan du spise det.<br />
Og, modsat alle de hjerteskærende film på nettet, så tror jeg på at dyr og mennesker, er skabt til at dræbe for at overleve. Overalt i naturen bliver slået ihjel, som en del af livet. Jeg som nulevende menneskedyr, bebor i et uhørt komplekst samfund, der betyder at jeg aktivt kan og skal vælge hvordan jeg vil overleve. Vi har blot glemt de helt basale krav, blandt andet altså, at kunne slå ihjel, at døden er en faktor i vort liv. Lidt mere fra en kendiskok her.<a href="http://eatocracy.cnn.com/2011/06/02/chef-dan-barber-killing-your-own-food-is-an-incontestably-moral-act/" target="_blank">(link)</a><br />
<br />
Det tager ca.20 sekunder, fra jeg har fået fat i en kanin, der skal slagtes, til den er stendød. Og de 10 er gåtid fra burene om til skuret. 20 sekunder ud af et helt liv, fuck, det er da den måde jeg selv vil dø på. Slået i baghovedet et par gange, halsen skåret over, jeg sidder ved hvert enkelt dyr, mens det kramper og spjætter og jeg ser at øjnene er døde før jeg end fører kniven. Jeg har intet problem med at spise de dyr. Og hvem siger ikke at gulerødderne skriger, når det bliver hevet op?<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br />
<br /></div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-14294867264558348612013-01-06T13:02:00.001-08:002013-01-06T13:02:13.967-08:00Guess it personal this time...<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgxKqCC3oNNmdzOTwTol7ksCkkyhZDhFbtdI-_xSCO3bTfDlwgw_Yus_Uz8Eqk2EIlgt0iPrSagn3VModUmboQaK-hhjhGKK2EmQj_97t9_XujARKtvUGHxC1ZtnqKjmK4T2j9XcCNkkZYa/s1600/296171_10150310061103895_1040371757_n.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="150" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEgxKqCC3oNNmdzOTwTol7ksCkkyhZDhFbtdI-_xSCO3bTfDlwgw_Yus_Uz8Eqk2EIlgt0iPrSagn3VModUmboQaK-hhjhGKK2EmQj_97t9_XujARKtvUGHxC1ZtnqKjmK4T2j9XcCNkkZYa/s200/296171_10150310061103895_1040371757_n.jpg" width="200" /></a></div>
Nytåret er tiden for fremtidvisionerne. Og for denne blog er det i år blevet tiden for at se lidt tilbage på de første tre års bloggerier og fundere lidt over hvad der skal kendetegne MUND-FULD fremover.<br />
<br />
Der har været to spor, so far. Et spor der er det personlige, det har handlet om indtryk af omgivelsernes påvirken af et almindeligt liv, der gerne vil have mere af det rene og mindre af det gedulke og det uforståelige. Et andet har arbejdet mere på de brede linjer, taget landbrugets indvirken på økonomien, Citta Slowidéen og dens udførelse, et par boganmeldelser, følgen op på OPUS, detailhandelens greb om forbrugerne etc.<br />
<br />
Fremover vil MUND-FULD nok blive lidt mere personligt orienteret, indlæggene vil springe fra det selvoplevede og mindre fra overskrifter og læsninger på nettet; af flere årsager.<br />
<br />
Den største er at man skal vide hvad der giver en størst glæde, også når man har en blog. Den største glæde jeg får, er at kunne undgå industriens massive påvirkning af min og mi families ernæring og i det hele taget, forbrugerismens kamp imod det enkelte menneskes drømme om andet end at være en købsslave. Og lønslave, for den sags skyld. Vil det være muligt at skyde sig fri af, uden at skule ende som huleboere i skoven? Vi prøver også selvom det ofte er med små skridt. Men måske netop derfor vil det også være interessant for andre, at følge denne rejse imod..... noget andet.<br />
<br />
For det andet er der andre blogs, hvos arbejde med at holde sig orienteret imod den helt store verden, gøres så meget bedre, at undertegnede faktiske hellere vil læse deres skriverier, end at skulle udgive sin egen halvkvædede vise. det drejer sig selvfølgelig om <a href="http://www.madkultur.dk/" target="_blank">Madkultur</a> , hvis skarpe pen og rolige, men drilske tone, er en fornøjelse hver gang. Senest er der også kommet en ny dreng i klassen, <a href="http://maddetektiv.blogspot.dk/" target="_blank">MadDetektiv</a> , som arbejder seriøst og målrettet på at blive en forbrugeroplysende blog. Sidst er der også <a href="http://lonelandmand.wordpress.com/" target="_blank">Beretninger fra et autentisk landbrug</a> , der både poetisk og med snert, skriver om de små og derfor de helt store ting for et landbrug med holdninger.<br />
<br />
I denne treenighed, føler denne blog sig ydmyg og lidt hjælpeløs, i dette selskab lærer jeg noget hver gang jeg læser teksterne igennem. Og jeg prøver at finde min egen vej. Derfor kan det godt ske at der vil være mere, "Der er blevet lagt kartofler til spiring" og lidt mindre "skifergas i Alaska, truer Grizzlybjørnebestanden", fra denne blog fremover. Når kræfterne mestendels bliver brugt på at ville arbejde med jorden og dyrene og køkkenet, så er det også derfra tankerne springer. Det er alligevel svært at nå til alle de spænende konferencer og sammenkomster i det indre København, når man bor på Sydfyn.<br />
<br />
Bare rolig, det er faktisk ikke sikkert at der ændre særligt meget, men der er sket ting og sager bag denne pandelap og vinklen på livet er blevet ændre en smule.<br />
<br />
Og nu; videre....</div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com0tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-51879919061218796292012-12-15T10:50:00.001-08:002012-12-15T12:25:06.172-08:00Endnu et år rinder ud<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
2012 er snart slidt op og det skal tilsyneladende ikke blive nemmere at være tænkende forbruger i dette land i 2013. Efter at have skulle komme sig over det rekordstore overskud hos både <a href="http://www.food-supply.dk/article/view/92995/gode_tider_i_danish_crown" target="_blank">Arla og Danish Crown</a>, var det bestemt ikke nemt at skulle rejse sig af sengen d. 14 december. Den dag brød et vigtigt værn imod usaglighed og løgn om fødevare sammen, den dag måtte der trykkes "anprisninger" på vore fødevarer. Fra den dag kunne vi møde dette syn i vore dagligvarebutikker:<br />
<div>
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhfWeM7hezM04QDwUfBOPCcBva26JxyykJhapDgvalbciYJ1OIxhL4a7ZzPvBZijJ6I8wR1qqeJ9RQclK2cDBX6-ZJlZYqiTzv1cxfe7FIIQAp5rLJH7bLECd6Tt5pnTU8CkYwcwJLEu-X3/s1600/jaka.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="320" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEhfWeM7hezM04QDwUfBOPCcBva26JxyykJhapDgvalbciYJ1OIxhL4a7ZzPvBZijJ6I8wR1qqeJ9RQclK2cDBX6-ZJlZYqiTzv1cxfe7FIIQAp5rLJH7bLECd6Tt5pnTU8CkYwcwJLEu-X3/s320/jaka.jpg" width="238" /></a>En leverpostej med lovprisninger af dens indhold af jern. Eller margarine, der stråler af sunde planteolier. Chokolade er "sundt" pga. kalkindholdet. Tilsatte vitaminer, gør guldkornene sunde<em style="background-color: white; border: 0px; font-family: Tahoma, Verdana, Arial, Helvetica, sans-serif; font-size: 13px; line-height: 16.883333206176758px; margin: 0px; outline: 0px; padding: 0px; vertical-align: baseline;">. </em><br />
En Jakabov med nøglehulsmærket. Og som alle jo ved; nøglehulsmærket garanterer sunde og bæredygtige fødevarer. </div>
<div>
Eller sådan noget; det er i alle tilfælde noget staten har godkendt som god og tryghedsgivende mad. Eller sådan noget. Eller hva?</div>
<div>
<br /></div>
<div>
En mærkningsordning er som nøglehullet er blottet for troværdighed og atter en gang sidder man tilbage med fornemmelsen at den der store og farlige fødevareindustri sgu´har fat i den lange ende. De protesterer højlydt imod alle ordninger, der gør det gennemskueligt for forbrugeren hvad der egentligt er i den mad vedkommende køber. hvis det ikke hjælper, appelleres der til de ledende politikeres "sunde" fornuft, fordi al gennemsigtighed for forbrugerne, tilsyneladende er svækkende for eksporten. Og gennemføres reglerne alligevel, bearbejdes de via lobbyarbejde, til resultatet er den totale gennehulning af lovens intention.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Tilbage står et statsapperat, der har brugt midler på at gøre en mærkning troværdig, en forbruger der køber mærkets præmis og en fødevareindustri, der kan fortsætte som sædvanligt. Nu endda med lidt bedre ry. For når nu Jakaen har fået Nøglehullet, så er den da ikke helt så slem.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Nej, det er ikke nemt og hvad kan man stille op?</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Samtidigt har denne selvforsyner mødt muren og må erkende at et dyrehold og en køkkenhave aldrig helt bliver passet godt nok. Bondemanden har altid travlt, jo tak. Når man (undertegnede) så samtidigt skal passe ike mindre end 4 forskellige jobs/projekter + projekt "familie2 og projket "hus", så kan man godt løbe træt i det. helt bogstaveligt. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
Der er gået tænkehat i den heromkring. For hvad er jeg, personligt, god til og hvad stinker jeg til? Og hvem kan hjælpe mig med det sidste? Ja, efter snart 7 år som landbo, må vi erkende at der ikke altid er så dejligt ude på landet, at græsset gror længst i egen have etc.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
Skal man pakke sydfrugterne og forlade lille DK og søge udenlands? Skal man finde et fællesskab og søge det grønne og autonome liv der? Skal man hele vejen tilbage til den eneste ene storstad i kongeriget? En anden storlille stad? Erfaringerne er blevet mange og én ting er sikkert. Hvis ikke jorden går under d. 21. december d. å., vil der ske et eller andet med denne bloggers liv og levned i 2013. </div>
<div>
<br /></div>
<div>
See you on the flipside.</div>
<div>
<br /></div>
<div>
<br /></div>
<div>
<br /></div>
<div>
<a href="http://www.youtube.com/watch?v=mi0PWEV9IPk&list=PL90B3FBAA515FABEC&index=15" target="_blank">Og så en lille sang med pigekoret, det er jo trods alt nytår snart....</a></div>
<div>
<br /></div>
</div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com2tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-42997300799354442032012-10-28T10:59:00.001-07:002012-10-29T06:10:46.844-07:00Vi skal drukne et website, folkens...<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEia0wmdKdy6ECWswTWLYITsw9UC2um46w4cWQbuV-4KWYtJveJT64Ty3UQ98VFETLsKGEDqNnJyZYhm6uCK6QF1oWpPUFY0Ysspeor8MqLgrL8KoP_JhY0QQVk2kQ75DHnnhAgCSWFM9EBZ/s1600/155548_10151214858502390_1464427853_n.jpg" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="133" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEia0wmdKdy6ECWswTWLYITsw9UC2um46w4cWQbuV-4KWYtJveJT64Ty3UQ98VFETLsKGEDqNnJyZYhm6uCK6QF1oWpPUFY0Ysspeor8MqLgrL8KoP_JhY0QQVk2kQ75DHnnhAgCSWFM9EBZ/s200/155548_10151214858502390_1464427853_n.jpg" width="200" /></a></div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Der er tre måder man, som menneske og forretning kan eksistere. Stort, småt og råddent. </span><br />
<div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Når en forretning, et levebrød, et wbsite som Findopskrifter.dk; baseres på at snyde andre, til at gøre forretningsmæssigt eller rettere, hitmæssigt, selvmord; er det bundråddent. </span></div>
<div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Heldigvis kan det stoppes; derfor dette indlæg om madbloggeres ret til deres eget indhold. Det handler også om at eksekvere den stærkeste magt, man har som menneske; retten til at fortælle andre sin side af sagen.</span><br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Vil du vide hvad det tekniske og grundlæggende går ud på; tjek MadbeVægelsens forklaring <a href="http://madbevaegelsen.dk/findeopskrifter" target="_blank">her</a>. og det helt detaljerede på Grydeskeen.dk <a href="http://grydeskeen.dk/findeopskrifter-dk-million-omsaetning-pa-bloggers-indhold-uden-at-lave-noget-selv/inspiration/alt-muligt/" target="_blank">her</a></span></div>
<div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></div>
<div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Dette er sagen som den lægges ud via Bergholdt.net:</span></div>
<div>
<div style="background: white; line-height: 18.0pt; margin-bottom: .0001pt; margin: 0cm; vertical-align: baseline;">
<span style="font-size: 11pt;"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><i>"På dansk grund er Findeopskrifter et eminent
godt eksempel på en dot com-inspireret parasit. En parasit, der igennem basale
psykologiske mekanismer snyder danske madbloggere til at tro, at det er en god
idé for dem at tilmelde sig madportalen.<o:p></o:p></i></span></span></div>
<div style="background-color: white; background-position: initial initial; background-repeat: initial initial; line-height: 18pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt; vertical-align: baseline;">
<span style="font-size: 11pt;"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><i>Men det er
det ikke. Findeopskrifter beder bloggerne tilføje et lille badge med et link
til hjemmesiden. For hver side på en blog genereres et link. Bloggerne bliver
lovet øget synlighed og trafikafkast til gengæld. Når Findeopskrifter linker
til de madblogs, der deltager, sættes der et ‘vi stoler ikke på dig’-signal på
linket (en no-follow-attribut)."</i><o:p></o:p></span></span></div>
<div style="background-color: white; background-position: initial initial; background-repeat: initial initial; line-height: 18pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt; vertical-align: baseline;">
<span style="font-size: 11pt;"><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span></span></div>
<div style="background-color: white; background-position: initial initial; background-repeat: initial initial; line-height: 18pt; margin: 0cm 0cm 0.0001pt; vertical-align: baseline;">
<span style="font-family: Times, 'Times New Roman', serif;">På papiret får siden hits; i realiteten havner de alle hos Findopskrifter.dk. </span><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Sagt lidt mere enkelt; når en madblog er meldt ind hos Findopskrifter.dk, vil hvert hit via Findopskrifter.dk for altid mærke den gældende madblog, som no go for den søgende computer. Ikke flere hits til madbloggen, der ingenting opdager, for der tælles jo stadig hits hos Findopskrifter.dk. </span><br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Hm, så det er vel bare det. Den kloge narrer den mindre kloge; det handler alt sammen om at dele og tage; der der tager mest, har vundet. Særligt i dag, med det hersens internet, hvor alt kan deles og bliver gjort.</span><br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Jeps, helt sikkert, hvis man vil leve et råddent liv. At tage madbloggeres, nærmest allesammen rene amatører; tage deres trafik fra dem, så de langsomt dør hen; efter at have inviteret dem til netop at gøre det imod sig selv. Hvordan kan man stå op om morgenen og tage afsted til den slags arbejde? </span><br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Ikke engang en bændelorm er interesseret i at dens vært dør, men i en verden af perversiteter, er det blevet helt legitimt at bløde andre forretninger ihjel, og tjene penge på det. Vi ved det kan gøres; det gør det ikke rigtigt.</span><br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Forargende, men efter at vreden har lagt sig, bilver man også mere klarsynet. Det er allerede nævnt at dette indlæg, er en støtteerklæring til de madblogs, der lider under dette. Og bedst af alt, ved at læse dette indlæg, er du allerede med i kampen imod Findopskriften.dk. Dette indlæg linker nemlig til en anti-links-site, som vil få Google til at gøre præcis det samme ved Findopskriften.dk, som sitet gør ved andre; bombe det ned af søgelisterne, for at det så kan lide en stille død, langtnede i søgelisten hos Google.</span><br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">It´s called citizen activism, baby. Tak for at du læste med her.</span><br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Link til Bergholdts skriv om sagen, <a href="http://bergholt.net/gastronomi/findeopskrifter" target="_blank">her</a></span><br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">Bidragende til kampen i mod udnyttelse og ihjelslåning afmadblogs stiger stadigt; her er en række links fra Dag 2(direkte nolet fra Klidmoster.dk</span><br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span>
Klidmoster: <a href="http://klidmoster.dk/2012/10/findeopskrifterdk-bloglands.html" style="line-height: 18pt;">http://klidmoster.dk/2012/10/findeopskrifterdk-bloglands.html</a><span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;">:</span><br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<div style="text-align: left;">
</div>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span style="line-height: 18px; text-align: justify;">Grydeskeen: <a href="http://grydeskeen.dk/findeopskrifter-dk-million-omsaetning-pa-bloggers-indhold-uden-at-lave-noget-selv/inspiration/alt-muligt/" style="text-decoration: none;" target="_blank">Findeopskrifter.dk – Millionomsætning på bloggeres indhold uden at lave noget selv</a></span></span><br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br style="line-height: 18px; text-align: justify;" /><span style="line-height: 18px; text-align: justify;">Det Lyseblå Køkken: <a href="http://detlyseblaakoekken.blogspot.dk/2012/10/findeopskrifterdk-en-parasit-der-br.html" style="text-decoration: none;" target="_blank">Findeopskrifter.dk - En parasit, der bør udryddes!</a> </span></span><br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br style="line-height: 18px; text-align: justify;" /><span style="line-height: 18px; text-align: justify;">Kristinas Køkken:<a href="http://kristina-kitchen.blogspot.dk/2012/10/findeopskrifter-nej-tak.html" style="text-decoration: none;" target="_blank"> Findeopskrifter - nej tak</a></span></span><br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br style="line-height: 18px; text-align: justify;" /><span style="line-height: 18px; text-align: justify;">Madbevægelsen: <a href="http://madbevaegelsen.dk/findeopskrifter" style="text-decoration: none;" target="_blank">Findeopskrifter.dk: Kunsten at fodre hunden med dens egen hale & tjene penge på det samtidig</a></span></span><br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br style="line-height: 18px; text-align: justify;" /><span style="line-height: 18px; text-align: justify;">Bergholts Opskrifter: <a href="http://bergholt.net/gastronomi/findeopskrifter" style="text-decoration: none;" target="_blank">Findeopskrifter er en parasit, der bør udryddes</a></span></span><br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br style="line-height: 18px; text-align: justify;" /><span style="line-height: 18px; text-align: justify;">GASTROmad: <a href="http://gastromad.dk/?p=2887" style="text-decoration: none;" target="_blank">Det er mine Indlæg – Findeopskrifter</a></span></span><br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br style="line-height: 18px; text-align: justify;" /><span style="line-height: 18px; text-align: justify;">Heidis Verden: <a href="http://hejdis.blogspot.dk/2012/10/hvorfor-du-som-blogger-br-sige-nej-til.html" style="text-decoration: none;" target="_blank">Hvorfor du som blogger bør sige nej til at være med på Findeopskrifter!</a></span></span><br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br style="line-height: 18px; text-align: justify;" /><span style="line-height: 18px; text-align: justify;">Det Lille Køkken: <a href="http://detlillekoekken.dk/2012/10/hov-hov-det-er-min-blog/" style="text-decoration: none;" target="_blank">Hov, hov – det er min blog!</a></span></span><br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span>
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><span style="line-height: 18px; text-align: justify;">Rigeligtsmør.dk: <a href="http://rigeligtsmor.dk/findeopskrifter-dk-udnytter-danske-madbloggere/" style="text-decoration: none;" target="_blank">Findeopskrifter.dk udnytter danske madbloggere</a> </span></span><br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br style="line-height: 18px; text-align: justify;" /><span style="line-height: 18px; text-align: justify;">Spisekammeret: <a href="http://spisekammer.blogspot.dk/2012/10/findeopskrifterdk-et-strkt-vanedannende.html" style="text-decoration: none;" target="_blank">Findeopskrifter.dk - et stærkt vanedannende stof</a></span></span><br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br style="line-height: 18px; text-align: justify;" /><span style="line-height: 18px; text-align: justify;">Ugens 7 Dage: <a href="http://ugens7dage.blogspot.dk/2012/10/nallerne-vk-findeopskrifter.html" style="text-decoration: none;" target="_blank">Nallerne væk Findeopskrifter!</a></span></span><br />
<span style="font-family: Times, Times New Roman, serif;"><br /></span>
</div>
<div class="MsoNormal">
<br /></div>
</div>
</div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com12tag:blogger.com,1999:blog-1419649418783840306.post-72181846336619971192012-10-24T00:16:00.000-07:002012-10-24T00:33:59.395-07:00Restaurant Day 17. november; vi er med igen<div dir="ltr" style="text-align: left;" trbidi="on">
<br />
<div class="separator" style="clear: both; text-align: center;">
<a href="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjK24mW5Rh93MVn1fhgQAuE8PzNGDDEgvT64m73jfeLi5CmYMClFlyUbSXWKGgfx5XUnvE4_FeVMhiFsGCEj6sVkcRRKsuRYm3e_euoeTX6omcgVZh2bZ_WoFBZusKDkdWINuqQdUUnmVSS/s1600/restaurantday-logo.png" imageanchor="1" style="clear: right; float: right; margin-bottom: 1em; margin-left: 1em;"><img border="0" height="200" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEjK24mW5Rh93MVn1fhgQAuE8PzNGDDEgvT64m73jfeLi5CmYMClFlyUbSXWKGgfx5XUnvE4_FeVMhiFsGCEj6sVkcRRKsuRYm3e_euoeTX6omcgVZh2bZ_WoFBZusKDkdWINuqQdUUnmVSS/s200/restaurantday-logo.png" width="200" /></a></div>
<h2 class="entry-title" style="background-color: white; color: #222222; font-family: 'Helvetica Neue', Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 1.25em; line-height: 21px; margin: 0px; padding: 0px;">
</h2>
<div class="entry-description" style="background-color: white; color: #222222; font-family: 'Helvetica Neue', Helvetica, Arial, sans-serif; font-size: 1.1em; margin: 10px 0px 0px; max-height: 4.4em; overflow: hidden; padding: 0px;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
Vi deltager igen i Restaurant Day</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
<b>Phar & Söns Skovtursbod</b></div>
<div style="text-align: left;">
Vi har flæskestegssandwich og varm ciderglögg, to go. Med maden, får du et kort over skovene omkring Brændeskov og er vi alle heldige med vejret; bliver det en fantastik dag med vandretur, varm drik og god mad i lommen.</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
How cool is that, lige?</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
Restaurant Day er et fedt koncept og hvis du ikke har mulighed for at besøge os; så lav din egen restaurant for en dag; de er frit spil for alle idéer.</div>
<div style="text-align: left;">
<br /></div>
<div style="text-align: left;">
Website for den danske del af den verdensomspænende begivenhed, <a href="http://www.restaurantday.org/da/find/" target="_blank">her</a>.</div>
</div>
Ivan Khttp://www.blogger.com/profile/08318684986230207287noreply@blogger.com2