onsdag den 7. januar 2015

Miljøforkæmper? Drop kødet, Del 3

Den personlige konklusion ligger klar; Kødspiseriet må nedsættes, hvis ikke ikke helt afvikles for mit vedkommende.
I dette tredje indlæg om filmen "Cowspiracy", vil jeg forsøge at klargør hvorfor det er et valg jeg mener mange bør overveje. Læs det første her og det andet her.

Fortidige generationer har altid været drevet af "Mere", denne tid revolutionerer dette, vor fremtid hedder "Mindre".

Og måske er det en machokistisk træk hos mig, men tanken om at afstå fra noget, for det fælles bedste, liger pænt op ad mine øvrige indgange til livet. Men, er en væsentlig nedgang i sit kødforbrug virkeligt så stort et offer? Eller er jeg, som mange andre, drevet af vanen? Mange af reaktionerne jeg har fået på mine indlæg, tyder på at jeg ikke er den eneste med en kødvane.

Som arbejdende i restaurationsbranchen igennem mange år, som underviser i køkkenfag og havedyrker, som familiefader og kogebogsnørd og ikke mindst, med en konstant sult på nye smage, har jeg vendt min del af bøfferne i køkkenet. De smager godt, men prisen for dem er ved at slå min planet, mine børns fremtid, ihjel. Dettte er et faktum, som ikke kan ignoreres. Landbrug i dag, som et hele, er ikke bæredygtigt. Industrielt landbrug er en ødelæggende pestbyld og frilandskødproduktion er ikke muligt med kun en planet til rådighed. Faktum.

Klimaforandringerne er her allerede, de truer vores eksistens; det har været en rød tråd i megen debat og forskning og bliver ikke ignoreret mere, end ikke de værste benægtere. Dér, hvor der har været et kvantespring for undertegnede ligger i at løsningen på dette, faktisk er i mine egne hænder.
"Cowspiracy", sort/hvidmalet og fuld af amerikansk drama som den er, blotligger at det er ved at omlægge vor tilgang til fødevare produktion, løsningen findes. Den viser os, hvor stor en del af den samlede produktion af drivhusgasser og øvrige hovedforureningskilder ligger.

Hos vores overdrevne produktion af kød.

Den fortæller også at de organisationer, der forestiller at skulle varetage naturen, for en stor dels vedkommende, slet ikke tør adressere dette, da landbrugslobbyen og deres politiske agendaer, trumfer al politisk beslutning. Sådan er det i USA, jeg ser ikke grunde til at det ikke også skulle være sådan i Dnmark. Her spiller man bare ikke med musklerne, nej, i Danmark spiller landbruget dygtigt offerollen, mens de ejer størstedelen af vor landjord og skalter og valter med den som de lyster. Eller flytter deres svineri til udlandet og fortsætter der. Men  dette er ikke et nationalt spørgsmål, det er blevet globalt for længe siden.

Det være sig friland eller industrielt, kødproduktion tager så mange ressourcer fra naturen, at regnskabet bare ikke går op. Ikke nogen nyhed, men for denne pen, der har skrevet om dette faktum i årevis, er tiøren åbenbart fladt ekstra hårdt denne gang.

Også fordi løsningen er så nem og ligetil, er det tiltrækkende. For jeg behøver jo ikke spise kød. At ernære sig ved et vegetarisk diæt er jo ikke just en landevending. For langt de fleste i vores vestlige verden, er det bare ikke cool. Kød på bordet har været målet for så mange af vores forfædre, at vi nu ikke tror at vi kan leve uden, at det er en naturlig ret at skovle 125kilo kød og godt 90 kilo mælkeprodukter ned årligt. Det ironiske består så i at denne jagt på mere kød, er ved at slå os ihjel.

Jeg HAR hørt argumenterne for at kød skulle være fremtiden, har læst hvad jeg kunne om bæredygtig og naturbevarende kvægdrift, om at vi i Danmark bare skal producere løs, fordi vi er så gode til det med at lave meget kød. Jeg gider ikke tænke på et eller andet BNP, der måske skal se anderledes ud, hvis alle spiste mindre kød. Jeg er træt af landbrugslobbyen og sådan set også feel-good-frilands-økoproducenterne af kød og mælk, der på hver sin vis, vil gøre sig uundværelige. Jeg synes at de er drevet af egoistiske og kortsigtede, nærmest suicidiale argumenter om "ret til" og "det frie valg" og "verdens sultne", når det hele drejer sig om at de bare vil æde kød selv, tjene flere penge og åbenbart er drevet af at det er så forbandet naturligt at spise kød for alle andre. Hvem talte om at folk, der argumenterer som jeg, er pedantiske og fanatiske? Mine små indlæg her på bloggen har vist at fanatismen vidst trives på begge sider af hegnet, kødspiserne er ikke for gode selv. Og kødproducenterne skulle til at overveje at tjene deres penge på noget andet.

Efter alle drengerøvskommentarerne, al hånen til vegetarerne og al vreden over at blive opfordret til at faktisk gøre noget, kommer der et stille øjeblik i alles liv. Og det er dér vi skal spørge os selv; Er det virkeligt det værd? Er vores børns fremtid, deres børns fremtid, virkeligt dét værd?

Dette er nok det vigtigste spørgsmål vi bør spørge os selv og der håber jeg på at vi vil træde frem som de humanster jeg tror vi alle er, inderst inde. Jeg tror faktisk stadig på at vi godt ved hvad der det rigtige at vælge, men at vi er blevet forledt af grådighed efter stadig mere, til at huske det helt klart.

Ved at se "Cowspiracy" får vi et indtryk, for første gang i hele den industrielle tids hersken, at vi, som enkeltindivider kan gøre noget for at tage fremtiden i vore egne hænder. Noget meget enkelt. Holde op med at spisekød.

Det lyder som et quikfix, men tænk hvis det virkeligt virkede? Ville det ikke være et forsøg værd?


Når jeg ser på industrielt fremstillet kød, vil jeg fremover vende det ryggen. Hvilket er nemt nok, jeg køber jo allerede lokalt og hele molevittenen. Jeg har kaniner i baghaven, så mit kødforbrug er egentligt så englerent som det kan være. Som jeg så vil gøre i mindre grad fremover. Man kunne sige det således at målet er at få én køddag om ugen, i stedet for det gamle råd om at have én kødfri dag om ugen.

Nej, den store kamp kommer, når jeg begynder at se på forbruget af pålæg og andre, forædlede produkter vi omsætter i vor lille familie. Og mælkeforbruget (der allerede er lokalt, økologisk og 100% græsfodret jersieko, intet mindre). Smør, yoghurt, fløde, de er udadskillelige fra mit køkkenliv. Og alligevel, skal jeg have dem i mit hus, må de gøres til det de er; deres vægt værd i guld. Hvis ikke jeg kan producere det selv, vil jeg ikke have det i huset. 2015 bliver for alvor året hvor jeg kaster mig ud i hjemmeproduktion og af en eneste og temmelig flagelantisk årsag; det bliver pissebesværligt. Og dermed så meget mere værdsat og eksklusivt. Resultat, en stadig mere vegetarisk diæt. Og nogle spænende udfordringer i køkkenarbjdet, ikke at forglemme.

Nu gør jeg det bare ikke kun for at være elitær og gastromandeagtig i køkkenet; jeg gør det fordi det er det der kræves af mig som tilhørende menneskeslægten, Intet mindre.

Hva´behager, var det et nytårsfortsæt der ville noget?

jeg håber at du som læser, tager udfordringen op også. Du kan faktisk gøre en stor forskel med en lille handling.

Godt nytår derude

2 kommentarer:

  1. Tak for at sætte ord på det, der rumsterer rundt i mit hoved. For først at opfordre til at se Cowspiracy og dernæst at omsætte den viden til handling(splan), som jeg vil dele og stjæle.
    Jeg håber af hele mit hjerte, at tankerne og handlingen spreder sig i tide. At vi kan få skuden vendt. For når jeg kigger på mine to børn, så kan jeg slet ikke bære at tænke på konsekvenserne, hvis vi ikke når det.
    Jeg vil gøre mit.
    Kh Grethe

    SvarSlet
  2. tak for din tilbagemelding, det er rart at vide, at der bliver læst med derude. Vi har brug for det.

    SvarSlet