Skolernes helt egen fugl Fønix

På Husholdningsskolerne af 2010 er det ikke frikadeller der vendes i luften, det er livssituationer. En stor del af elevgruppen er socialt belastede og med skolernes hjælp, kan de unge få dannelse og motivation til at starte en ændring af et fortsat liv som socialt udsat. ”Husholdning” er blevet til basal undervisning i hygiejne, boforhold og ernæring. Ser man sig lidt omkring, er dette emner en endnu større del af befolkningen ville kunne drage nytte af, men lad os holde os til landets sidste 14-15 husholdningsskoler.

Iflg. Forskningscentret for forebyggelse og sundhed(FCFS)(Nyt om forebyggelse; feb. 2010), kan det konstateres at sundhed og social klasse hører tæt sammen. Fysiologisk og socialt er børn fra ringe kår udsat for flere usunde påvirkninger under graviditeten, usikre opvækstvilkår, en ustabil skolegang, kriminelle ricisi og en seriøs dårlig livsstil. Hele deres liv kan disse mennesker risikerer at ligge samfundet til last. I et land, hvor der stadigt bliver længere imellem indkomst- og uddannelsesgrupperne, er det nødvendigt at satse på dette område, for at undgå en alvorlig social marginalisering, der igen kan ende med asocial adfærd klasserne imellem.

For en del af Husholdningsskolerne i dag, er det netop de udsatte, de tilsidesatte der udgør elevgrundlaget. Det er længe siden skolerne var udklækningsanstalter for fremtidige husmødre, i dag står arbejdet på almindelig skoleuddannelse og, i særdeleshed, skoling i at kunne styre egen rede. Rengøring, madlavning, ansvarsfølelse, og samarbejde, er dagens program.

I dette arbejde er det fortrøstende at vide at det faktisk kan gøre en forskel. For selvom socialt udsatte starter med minus på livets store konto, kan undersøgelsen ”Inter99” fra FCFS konstatere at der ikke sammenhæng imellem motivationen til at leve et sundere liv og social gruppe. I undersøgelsen bliver der gjort op med myten om at de socioøkonomiske nederste grupper ikke er motiverede for en sundere livsstil. Motivationen er lige høj i alle grupper og det er de helt almindelige menneskelige håb om et bedre helbred der er på spil. Alt hvad der skal til er hjælp; hjælp som højere uddannede i en vis grad, er i stand til at kunne give sig selv via betalt træning eller oplysning. For andre er der brug for udefrakommende motivation.

Enter Husholdningsskolerne.

Desværre opleves livet som Husholdningsskole, som værende ret del udsat i disse dage. Det gamle grundlag for skolerne er ved at skride bort, skolerne søger i forskellige retninger for at udvikle sig og den landspolitiske støtte kan der ses langt efter. Særligt når den siddende regering nærmest får produceret undersøgelser om folkesundheden der passer i deres eget kram, i stedet for at ville folkets bedste. Desværre for regeringen, blev Sundhedsstyrelsens fejlagtige undersøgelser, med en overvægt af højtuddannede svarpersoner, opdaget af regeringens egen Forebyggelseskommision. Samme kommission foreslår samtidigt at man bruger alle forhåndenværende værktøjer i arbejdet for at øge den samlede befolknings sundhed, særligt de svageste grupper iblandt os.

Enter Husholdningsskolerne.

Både kommissionen og Inter99 er enige om at for socialt- og økonomisk udsatte er redskaber som priser, tilgængelighed, reklamer OG motivation meget vigtige. Inter99 foreslår yderligere, da mænd udgør en stor del af de mest udsatte, at der skal helt nye værktøjer i brug. (yngre)Mænd lader sig ikke motiverer af fesne grøntsager eller trusler om et kort liv. I stedet kunne man forestille sig at parametre som konkurrencemomentet, samarbejdet, præstation vil være motiverende.

Enter husholdningsskolerne.

Der er allerede i dag, engagerede og vidende lærerkollegier på Husholdningsskolerne. De gamle dyder som værelsesorden og en god frikadellefars, går hånd i hånd med uddannelsesvejledning og positiv voksenkontakt. Med få greb kan skolerne skærpes yderligere ved at fokuserer på udannelsesområder som plejerfag, produktionsfag og servicefag, alle områder, hvor vi i fremtiden vil få brug for alle hænder.

For MUND-FULDs egen del, så vi gerne et arbejde imod introduktive kurser i bæredygtige produktionsfag, havebrug og madlavning for større grupper. At introducere omtanke for miljø og nærhed i form af besøg til lokale procenter, giver disse elver et første indtryk af helhed og bevidsthed om sammenhæng. For nogle elever vil det være første gang.

At gøre socialt udsatte unge til gode samfundsborgere er ikke gjort med et ophold på skolerne, men det kan være forskellen for mange.