PÅ MUND-FULD tror vi på en strålende fremtid for hele Sydfyn som region, men kræver at nogle mennesker på ledende poster samler battet op og smasker til bolden.
Først; dette skal ikke være en hacceleren over Svendborg Kommunes fraværende brug af et certifikat fra en italiensk forening, der er mere vigtige emner at tage fat på end en række dogmatiske(læs; fanatiske) regler for drift af et bysamfund.
Lad os blot illustrere dette ved at konstaterer at den ledende medarbejder for Citta Slow Svendborg, har været sygemeldt i mange måneder nu, angiveligt pga. stress. Need we say more? Denne personlige katastrofe, fortæller et og andet om Svendborgs mangelfulde ambitioner i det hele taget.
Så hvad gør man så? Citta Slow er en god idé, på MUND-FULD tilslutter vi os fuldstændigt alle aspekter om en by med borgerens liv og nærværd i centrum. Den ro og sikkerhed en lokal forankring skaber, vil åbne en person eller en by op imod verden omkring den. I den robusthed man finder hos italieneren, ligger også gæstfriheden og interessen for det fremmede. Det kan vi lære meget af i det kolde nord.
Svendborg og Sydfyn er ikke København og i et land af Danmarks størrelse betyder det ”provins”. Vi har nemlig kun plads til én stor by med landets befolkningstal. Når vi så er kommet os over at være udenfor landets største antal kebabjoints og værste luftforurening, kan vi tørre øjnene og se på hvad vi ellers kan. Dette ”ellers” vil være vores redning. Vi giver lige to spalters plads til dem der allerede nu er blevet bange og gerne vil ind til S-toget og Hvidovrecentret
…så skulle de være smuttet og vi kan se på Sydfyns muligheder som region.
To ting flader en tilflytter i øjnene, rent historisk. Færgerne(skibene) og Frugten. Både ind og ud af havnene langs hele sydkysten, masser af øer, masser af liv sommeren igennem, en del beskæftigelse for byerne. Frugtkurven, hele Danmarks Frugtkurv, er til dels blevet solgt til EUmidler, men landskabet og stædige avlere, begge dele er stadig derude. Det burde de forskes mere i.
Vi kunne gøre hele regionen til et fødevaremekka af de helt store. Det var alligevel Kulinarisk Sydfyn, landets største fødevaremesse, der bag byens ansøgning til Citta Slow igennem. (regionale) Fødevarer som produktion, uddannelse, salg, turisme, bæredygtig livsførelse; det er lige til højrebenet. I stedet fremhæves ”guidede byvandringer, Qi Gong i Krøyers Have, Tankestationer rundt i Svendborg, marked i Maritimt Center, interaktiv blog på Harders” som eksempler på fremsynetheden fra kommunen. Med undtagelse af Tankestationerne, er dette jo gamle tiltag, der intet har at gøre med en deltagelse i Slow Food bevægelsen.
Jesus, man glemmer endda det eneste interessanteste indslag man deltog i som Citta Slow; litteraturfestivalen ”Ordskælv”, hvorom man frygter at det var en enlig svale.
Et skridt tilbage og lidt klipperi fra verden udenfor torvepladsen(hvor Farmers Market, er så godt som dødt, hvad skete der lige dér?)
Klitmøller er en lille vestjysk by, der nu i over 20 år har overlevet som samfund, fordi en tysk surfer kunne lide bølgerne derude. Heldigt, for de sidst fiskere havde lige forladt stedet, der så kunne rådne stille op. Nu vokser byen stadig og de seneste tilflyttere er ikke engang surfere, men bare yngre mennesker med lyst til livet deroppe. Pernille Stensgaard skrev d. 22. januar i Weekendavisen om udkantsområdernes overlevelse i Sverige. Ja, Svendborg og Sydfyn er et udkantsområde, jf. den tidlige tese om at vi kun kan have én stor by i DK. Tillad os at sakse i hendes slutning, selvom hun faktisk nævner Svendborg ved navn i sin artikel, og drage samme slutning;
”…det er netop den tråd, der løber igennem den udenlandske inspiration til danske yderkanter: De fleste folk er kun på gennemrejse i de tyndt befolkede egne. Det gælder om at slå kloen i dem ved at tilbyde den glæde og fornøjelser. Giv dem gamle østtyske godser eller svenske bondeslotte at sove i. Giv dem store bølger. Giv dem markeder og brugskunst. Giv dem temabyer – med bøger, kunst, mad, stilhed. Giv dem luksus (og/) eller ensomhed. De har ikke tænkt sig at blive rigtigt.”
Svendborg og dermed Sydfyn, kunne gøre dette. Vi har allerede fødevaremarkedet, vi har små produktionsvirksomheder, vi er Citta Slow, for crying out loud. Kom nu i hug, politikere, tag nogle seriøse og grundlæggende beslutninger om vor områdes fremtid. Sats alt på maden, vi er så godt i gang. Skab gourmetrejser og uddannelse af alle skoleelever udi madkunstskaber. Giv små fødevareproducenter ekstra gode forhold, få det Farmers Market til at virke. Gør dog alvor ud af at give borgerne fri til…………………………nå for pokker, der fandt jeg lige teksten om ”Ordskælv” i Kommunens 2009 plan. Jamen, så er alt jo fint, det er jo beskrevet og alting.
Nej, det er ikke. Svendborg kommune har gjort Citta Slow til bureaukraterne på rådhusets projekt, med deres borgergrupper og alenlange hensigtserkæringer. Der er gjort meget lidt for at ligge initiativet ud til befolkningen. Initiativ er at give fri, ikke plastre hjemmesider til med smukke ord.
Lad os holde her, bare et enkelt og tyvstjålet eksempel på hvor enkelt en folkeliggørelse kan være. En folkeliggørelse der er alfa og omega for en overlevelse af Svendborg som Citta Slow, eller i det hele taget som et levende sted at bebo.
Tysk kunstner planter, i samarbejde med bystyre, ét egetræ. Ved siden af egetræet ligges 999 stykker egetræ. Hver borger der ønsker det, kan tage så mange træstykker hun ønsker og få dem vekslet på kommunens genbrugsplads til lige så mange små nye egetræer. Vedkommende kan så tage træerne med hjem og plante dem i haven. I løbet af meget kort tid er alle stykkerne væk og rundt om i byen, er der plantet 999 små historier om drømme om en grønnere by. En meget effektiv, til og med billig, inddragelse.
Politikere, det er ved at være sidste chance; giv Citta Slow tilbage til folket. Og tjek så den her side; www.mulighedernesland.dk
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar