fredag den 17. juni 2011

Madblogs? It´s the old black

Madblogs, per se, er et stigende fænomen i DK. Her er denne blogs fem flade om fænomenet, som den befinder sig midt i.

Opskrifter og hipstamatics, krydret med store og små kommentarer fra bloggerne og deres venner, begynder at trækker seriøse læser-/seertal. Det kan ikke overraske at der er mange, bloggere og etablerede medier, der mener at kunne spinde guld (i det mindste et par guldtråde) på denne nye trend. Bloggere bliver inviteret ind i varmen hos de store og er de heldige, er der løn med i aftalen: ansættelser m.m.

Hvornår holder en blogger op med at være en selvstændig organisme, autonom, og bliver en del af et fast kodeks af firmamanualer og -politik? Kan man opretholde en fri tanke, når man står på lønningslisten hos nogen?

Spørgsmålet blev ikke besvaret af denne blogs forfatter, det blev det af  hans smukke hustru. Men eftersom spørgsmål,  i sig selv, er vigtigere end svar, tillader jeg mig at tage æren og brugen af det hele. Tak, min søde.

Jo, en blogger kan sagtens komme på lønningslisten og stadig beholde sin intigritet, så længe vedkommende spiller på sin egen banehalvdel. Dvs. holder sig til sit oprindeligge udgangspunkt og ikke viger fra det. Det kunne være en ledende landbrugsorganisitation, der bad MUND-FULD om at forholde sig til småbrug og deres værd i en global forsyningssituation. 

Nettet vrimler med firma-etablerede blogs, der bare hænger på en hjemmeside og aldrig bliver brugt af nogen. Erhvervsliv og den gamle mediebranche ved at det kræver en selvstartet bloggers energi og målrettethed, at holde en blog i live. Dette kan de få fra selvstændige bloggere, så det prøver de etablerede at få tag i. Vampyrer som de er.

Ja, det lyder enkelt, men er svært. Freelancejournalismen, for det er herovre af vi bevæger os rundt, har jo altid bevæget sig på grænsen af at være i nogens sold og være uafhængig. Vil bloggere gerne beholde den good-will de opbyggede i starten af deres arbejde, må de altid holde sig til grundidéen for deres arbejde. Dette kræver at bloggerne har mod nok til at leve i en konstant nomadetilværelse, vandrende fra opgave til opgave. Alternativet er at lade sig opsluge af snart det ene, senere det næste, bladhus´eller mediekoncerns givne kodeks for god presse/journalisme/økonomi.

I disse tider, hvor politikere og medier udkæmper kampe om hvad der relevant eksponering, vil bloggere ligge lunt i svinget, hvis beholder deres autonomi; med enkelte aftaler, der holder dem helt på deres egen sti.

Sagt på ungdomsk; don´t be a sell-out.

2 kommentarer:

  1. Hvis man på sin blog holder sig til det man er god til og brænder for, så har man den bedste chance for at overleve som en seriøs blogger på sigt :)


    Hilsen

    Frederik
    cafe i København
    http://cafeikøbenhavn.dk/

    SvarSlet
  2. Genau, Frederik; jeg er endda villig til at give rum til erfaring og udvikling undervejs; bare det afspejles i bloggeriet.

    SvarSlet