tirsdag den 31. maj 2011

Ølfestival 2011 - alternativer, tak (part 1)

Danske Ølentusiasters årlige begivenhed er forbi, er det tid til at udfordre deres monopol på øl?

Der var masser af folkelighed på ølfestivalen og mens denne blog tit har raset imod lukkede miljøer og rygklapperi, er den modsate grøft; den laveste fællesnævner, lige så slem.

MUND-FULD deltog som øludskænker på den mest flabede stand på hele festivalen og det var ikke et tilfælde at det var her tanken om en anden slags festival opstod. For ikke alene følte vi på Mikkellerstanden at vi stod med det bedste produkt, vi havde også svært ved at se det relevante i at skulle være vidner til tykke mænd i cykelshorts og flasker med 30 år gamle Bjørnebryg.

Vi smagte masser af godtøl i de 3½ dage festivalen varede for denne pen.
Onsdagens bedste øl var Cigar Citys "Niels Bohrium".
Torsdagens var Crooked Moons "Lawnmover".
Fredagen var der to og de var i hver sin ende af skalaen; Svanekes "Kabanoosi Keller" og Nørrebro Bryghus´"Honey Oakwine Tempranillo Barrel".
Lørdag opdagede vi hvor få notater vi havde lavet de første dage og opgav helt at skrive noget som helst.

Det var fint nok, for første gang var der kun et sted; Holbæk Bryghus eller Holbæk Bryg; et af de efterhånden mange bryggerier omkring Holbæk(programmet var også i tvivl), hvor man fik serveret direkte udrikkeligt øl; den kvalitetssans vi efterlyste i sidste indlæg, ser ud til at have indfundet sig. Den jævne danske kan se frem til mange gode stunder med øl fra de små bryghuse. Tillykke med det.

Der blevet ikke ratet igennem fra MUND-FULDs side i år, igen. Vi observerede og så den fædrende generation, mænd i 55-60 års alderen holde en solid havefest. Byens største pølser og hammondorgel. Joh, der blev snakket om hvorvidt årets øl nu var giftig eller ej.
Gab! Når nu bryggeren af samme øl (også) kunne afsløre at også kaffe er forbudt i øl; det indeholder koffein = forbudt. Hvor gangster er det så?

Mig; jeg småkedede mig og så mest frem til at publikum gik hjem, så jeg kunne hænge lidt ud med raters, tabers og hipsters. Gad vide om ikke de kunne finde ud af afholde deres egen lille ting? En sideløbende event, uden for megen pøbel, uden for megen plads til alle; kun med plads til godt øl?

Er det pludseligt for elitært at tænke sådan?
Måske, men når DØEs tidligere formand i en helsides artikel på festivalens første dag ikke nævner Mikkeller Bar i mellem de 5 bedste ølsteder i KBH. Når nu DØE vælger at prøve at snyde det eneste ølsite der holder i DK, Beerticker.dk., mens foreningens egen hjemmeside er laaaaaaaangt fra opdaterert. Når nu foreningen vælger at en "folkelig" ølfestivals tilbud af mad og underholdning skal passe til segmentet 55+, hvorfor så ikke tænke i et alternativ?

(og citere kendte, døde, mennsker: "Every day you may make progress. Every step may be fruitful. Yet there will stretch out before you an ever-lengthening, ever-ascending, ever-improving path. You know you will never get to the end of the journey. But this, so far from discouraging, only adds to the joy and glory of the climb."



Sir Winston Churchill (1874 - 1965)


Hvordan ville en alternativ ølfestival se ud?

  • For det første ville det ikke hedde "ølfestival", det ville hedde "Drink Or Die", No more no. 16" eller "Burning Hops".
  • Dogmer, noget der ville binde hele begivenheden sammen; en støttesag, en årstid, et område; hvilket bryggeri intigrer bedst temaet.
  • Eller helt droppe"festival"-tanken. Ingen stande, ingen  bannere, bare haner i lange rækker og navne på en væg.
  • Music, please. Øl gør dig fuld. Drop den overbelyste hal og lav hele cirkusset til en fejring af øllet. Liveoptrædender, sideløbende med releases af nye bryg; drik hjernen ud til dubstep og rock ´n´ fucking roll.
  • Og, ikke at forglemme, mad til gæsterne. lad den vide at øl er en ædel drik, der bør følges på vej af godt kød, veltilberedte grøntsager, solide desserter. Lad kokkene komme til, hvis de kan. Lad en ordentlig pølse eller vildsvinemedaljon lande på tallerkenerne.
  • Konkurrencer i alt. Drikkekonkurrencer, gær flest stilarter, hjemmebryg, den underligste øl, den nøgneste øl...............................


AAARRGHH; det er ved at vælte det her, idéerne er ikke gode nok, men hvad synes DU kunne gøre et godt ølevent, hvad er vigtigst, hvad kunne gøre øllet mindre bumset, mindre parcelhus, sparke det helt frem i bussen?

6 kommentarer:

  1. Årets festival var vel min 10. (hvis man tæller provinsfestivalerne med), og jeg kan kun være enig med dig. DØEs festival har ikke udviklet sig meget gennem tiden, og når man kigger til USA kunne vi lære noget.

    SvarSlet
  2. Kære Ivan
    Bare lige til din info: Holbæk Bryghus eksisterer, men havde ikke øl på festivallen. Det havde derimod Holbæk Bryg, som er et helt andet foretagende. Måske det ville være betimeligt, at du rettede det.
    Kh

    SvarSlet
  3. @Henrik - hvis du kigger din festivalguide igennem, så vil du ellers hurtigt finde både Holbæk Bryg og Holbæk Bryghus (hhv stand 22 og stand 70).

    SvarSlet
  4. Ja, jeg var også lidt forvirret, men har rettet (til alle de navne der forekommer i programmet, så man ikke er i tvivl).)
    Mine nedskriverier er øjebliksbilleder og iøvrigt står de for min helt egen regning, så hvad jeg hørte de små søde blonde piger fortælle mig, er hvad jeg skriver.

    SvarSlet
  5. Altså Ivan, hvad har du pludseligt fået imod ølentusiaster i cykelshorts. Jeg da ellers modtaget denne mai fra dig:

    Noterede mig for nyligt, ved læsningen af ØlentusiasteN, at den foreløbige plan er at køre lige forbi mit hus, på vej fra Gundestrup til Miracle.Hvis det bliver tilfældet, står jeg gerne klar i vejsiden med et håndbryg eller en anden form for snack

    Højt Skum
    Ole

    SvarSlet
  6. Rigtigt, cykler hører nemlig til på vejen, var sgu bekymret for at I ville tage et styrt ind over standen, det ville have været synd ; )

    SvarSlet