Og jeg må sige at, når man som jeg kan leve et Meyer-frit liv på alle andre planer; har den bog mere end indfriet forventningerne. Side for side giver bogen en daglig inspiration for en madansvarlig i et hjem, som undertegnede er. Den fungerer simpelthen som en kæmpe indkøbsliste, uge efter uge, hele året igennem. Det er et formidabelt redskab.
Det ser lyst ud, der er mange gode tiltag indenfor madverdenen i DK, ingen tvivl om det. Både i det private og det offentlige, er der fokus på bæredygtighed og det er heldigvis blevet et buzzword for mange lag i befolkningen; omend de nederste klasser stadig hænger gevaldigt bremsen. Dem skal nogen sørge for at få med; ellers står den på stigmatisering og polarisering meget snart. Vi har en dyr samfundsmodel og når partier i vores parlament(læs; Liberal Alliance) seriøst mener at man ikke kan have stemmeret, hvis man modtager offentlige ydelser; er vi allerede langt nede af glidebanen. På et punkt kan man dog godt følge dette rabiate parti, når man er fattig og uden arbejde HAR man mere tid til at tænke alternativt i forhold til hvorledes maden skal anskaffes. Der kan bruges tid på indsamling i naturen, der kan bruges tid på at se nærmere på supermarkederne enorme udsmidning af madvarer; ja jeg mener at stå på hovedet i deres affaldscontainere. Man kan bruge tiden på at bage selv, man kan sylte, presse, salt, koge; alle de ting som et vist andet segment; dem der faktisk HAR råd til at købe Meyers bøger og som opfordres til at gøre det via bøgerne, men aldrig har tid til. Et underligt paradoks.
Og måske noget vi, som fællesskab, endelig skal til at gøre op med; denne stræben imod mere, for "mere´s" skyld alene. Wenneberg og Bom beskriver det så smukt.
Men i dette opgør med de antikverede forbrugsnormer, vil persondykelsen forhåbentlig også træde i baggrunden. Derfor bemærkningen om det "Meyer-frie liv".
Et Meyer-frit liv vil sige at jeg har udviklet en blind plet for mandens enorme dominans på madfronten i DK. På bestsellerlisten for første halvår af 2011 havde hr, Meyer hele tre bøger i top 3; med hans bagebog på 2. pladsen, salatbogen på 3. pladsen og "almanak" på en 6. plads. (Nr. 1 er Kraks vejviser over Købemhavn 2011). Dén slags tal siger vidst det hele; Claus Meyer er en institution her i landet og en force i kampen for et bedre madliv for danskerne.
Denne blog har det bare svært med persondyrkelse som sådan. Og det har intet med Jantelov at gøre; manden har fortjent al den succes han har. Set herfra er der ikke en spekulativ tanke i hele historien om drengen fra Sydhavsøerne, der voksede op på konserves og opbagt sovs, så lyset i Frankrig og siden har ville gøre Danmark til en fødevareelskende land, fremfor et fødevareproducerende land.
Set med mere realistiske øjne, er der vel altid brug for forbilleder, nogen at følge efter. Specielt for et fodslæbende, dovent folkefærd, som det danske. Vi gider jo åbenbart ikke mad, når det kommer til stykket.
Lad os tage hjemmebagningen som et eksempel. Meyer stiller sig op hvorsomhelst og fortæller om glæderne ved at bage selv og særligt de økonomiske fordele. Jeg tror at han angiver en kilopris på små 300 kroner på almindeligt bagerbrød. Havde alle køberne af hans bagebog, der foresten er kraftigt inspireret af Dan Lepards ditto fra 1999, bagt løs; var salget af mel vel gået seriøst i vejret i 2011.
Det får vi at se; i 2010 steg det økologiske salg med 4% overall. Mel var status quo i forhold til 2009, men stadig næsten en fordobling i forhold til 2007. The Meyer Impact?
Opslag
Ja, det er et interessant paradoks. Jeg har også med stor glæde erhvervet mig Almanaken, men må nok erkende, at mit forhold til den er mere platonisk end kødeligt. Bevars, jeg har da lavet små ti eller tyve retter fra den, men jeg har på ingen måde fået den brugt som hensigten bag den tilsiger; altså som en almanak. Til mit forsvar må jeg dog sige, at en stor del af retterne ikke kun kræver tid, men også penge og adgang til et større sortiment end hvad der ligger lige for højrebenet - selvom jeg bor på indre Nørrebro, hvor vi har et væld af øko- og specialbutikker inden for kort afstand (herunder Torvehallerne).
SvarSletBogen er i virkeligheden nok ideel til den velhavende hjemmegående husmor eller -far, som ikke bruger al for meget tid på børn...
Det kan godt være at bogen skyder over målet, også til de mere velstående og velmenende familier. Selv forsøger jeg at anlægge madplaner for en uge ad gangen, lave mad til to dage af gangen osv. Men jeg er også børneramt, prøver at inddrage dem, eller fortælle dem værdien af at lege selv. Jeg bliver større og større fan af Steen´s far(Steen og Stoffer) der sagde at "kedsomhed styrker karakteren". De der unger skal lære at finde på selv, eller deltage i pligterne i hjemmet. Men nok børneopdragelse; mange af problemer du påpeger kunne være afhjulpet hvis du og jeg havde fået en bedre undervisning og viden med hjemmefra om mad og husholdning i det hele taget. Der er sgu røget et par generationer i svinget. Upside; vi kan genopdage det hele igen.
SvarSlet