Ikke i formen; i indholdet.

Informations aldrende musikanmelder Klaus Lynggaard kan ikke lide højskolesangbogens musiske indhold. Hvis han kan sætte meningen bag det antikverede i bla. Grundtvigs sange, på moderne toner, skal jeg nok synge med.

Grundtvigs tekster er nemlig dannelsestekster, der er særdeles vedkommende i disse år. Tekster om livsoplysning, frem for vores pres for uddannelse hurtigst muligt. Og hvad med Grundtvigs idéer om sam-tale og vekselvirkning i debatten? I dag lader det til at en politisk debat i TV bare går ud på at overbevise modparten om at hun har uret.
Vi er så langt fra de højt besungne danske idealer for en skole der danner for livet og det hele livet igennem, som vi måske kan være.
Det fremadstræbende ligger ikke i formen hos højskolesangbogen mere, det ligger som sagt i teksterne og deres tolkning. Derfor er det svært at se hvad kunstnere fra de seneste 40 års populærmusik skulle lave i en lærebog om samfundssind og fællesskab. Grundtvig ville mere end at underholde og tale til vores sentimentale kærlighedsfølelser, han ville danne demokratiske tænkere i hver og én af de der læste hans tekster. At de måtte på vers og i sang, var måske endda en nødvendighed for at teksterne overhovedet kom frem til kirker og skoler.
I dag har vi igen brug for at vække fællesskabet. Væk med underholdningsprogrammer, hvis formål er at mobbe og tale ned. Vi har brug for skoler der lærer vore børn, unge og voksne at respektere hinanden, kort og godt.

Sådan en skoleform findes allerede, selvom bare navnet på den er en tørvetriller. Der er 15 tilbage af dem, de kaldes Husholdnings- og håndarbejdsskoler. Tænkte du lige frikadellefars og kniplinger dér? Tænk om igen.

Lidt baggrund først. Regeringens uddannelsesmål kalder på 95 % uddannelse til hver ungdomsårgang, den kalder på at 50 % går i gang med en videregående uddannelse; tal som oppositionen ikke sætter sig imod. Dette mål er godt, det kræver nemlig inklusion og ikke nutidens eksklusioner af alle der ikke lige falder passer ind. Alle skal med, også de skæve, de udsatte og dem med diagnoser; man skulle tro at regeringen var blevet socialistisk allerede.
Det er taberne vi taler om her, vort fællesproblem er bare at taber-begrebet er udvidet kraftigt de seneste år. Vi kan ikke teste os ud af præstationsangst og depressioner, vi kan ikke belønne os ud af drenge med krudt i måsen og piger med intet selvværd. For at løfte de mange ud af deres blindgyder og offertænkning, må vi motivere dem. Lader tabere sig motiverer? Ifølge Forskningscentret for forebyggelse og sundhed og regeringens egen Forebyggelseskommision, gør de. Ønsket er der, og får de hjælpen, er procentdelen af de der klarer skærene, lige så høje som hos højtuddannede. Se vores blog om det felt her

Denne hjælp, denne motivationskatalysator findes hos Husholdnings- og håndarbejdsskolerne. Disse skoler er i familie med høj- og landbrugsskolerne. Men imens højskolerne blev de langhåredes refugium fra et materialiseret samfund og landbrugsskolerne udklækningsanstalter for overforbrugets, EU-støttede fabrikker, er Husholdnings- og håndarbejdsskolerne stadig tro imod dannelsesidealet.
Elverne her er stadig en skøn blanding af unge, der vil tænke over deres valg fremover. Bogligt stærke, men usikre piger. Halvt-kriminaliserede drenge. Elever med diverse diagnoser på utilpassethed; de søger alle disse skoler, der kan give dem ro og omtanke, samt en stærk voksen kontrakt. Og skolerne gør det vel og mærke med et fagligt udgangspunkt. Servicefagene får brug for dem, produktionsfagene ligeså. På Husholdnings- og håndarbejdsskolerne bliver eleverne samlet efter de mange slag et ensformigt samfund giver og finder en styrke i at kunne styre eget bosted, egen madlavning, egen uddannelse. Alt under et tag, med lærere, der følger dem tæt og støttende.
Den motivation som stærkere unge selv rummer eller finder i fællesskaber med ligesindede, er ikke oplagt for mange. På Husholdnings- og håndarbejdsskolerne finder de såkaldt svage, plads til at finde eller genfinde selvværdet og glæden ved at udfordre sig selv. Igennem almen oplysning om fag og ånd, igennem samvær med mennesker de måske aldrig ville have fået kontakt med.

Ganske i tråd med Grundtvig og ligesindedes drømme i poesi og sangskrivning. Så hvis ikke rytmen fænger os mere, bør teksten stadig give os omtanke.