FerieJunk

Netop er påsken overstået og dermed er den helt store feriesæson begyndt. I disse krisetider vil en del flere af feriens måltider nok blive tilberedt i sommerhuset og i campingvognen og hurra for det. Eller hvad? Her kommer forskellen du kan gøre i ferielandet Danmark dette år.

Denne påske blev tilbragt i Karrebæksminde og det følgende er ikke en lussing til lige dén smukke plets spisesteder, men til spisestederne som sådan i det jævne turist-land.

For i ferien er det tid til at slappe af og dermed også overlade madlavningen til andre. Så vi parkerer vores biler, går langs strandene og i bakkerne. Det er dejligt. Vi bliver sultne, vi har set i brochuren for området og finder frem til enten et specielt sted, men måske nærmere, et af de mange tilbud der nu er.

Fingrene løber over menukortet udenfor vort valg. Plankebøffer og rejecocktail. Pommes frites og tigerrejer. Hvad sker der? Næste sted, men samme liste over retter og råvarer, der enten er uden for sæson eller helt ude fra fjernøstens fækaliefyldte og overfodrede rejefabrikker. Og hvad gør dansken? Lapper det i sig. Det er nu også billigt at se til og det er tilsyneladende at der er godt bænket op derinde.  Billige råvarer, billige udskæringer(men fra Polen) og billig vin.

Nej, vi gik ikke derind og dermed har vi vores på det tørre og kan følge tidens trend og være ligeglad. Ja, faktisk burde vi jo blande os helt udenom; i vore dage er det jo blevet helt i orden at blive seriøst fornærmet hvis man bliver mødt af modstand eller andre(s) holdninger.

Alligevel. Tog jeg et par kilometer ind imod Næstved fra Karrebæk, var der gårdsalg af både æg, æbler, æblemost, der var endda en gårdbutik med ukendt antal lokalt producerede produkter.  I selve havnen lå der endnu et par kystfiskere.

Hvorfor i hede hule hellefisk er der ikke en restaurant der prøver at skille sig ud og tage lokale varer på menuen? Ja tak, ud over den tilfældige kartoffel der kan snige sig ind.  Ikke ét sted kunne man sige at der var en distance til salater med tomat(i april) eller 300gramsbøffen af malkeko. Ikke ét sted med lokale tilsnit.

Det helt bizarre opstår jo, når vi tænker på at det ikke engang er så billig mad, som de kære gæster tror.  Et provenu på 3-400% er godt for fiskehandleren og tilsyneladende er det helt i orden at oppe fiskefarsen med alt hvad den kan trække af mel, således at man ender med at spise et rundstykke med fiskesmag.

-”Skal du have remoulade med?”

Nej, det tror jeg ikke, for du har lige stået og hældt den op fra en 5-liters spand fra B C Catering og nu sælger du det i små bægre med dit logo på. Fnys.

Problemet er mangesidigt, men det starter med manden i spejlet(RIP MJ). Du som forbruger, skal vælge braset fra og lave din egen mad. Hvis det ikke er lykken, skal du holde din restauratør op på hans produkt. Han tjener mange penge på dig og din ferie, faktisk så meget at han kan holde åbent bare 2-3 måneder om året. Og hvis han kan, gør han det med størst muligt overskud. Hvilket er helt ok, hvis bare I er enige om hvad der bliver betalt for.