Først åbning af Mikkeller Bar, for hvordan kan en ølbar komme i verdensklasse? Muligvis når manden bag er brygger af noget af det mest eksperimenterende øl i verden. Muligvis når han har kontakter til nærmest samtlige af de ledende andre bryggerier rundt om i verden. Og muligvis, når der til åbningen alene, er brygget i omegnen af 28 nye humleperler.
Ved at tilbyde sig som toiletafvasker og flaskedreng, var Vi med et par timer før åbningen og det er en ren fornøjelse at skulle have problemer som hvilken hane DarkLord´en nu kom ud af og hvor man dog skulle stille fadene med Cantillon Rosé De Gambrinus samt kasserne fra De Dolle, Brewdog, Jolly Pumkin, Dubuisson og De Molen. Lysene blev tændt i vinduet og ind væltede menigheden, der følgende brugte timer på at gå ind ad den ene dør, få en øl og så gå ud på gaden igen. Så mange var vi. Det var koldt, men holdt man ud, blev det ene vidunderlige fluidum, efter det andet sat på hanerne. At beskrive Mikkels brygarbejde, ville være som at beskrive et bøgeblad; enkel idé, genial udførelse. Vel at mærke i hvert eneste lancerede bryg. Vi ønsker stedet alt muligt godt fremover.
Ølfestival 2010, hvordan manøvrerer man imellem mange tusinde øl, til en festival?
Man laver, for første gang, sig en liste. Hvorefter man slet ikke holder sig til den og bruger mere tid på at møde nye og gamle ølbekendte, end at smage sig rundt på standene. Så´n var den festival og det var fantastisk. Af guddommelige veje, var der også et udstillerarmbånd til Os og vi kunne derfor være i Tap 1, når der ikke var totalt overrendt.
Vi missede alt for meget; Raasted, et par spændende fra Det Belgiske Hus og alle specials omlørdagen. Der var også en bock fra Thisted, vi ville have haft med, samt en 17-18 stykker fra Mikkeller. Men det gør ingenting, når det der så blev smagt, var enormt.
Hvordan man hos Revelation Cat får den vanvittige idé at tørhumle lambik, ligger over Vor forstand, men når resultatet bliver det bedste læskende, friskfyragtige sure øl ever, er det bare helt i orden. Brewdog er, som Mikkeller(Texas Ranger, jo tak), et bryghus, der gerne skyder gråspurve med kanoner og de skuffede heller ikke.
De danske bryghuse var tilstede i stor stil. Carlsberg eksilerede i at servere verdens dyreste øl, der mest af alt mindede af en klar sukkerlage. Horn Beer havde også været eksperimenterende og produceret en vildgæret væske der smagte af rådden, røget bacon, jo, øl er ikke bare øl mere. Heller ikke hos Aarhus Bryghus, der lagde op til lækkerier med en eisbock, der viste sig at smage af brun, flad cola; æv.
Blandt de mere behagelige oplevelser, skal helt sikkert nævnes Croocket Moon, der havde en røget porter, der må have været blevet til ved salg af bryggerens sjæl til djævelen. Hos Nørrebro Bryghus fik vi nasset Os til så meget godt fra de 20 haner, at det ikke var til at forlade standen før længe efter lukketid. Viking Oud Bruin, Blonden fra Ardennerne og Fanø´s Rav, samt Grassroots DIIPA var lige i skabet. Lund Teknik gav leverpostejsmadder og smagsprøver på en ESB og en Wit, der var 17 dage gamle og smagte af meget mere. Vidste Vi mere om brygning, kunne vi have fulgt mere med i den tekniske forklaring af dét lille mirakel. Herslev havde lave en aspargesøl, den var sgu´ også god; Vi så hvide fisk, nye kartofler, flere asparges, ramsløg og rabarber for det indre blik, mens øllet gled ned. På madsiden er Djævlebrygs Mareridt, med dens syrlige og røgede form, også spænende, Vi tænker sildebord og røget makrel.
Svaneke, der skal Vi dælmig på tur til en gang, snart. Når man er tørstig i tyskland, drikker man Kellerbier og Høtyven fra det bornholmske var ikke til at tage fejl af, for sulen den smagte af sommer. Navnene begyndte at blive svære at udtale, lyset til tider skarpt og der blev taget fotos med bananer under næsen; en ølfestival byder på andet end humle, vand, gær og malt. Der er mere, men det gemmer vi her i notesbogen; eller også er det bare for svært at læse...
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar