Citta Slow Svendborg er Frankensteins monster

Atter har de gode kræfter bag Kulinarisk Sydfyn(KS) gjort det. Løftet fanen for regionale fødevarer, dejligt at se engagementet, ærgerligt at det kun var de gamle der mødte op, for slet ikke at tale om Citta Slow Svendborgs totale fravær.

Dette indlæg er en hyldest til idealismen og et opråb om indsats fra rette sted; nemlig Citta Slow Svendborg.
Forårsmarkedet for Sydfyn; en lille opvarmning til Danmarks største og bedste fødevare marked; ”Kulinarisk Sydfyn”, blev afholdt denne pinse. Midt i Svendborg havde KS arrangeret 4 timers summen omkring boderne. Senere ville der være korsang og et særdeles flot menuoplæg med områdets og årstidens bedste råvarer. Der var ost og engelsk cider fra det mest innovative mejeri/bryggeri i kommunen, vinbønder fra Skårupøre, Øl fra Ærø, Grand Cru æblemost fra Strynø, Gårdbutikker fra Høkilde og Hellevgård, brændevin fra Skårup, der var sikkert nogle vi glemte, men opremsningen her giver et godt billede af hvem der trodsede et par regndråber og mødte op med deres bedste.

Vi kiggede dog længe efter børnefamilierne og de unge, hvor var de henne? De havde sikkert travlt med andet, sådan en lørdag formiddag. Men så er de vel der som kunder på hverdagene?
Heller ikke. Det er sølvrævene fra ´68 der støtter op om KS og det har de det sikkert helt fint med. Dette rødvinssegment med deres tid og økonomi på det tørre, har nok brug for at støtte livet af med lidt luksus. For luksus er hvad regionale fødevarer er i dag.
Vi har brug for børnene, børnefamilierne og ungdommen, de handicappede og de mærkelige. Vi skal trække alle aldersgrupper og socialklasser ind i dette. Hvis regionale fødevarer skal fange an, som hos forbillederne Frankrig og Italien, skal der helt andre takter til. Lige nu er de nævnte producenter glade idealister og holder nok forretningen kørende med at være gavekurvsindpakkere for pensionisterne.

Men vi skal længere ind.
Vi må gøre det til et mål at folket, høj som lav, søger imod vejboderne og de små forretninger frem for supermarkederne. Supermarkederne, disse haller af konsum og ingen sjæl, dem er MUND-FULD bestemt ikke glad for; vi kommer der, men ikke gerne. Et af problemerne for os og mange, rigtigt mange, er økonomien. Vi har ikke råd til at købe koldpresset solsikkeolie til hverdag.
Vi spiser alle og derfor er folk som regel også interesserede i hvad de spiser. Dette ”folk” skal ville det lokale, de skal vide hvilken årstid vi har og råvarerne skal være til at betale. Og når de så ikke er til at betale, skal vi måske begynde at overveje hvad regional autencitet også kan være. Er det muligt at vi er på sporet end andet end en tilfældig æblemost? Kan det være at et lokalt dyrket jordbær blot er ét af mange udtryk for glæden ved at bo et sted?


Så altså, vi har KS, der yder alt hvad de kan for lokalt producerede fødevarer. Som danner spydspids for Citta Slow tanken i Svendborg. Vi har en stor del af kommunens befolkning der ikke magter at svinge sig op til bedre kvalitet, på mange planer. Og midt i det hele sidder Citta Slow Svendborg. Her er redskabet til at spænde over hele feltet, at gøre alle i kommunen til del af projektet. For Citta Slow er jo andet end mad. Det er arkitektur, poesi, ro, plads m. m.

Det har da heller ikke skortet på initiativer fra Citta Slow Svendborg. Her er et udpluk:

• Plan09-eksempelprojektet er nu afsluttet. Projektet er evalueret og de væsentligste erfaringer er opsamlet. "Planafdelingens refleksioner"
• 12 forskere inden for kultur og byplanlægning og en Cittaslow-kok har i forlængelse af projektets  forskersymposium bidraget til antologien "Cittaslow – byudvikling med udsyn og omtanke?"
• Cittaslow-hjulet
• Planmesse09
• Cittaslow-Stafetten nu er blevet til en handlingsplan for udviklingen af Svendborg Kommune
• Symposium om bykvalitet og livskvalitet
• Rejser til norske og svenske Citta Slow byer

Der er virkeligt blevet arbejdet:
Bag lukkede døre, i lukkede miljøer. Hvor er den folkelige forankring i noget af det ovenstående? Hvor tages der ægte og åbne initiativer til noget som helst? Snak, møder, ekstern forskning, udlandsrejser, messedeltagelser. Intet andet end varm luft for den almindelige borger. Den borger som bør støttes og engageres til et liv i en Citta Slow. Alene dette citat fra udgivelsen af ovennævnte antologi giver jo krampelatter;
” Kulturforsker Johannes Nørregaard Frandsen giver den nye Cittaslow-bog et par hurtige ord med på vejen”

Et par ”hurtige ord”? Hold nu op, det grænser da til blasfemi og viser med al tydelighed hvor fjernt Citta Slow Svendborg er fra at vide hvad de laver. Skal vi virkelig, efter alt det arbejde der er foretaget, til at råbe som den lille dreng; ”I har jo ikke noget tøj på”? Skal vi virkelig fortælle jer om det italienske udtryk ”Il bel far niente”(skønheden ved at gøre ingenting), som er én af de helt basale tanker bag Citta Slow?
Slow Food tager sit udgangspunkt i Italien, Citta Slow Svendborg blev startet af engagerede madmennesker, der, på eget initiativ, rejste af sted og så dette under af en livsanskuelse. Nu er denne drøm og dette stykke visionsarbejde, blevet gjort til bureaukrati og rygklapperi i en meget snæver kreds af mennesker.


I det værste scenarie har alt dette ”forarbejde” og planlæggeri ødelagt ikke alene ånden om en Citta Slow, men også udnævnt en masse skrankepaver og konsulenter til Kloge Åger på borgernes vegne. De borgere der må være start- og slutmålet for hele projektet, er blevet koblet af.
Vi nærmer os skandaleniveauet, når man bruger mange, mange penge på ordflom og så ikke engang magter at sende et par mand til at hjælpe med opsætning af pavilloner til KS´ Forårsmarked. Det vil vi gerne sætte en fed streg under med endnu et citat fra Citta Slow Svendborgs handlingsplan for udviklingen af Svendborg Kommune:
”.. Udfordringen er her dels at rette fokus på livet og omgivelserne frem for planjura og regulerende bestemmelse.”


Tillykke; det er lykkedes at gøre præcis det modsatte.