Red dansk landbrug og din egen smagssans, part I

Der er flere årsager til den for vort land, så fattige fødevarekultur; en af dem er landbrugets deroute.

I denne høsttid, er det tankevækkende at alle de store maskiner kører derude og sætter penge til. Tilsammen skylder de 13.000 fastansatte ved dansk landbrug 350 milliarder kroner. Når der så ovenikøbet produceres for kvantitet fremfor kvalitet, bliver man tavs. Og når man så ser at mange storbønder(er der efterhånden andre?) suser rundt i store firhjulstrækkere, bør man som borger spørge sig selv om hvor længe man gider at sponsorere det cikus.

Det kan hævdes at landbruget producerer det der er flest penge i; menes der dermed  flest EU-tilskud, er det korrekt. Siden indmeldelsen i EF, er det danske landbrug gået benhårdt efter at producerer så meget som muligt, for jo større tilskud og unaturligt høje afsætningspriser kunne man få. Til gavn for bonden, men til skade for forbrugeren. En forbruger, der betaler for meget i butikkerne og har alt for få produkter at vælge imellem. En forbruger der tvinges til at æde det maseproducerde slim der afspejler 95% af vort lands fødevareproduktion. Således grundlægges en fordummelse af hele befolkningens viden om fødevarer.

Tænk dig om; hvor kommer din mæk fra, dit kød? På det helt nære plan, hvor mange prodcenter af haveredskaber kan du nævne? Og når du så har nævnt de to du kender, svar så på hvorfor alle danske supermarkeder fører de samme produkter, til de samme priser? Mafia er hvad det er.
For flere fakta om dansk landbrugs aflivning af sig selv, har vi  Prof. Søren Kjeldsen-Kragh til at anskueliggøre så smukt. Artikel her og radioprogram her.

I dette indlæg skal det handle om hvordan det aktive menneske kan bidrage til et fundamental ændring af det dyrkende areals udnyttelse. Hvordan kan vi både få et naturligt drevet landbrug og få smagen tilbage på middagsbordet?

Kendskab i hverdagen. Desværre har subsidie-landbruget gjort det umuligt at få et varieret udbud af sorter, racer og produkter. Idag er det vidst sådan at der skal stå sort på kartoffelposen de første 3 uger efter høsten. Derefter kan sorterne blandes efter forgodtbefindende; hvilket totalt umliggør det at kunne vide hvor meget en Sava skal have i forhold til en Friesländer. Men efter de 3 uger er det jo også ligemeget...
Svaret ligger i en ændring af vore hverdagsvaner; mindre TV, mere havedyrkning og lignende selvforsyning. På landet og i parelhushaverne er jorden lige udenfor døren, brug den dog.
Har man politisk mod, vil man, når det kommer til forsyning af større byer, drage fordel af erfaringerne fra Detoit, hvor man omdanner kvadratkilometre af øde industri-og bolgområder, til "bybrug". Alene sidste år blev der etableret 900! køkkenhaver i byen, der har ca. 900.000 indbyggere. Det mest ambitiøse projekt har sat sig sommål at opdyrke 20 hektar; MoTown er blevet til GrowTown.

Og hvorledes griber man så disse enorme udfordringer an i DK? Man laver en kunstevent ud af det. Al mulig respekt for kongelige monogrammer af grøntsager, men det sætter tingene lidt i perspektiv. I de større byer er man åbenbart så bange for ikke at kunne bygge endnu flere dyre lejligheder, at man har glemt de borgere der allerede bor der.

Bliver byhaver og anderledes livsstil for abstrakt og giver det frygt for et kommende genvalg, kan politikerne jo se sig om i andedammen. Der går Thomas Harttung fra Årstiderne nemlig rundt og har allerede løsningen. Medstifteren af Årstiderne gjorde sig sidste år, ved den første OPUS-konference, nogle meget konkrete tanker om lokal forsyning af storbyer. Kort fortalt drejer det som om at skabe mindre enheder i landbruget, der er mere allround- og årstidsproduerende. Tjek hans slideshow fra konferencen her.

Det er muligt at opgive et subsidiestyret landbrug, der hæmmer al udvikling af vor sundhed, vor økonomi og vores fremtidige værdier. Giv jorden tilbage til folket istedet for at gældsætte endnu en generation af bønder.

More to come