Red dansk landbrug og din egen smagssans, part II (copy-paste indlæg fra Information)

Som amatør-debatør, render man jo ofte et skridt bagefter.I dette tilfælde er det dog lykkedes denne klumme at i det mindste være på omgangshøjde med de seneste bevægelser på området om det hensynende danske landbrug. Følgende kronik er hentet i Information 23. august 2010.

Et kort resumé til den utålmodige.
Konference for "Multifunktionelle landbrug", med specielt fokus på det helende og terapeutiske i den tætte kontakt der er med natuen i landbrugsdrift.
Deltagelse fra landbrugets side, istedet for den nærværende tilskudsfælde.
Eksempler fra Norge og opfordring, samt forslag til danske projekter.

Kronikken i sin helhed:

Landbrug som behandling og terapi

Når vi går i haven, sår og høster, kommer vi i kontakt med noget dybere i os selv, en meningsfuld følelse af at være i forbindelse med vores oprindelige forbundethed med naturen. Noget vi måske næsten havde glemt. Det er synligt og indiskutabelt. Menneskets kontakt med dyr har ligeledes helsegivende værdier gemt i sig.

Forskere fra hele Europa mødes i Witzenhausen i Tyskland den 24.-26. august til den 5. Internationale COST866 konference om Green Care in Agriculture for at konkludere på fire års tværfagligt samarbejde om at beskrive og definere, hvad landbruget kan gøre for udsatte menneskers psykiske velbefindende.                I Danmark, der er et grønt landbrugsland, bør dette have den allerstørste interesse. Med vores baggrund i økonomi, politik, forskning og daglig praksis kender vi behovet. Behovet for at kunne dokumentere og validere behandlingsmetoder, behovet for ad politisk vej at skabe rum for udvikling af nye metoder for behandling af samfundets ringest stillede på menneskelig forsvarlig og økonomisk bæredygtig vis.

Det handler om lokale tilbud af høj kvalitet med rod i landdistrikterne. Hertil kommer, at det har vist sig, at Green Care-modellen har helt særlige forudsætninger for at skabe en verden med mere inklusion, større inddragelse og bedre plads til mennesker, der ellers har svært ved at passe ind i et moderne liv.

I lande som Norge, Holland, Belgien, Italien, Tyskland og Storbritannien har man fra officiel side Green Care-programmer.
Oftest er der tale om landbrug, enten selvejende eller kommunale, der har forskellige sociale opgaver knyttet til landbrugsproduktionen. Det kan være børnehavegrupper, støttet beskæftigelse af psykisk syge eller udviklingshæmmede, skoletjeneste og særlige tilbud til børn med vanskeligheder i skolesystemet, og det kan være tilbud til ældreplejen, hvor især demente kan have stor glæde af tilbuddet. I Norge er der mere end 300 af sådanne landbrug i programmet Grøn Omsorg: umb.no/greencare/

Green Care kendes mest som »multifunktionelle landbrug«, men inden for begrebet rummes også haveterapi, terapi støttet af dyr (rideterapi), vildmarksterapi, økoterapi, og faciliteret grøn træning.
Der er altså tale om aktiviteter, der strækker sig fra psykoterapi, hvor naturen bruges som ramme og redskab for almindelige helsebringende daglige aktiviteter og undervisning, helt frem til øget bevidsthed om, hvilken virkning vores omgivelser har på vores almindelige velbefindende, og hvordan vi kan bruge naturen i bred forstand til at øge folkesund- heden.

Virker helbredend

Der har gennem århundreder været en erkendelse af, at naturen virker helbredende. Lige siden Middelalderen hvor klostre med tilknyttede hospitaler brugte haver og natur i behandlingen af syge, frem til forrige århundredes lungesanatorier og bygningen af de store psykiatriske institutioner nær vand og skov og med tilknyttede landbrug.

Den tiltagende urbanisering tilskrives en del af æren for, at flere mennesker i dag bliver syge med stress eller har svært ved at finde mening og mål i livet. Dette er muligvis en af årsagerne til, at forskersamarbejdsprojektet COST866 har fokuseret på, hvilke helsebringende værdier, der ligger i naturen og menneskets forbindelse med den.

Vi erkender det intuitivt, og forskningen bakker det op. Det påvirker os positivt at gå en tur i en skov eller langs stranden, når vi er stressede, urolige eller triste. Når vi går i haven, graver, sår og høster, så kommer vi i kontakt med noget dybere i os selv, en meningsfuld følelse af at være i forbindelse med vores oprindelige forbundethed med naturen. Noget vi måske næsten havde glemt. Det er enkelt, synligt og indiskutabelt.
Menneskets kontakt med dyr har ligeledes dybereliggende værdier gemt i sig. De giver os mad, tøj og gødning og er oven i købet hengivne og opmærksomme i kontakten med os. Målinger har vist, at f.eks. psykoterapi med hest giver helt særlige muligheder for forløsning af fysisk bundne, mentale konflikter.

Det multifunktionelle Green Care-landbrug betyder meget for udviklingen af lokalsamfund, hvor de findes. Både med hensyn til landbrugets og naturens betydning i offentligheden, men også for de enkelte kommuners mulighed for at udvikle kvalitative tilbud, der er lokalt forankret i landdistrikterne. De bliver værksteder, hvor naturpleje, kommercielt landbrug, terapi og socialt arbejde går hånd i hånd.
Bondens rolle er i den forbindelse blevet undersøgt. Bonden har en helt særlig rolle at spille som brobygger og formidler. Bonden har en særlig autoritet, fordi han kender jord, dyr og maskiner. Rammen er meget synlig og autoriteten er klar.

Derfor kan bonden uden særlige forudsætninger formidle viden og være forbillede for børn, unge og gamle. For at bonden kan have denne rolle på en troværdig måde, så er det vigtigt, at der rent faktisk er en kommerciel produktion på landbruget, og det således ikke blot er en terapeutisk, pædagogisk foranstaltning.



Landbruget er rammen

I Norge er Grøn Omsorg en indsats, der står på to ben. Dels giver programmet opgaver til en landbrugssektor, der naturgivent er rimeligt ekstensivt i mange områder, altså landdistriktsudvikling, men samtidig er der også et stort behov for lokale kvalitative tilbud til mennesker med særlige behov. I Grøn Omsorg er landbruget rammen, der kan indeholde mange forskellige tilbud, hvilket har været en stor fordel i kommuner, der ligger afsides. Der er således andre argumenter af politisk art, der spiller ind, men disses relevans bygger på den forskning og de erfaringer, der efterhånden er udført.

Selv om Norge er meget forskellig fra Danmark, kan man godt forestille sig, at visse egne i Danmark kan have stor glæde af en impuls som denne. Mange kommuner slås med at finde rammer og muligheder for at løse komplekse sociale problemer. Og der skal nok findes de landmænd, der kunne tænkes at ville vælge en Green Care model frem for at skulle rejse kapital til endnu en udvidelse af produktionsapparatet.

Forsøg med Green Care har dokumenteret store økonomiske fordele, hvor f.eks. stressudbrændte patienter kommer tilbage på arbejde på den halve tid i forhold til brug af traditionel medicinsk behandling.
I Tyskland har delstater, der vil fremme økologisk landbrug, og Green Care etableret multifunktionelle landbrug, hvor landbrugsproduktionen er forpagtet ud på særlige vilkår, se f.eks. www.landwege.de.


Men også bylandbrug, udviklingen af byrum, integrering af viden ved etableringen af ny hospitaler til sindslidende, jobtræning, genoptræning, repatriering af veteraner og behandling af demens kan efter vores mening styrkes med øget fokus på området.

I Danmark kan man tage en diplomuddannelse i haveterapi ved Københavns Universitets Institut for Skov og Landskab, hvor der også arbejdes med udvikling og forsøg med haveterapi i samarbejde med Kalmia stress- klinik. Men det er praktikerne, der gennem flere år har været bannerførere for Green Care. Der findes f.eks. en række mindre private/selvejende institutioner, der arbejder med mennesker med særlige behov og som anvender principperne: Hertha levefællesskab i Skanderborg Kommune er et. Pionergruppen på Kragebjerg ved Sorø et andet.

Men også det danske fængselsvæsen har aktiviteter i den retning, idet de driver nogle af landets største økolandbrug.

Efter vores mening er der brug for en dansk handlingsplan. Den politiske interesse har endnu ikke været mærkbar, men vi bør kortlægge, hvad erfaringerne fra COST 866-projektet kan komme til at betyde for landbrug, landdistrikter, landkommuner og den sociale indsats for mennesker med særlige behov.
Vi bør undersøge, hvilke initiativer, der rent faktisk falder inden for rammen i Danmark, og hvilken betydning de har haft. Samtidig bør vi sørge for at deltage i den internationale forskning på området.
Vi må høste erfaringer og udvikle pilotprojekter i Danmark.

Tilbage står, om det er muligt at finde den nødvendige politiske og økonomiske opbakning. Vi arbejder på at formidle ideen og at gøre det muligt at udføre relevant forskning på området. Som henholdsvis politiker og forsker opfordrer vi til, at der skabes rum og kapital til relevante pilotprojekter, hvor metoder kan afprøves, måles og evalueres.



Carsten Ørting Andersen er leder af det pædagogiske initiativ Pionergruppen på Kragebjerg og folketingskandidat for Radikale Venstre


Henrik Saxe er lektor på Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet og national repræsentant for EU’s COST866 netværksprojekt"

(Vi har meddelt kronikkens forfattere om vort plankeri)