MUND-FULD; ej Avant Garde, men Grognard

Vi går meta idag. Vi skal, efter et meget inspirerende madbloggersymposium, have slået fast hvilken størrelse denne blog er.

Inspiration til meget mere
Der var tons af inspiration at hente og i løbet af formiddagen gik det op for mig, hvor alvorligt jeg mener dette. Denne blog vil have fat i mennesker, den vil foreslå, ændre og omgå konventioner i dansk madkultur, i fødevaredebatten og i den daglige kamp den enkelte forbruger fører, for at finde hoved og hale i noget så simpelt som et måltid mad.

Vigtigst af alt, så fortalte inlæg fra Trine-Maria og Kasper Bergholt at blogging kan gøre en forskel for bloggeren. Ikke på den måde som måske er den direkte drøm;
 - "Mand, hvor ville det være fedt at kunne leve af at blogge".
Men mere at alt dette tænkeri, al denne skrive- og virketrang faktisk kan gøre en forskel i det fysiske liv. Med denne blog kan der skabes kontakter med rigtigt mange mennesker og derigennem, kan der skabes grobund for endnu mere arbejde med emnet. Måske en oplagt tanke for nogle, men den blev først helt konkret for mig på symposiet.

Noget der blev bakket godt op af indlæg fra den fysiske verden af beretninger fra Lilleø Vin (Anders Selmer) ,Friis-Holm ( chokolademager Mikkel Friis-Holm)  og fødevareinspiratoren par exelence; Claus Meyer .

Form
Det var også spænende at følge debatten, om hvorledes blogs i det hele taget, påvirker det omgivende samfund. Efter at se-mig-hør-mig-blogs blev erklæret døde for et par år siden, er niche-blogs nu er på fremmarch; særligt blev mode-blogs nævnt.

Er MUND-FULD så Avant Garde; med i den forreste linje, skabende nyheder og trends, med på det sidste  nye beats indenfor gastronomi, kommenterende og deltagende på de nyeste steder? Nej, det er den ikke.

Denne blog er une Grognard, opkaldt efter de mest trofaste af de trofaste i Napoleons hær. Soldater, med så stor dedikation og erfaring, at de turde tale kejseren direkte imod i hans påhør. Den Gamle Garde, der ventede, mens deres kejser var i eksil og som forlod deres civile hverv, da han atter trådte op, med hånden under frakken. Krigere, hvis motto var "garden dør, men overgiver sig aldrig".
Denne blog elsker nemlig mad og dets vigtighed for vor samværd, vor ernæring og vor fremtid, så meget at vi tør tage ordet når selve producenterne, formidlerne og aftagerne er blevet forledt.

Denne blog følger dog en ny tendens i vores allesammen medie- og meningsverden. Den er uafhængig.
Fri for bindinger af nogen art, fri til at omtale, rose og revse, som den finder bedst, når den finder bedst. Når MUND-FULD siger at dette er et godt stykke kød, en god artikel, en interessant udvikling; jamen, så kommer det fra hjertet, for det er skrevet med dedikation for emnets essens, uden hensyntagen til hverken afsender eller modtager. Respekten for emnet mad over alt.

Kort sagt, MUND-FULD er en politisk orienteret blog om mad. Masser af mening om den omgivende verdens forhold til mad.

Enjoy