fredag den 16. september 2011

25 kroner for en kugle is......wft??!

På åbningsdagen blev MAD Food, den største (københavnske)madbegivenhed i Danmark, kaldt noget i retning af "madverdenens svar på Roskilde Festival". Måske skulle man have kaldt den for madverdenens svar på pamperier.

De var der allesammen, de danske koryfæer indenfor alt i Mad & Kjändis. De trodsede et forfærdeligt vejr og lavede uden tvivl nogle rigtigt spænende ting. Der var DM i hø and what not; MUND-FULD deltog desværre ikke selv.
Det eneste vi kunne, var at følge eventet i,en noget sparsom, mediedækning og så på det kære internet. Og der var særligt ét billede, der fangede. Et foto af en knægt, med en is, foran en isbod. "1 kugle - 25 kr.".

25 slag for en kugle is. Én. Kugle. Is.

Indgangen til MAD Food var 80 for et barn, så den unge mand havde allerede stået sine forældre i 105. Det er der grundlæggende ikke noget i vejen med, men hvor var der mange der ikke kunne være med på den. Og er det egentligt ikke dem vi skal have fat i ?

De seneste års opsving i madinteresse, har to mørke sider; det risikerer at ende som endnu en tredie. Det er en modedille; og den dille er begrænset til et, som sædvanligt, velstillet segment. En sammenblanding af disse to kan ligge grund for en modvilje i andre befolkningslag og arbejde direkte imod en bedre folkesundhed.

Skal alle Claus meyers bøger og alle Camilla Plums tvprogrammer overhovedet have nogen virkning, må vi anderkende at der skal helt anderledes store tanker til en forandring. Kvalitet bliver nødt til at koste mindre, eller tabes den vigtigste del af befolkningen på gulvet Den del der rent faktisk har mulighed for at avancere mest; nemlig de mest udsatte. I bedste fald kan visom samfund række dem hånden;  i værste fald vil den gå direkte imod dette madsnobberi, vende det ryggen og bevist vælge usundt og uøkonomisk; i rent trods.


Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar