søndag den 28. december 2014

Miljøforkæmper? Drop kødet Del 1

Tager du korte bade, for at spare på vandet?
Glem alt om det og lad i stedet være med at spise den næste burger; den har på sin produktionsvej brugt ca. 2500 liter vand. Og det var én burger.

To tal mod hinanden. 13 versus 51.
13 er den samlede procentdel af den samlede transportsektors CO2udledning, 51 er animalsk produktions andel.

Så enkelt kan det siges, men over 1½time viser filmen "Cowspiray" igen og igen at det er ikke vores energisparepærer og en droppet rejse til Thailand, der tæller i det store klimaregnskab. Det er vort kødforbrug.

Den seneste stjerne på himlen over dybdeborende dokumentarer om vor fødevareproduktion, er "Cowspiracy" og den vil overgå forgængere som "An Inconvenient Truth (2006)", "Food Inc"(2008) og "Wasteland"(2010) i betydning. Denne film går nemlig bag om de miljøorganisationer, der burde være vore forkæmpere for et forbedret miljø, men som i virkeligheden lukker øjnene for det virkelige problem. Muligvis ved at blive betalt for at holde mund.

"Cowpsiracy" starter med at blotlægge de faktuelle beviser, der alle peger på animalsk dyrehold, som værende den langt største bidrager til vor jords elendige, grænsende til det apokalyptiske, tilstand. Med mange længder. Mange, mange længder.

En ko producerer 130 gange så meget affald, som et menneske, er beregningen fra filmen og der er mange af dem i filmen.

Næste naturlige skridt vil være at se på hvad miljøorganisationerne gør. og svaret er, ingenting. Overhovedet. Mange af organisationerne tør simpelthen ikke. Og der angives mindst to grunde til dette.

1. Man vil ikke se sine medlemmer forsvinde. At skulle være vegetar eller veganer, for rigtigt at hjælpe miljøet, er ret meget sværere end at skifte en pære eller cykle på arbejde.

2. Pres fra den store Agrolobby. I filmen vises det at man, i USA, ved at sige sandheden om animalsk dyreproduktion, faktisk vil blive dømt for samfundsskadelig virksomhed ifølge The Patriot Act. Det vises også at grønne organisationer stå højere end islamisk terrorisme, når det kommer til at udgøre en trussel imod USA. Kunne være spænende at se på hvor vi er i Danmark, på det område.

Vi støtter altså organisationer som Greenpeace, køber deres argumenter om at forsile brændstoffer og transport, er den store synder, mens agroindustrien går fri.  

Filmen er fuld af fakta,der synes svært at tilbagevise, mest forstemmende er dog det blinde øje som ikke bare regeringer har til den massive CO2forurening(RETTELSE, der skal stå "Methanforurening"), men også at stort set alle miljøorganisationer har. De tør simpelthen ikke at gå op imod landbruget, men har resigneret til at koncentrere sig om forureningsproblemer, der stort set ingen betydning har sammenlignet.
Selv FN er tilsyneladende røget med på vognen, når man påstår at vi er ved at løbe tøt for jord til at føde verdens befolkning. Det er jord til kvæg, man mangler.

Med den stigende privatisering af forskningen, vil det også blive tvivlsomt om vi i fremtiden vil blive oplyst om hvad der er hvad, derude i naturen. 

Så her går vi og sorterer plast fra metal, slukker lyset hver gang vi forlader et rum og cykler på arbejde og tror at det har betydning. Vi skriver under på protester imod olieudvinding og atomlagring, mens landbruget bruger 34 liter vand, hver gang de producerer 1 liter mælk. Det gennemsnitlige jordforbrug ved den nuværende animalske produktion, kræver 375 gange så meget plads,som en vegansk livsstil, 100 gange så meget som en vegetarisk. Food for thought indeed.



Se filmen, den koster 20 dollars på nettet og for undertegnede var det noget af en øjenåbner af kaliber.
Dog har MUND-FULD været kritisk, vidst at vor landbrugsproduktion slet ikke stod mål med vor naturs evne til at kunne følge med. Men at forskellene på hvad vi som miljøbevidste mennesker gør og hvad vi faktisk kan gøre, for at det har en indflydelse, kan være så nær og alligevel så fjern.

Drop kødspiseriet, end of story. De 5 ord skræmmer mig helt vildt. Næste indlæg vil blive en tankerække over min egen livsstil og de forandringer den står overfor.

Godt nytår derude.




tirsdag den 16. december 2014

Landbrugets 10 eksempler på arrogance

Virkeligheden overgår ofte....virkeligheden.
I starten af november bloggedes der herfra om nødvendigheden for at komme landbruget i møde. At opkøbe dets gæld, i forhold til hvor langt man var villig til at imødekomme krav om omlægning til mindst økologisk, mest biodynamisk drift. Læs indlægget her, selvom realiteterne nu har omgået det.

Der er ikke længere tale om et tilbud, vi som samfund kan tilbyde et erhverv, der er kravlet ud på den yderste gren i det højeste gren.

Det er blevet en eneste udvej og det meget hurtigt.

To faktorer, der har udløst dette:

1. Embargoer frem og tilbage imellem Rusland og EU, har hurtigt sat sine dybe spor i dansk svineproduktion. Man anslår selv at 4500 job er i fare for at forsvinde i 2015. Der kommenteres ikke på hvor mange af disse, der alligevelvarblevet flaget ud, men mange af dem er slagteriarbejdsstillinger.

2. Den danske økologiske produktion har firedoblet sin eksport. Link her.

Punkt 2 løser punkt 1, end of story og du kan godt stoppe med at læse videre, resten af indlægget her, er blot en underbygning af samme pointe.



Og dog. For skal vi, som samfund, komme landbruget i møde, er der brug for en seriøs ændring af attituden fra Axelborg og deres allierede i dansk politik.

Lad os se på Landbrugets egne løsningsforslag for den nærværende og akutte krise og derigennem tage en tur ind i en arrogance, som kun kan undre. Ved man i landbruget selv hvor tæt man er på total kollaps?

Listen, som præsenteret på L & Fs eget site. Link her. 

1. Totalt stop for nye byrder – herunder et krav om 24 pct. ammoniakreduktion. 
Øh, der er tale om en langsigtet plan for at nedsætte forureningen af miljøet, fordi den ikke kan omsætte mængden af bla. amoniak. Udsivning tager tid og en fjernelse af, som det skrives; "Blandt andet", vil tage årevis for at slå igennem. Dette er ikke et nødværktøj eller en løsning, men et behov fra en animalsk produktionsform, der er ved at drukne i sit eget lort.

2. Stands bøvlet og udgiftstung lovgivning på mælk og oksekød 
Bemærk ordvalget i både dette og første punkt. "Byrder", "bøvlet", "afgiftstung", der er ingen tvivl om at man gerne vil slå fast at der allerede findes et hårdt åg at bære, når det kommer til afgifter for landbruget. Arbejdet med afgifter, er et særdeles tungt, bureaukratisk, arbejde. Igen ikke et quick fix, men et ældre forslag om en skatte/afgiftnedslag, til et erhverv, der flager ud, opsving igennem 2000tallet eller ej.

3. Ny investeringsordning til generationsskifte og investeringer 
Ældgammelt forslag, der bestemt ikke har nogen betydning for en krise, der truer indenfor et år. Come on, Generationsskifter, ikke just en lynhandling. Neeeext.

4. Lad landmændene spare penge på kunstgødning og bortkørsel af gylle
....for real? For L & F mener vel "endnu mere skatteunddragelse". Lav noget andet end gylle venner. Eller endnu bedre, lav mindre og brug det selv. 

5. Giv ret til at udnytte kapaciteten i eksisterende stalde fuldt ud
Femte forslag er igen ikke en løsning på den krise man står over for lige nu. Men lad os bare se på det. Der er masser af tomme kvadratmetre stalde rundt om i de allerede lukkede landbrug. Moderne lukkede landbrug står sjældent tomme særligt længe, da der findes et særdeles pengestærkt lag i landmandskredse, som opkøber jord og ejendom, så snart den bliver ledig. Man har, fra den sidende regerings side, fået en Naturfond, købestærk med 875 millioner, til opkøb af jord fra landbruget, til naturgenoprettelse. Hvis der fyldes flere stalde med dyr, hvor skal affaldet så køres hen? Har L & F tjekket deres eget forslag 4? 
Eller....vent....Nårh, man vil gerne have støttekroner til opkøb af jord, af stalde, til bortkørsel af gylle og til tilskud for mere over gødskning. Forstået (Men, seriøst, glem det).


6. Rul overimplementering af EU-regler tilbage 
Træk snablen op ad pengekassen, så kan vi tale om det. Noget for noget. 

7. Sæt målrettet regulering i gang straks 
Der er vi så enige. Der skal en stærkere regulering af den kemiske industris jerngreb om fødevareproduktionen til. Faktisk skal vi bare bede dem om at lade vores jord være helt i fred og indtil da, sætte alt ind på de teknonologier, der sørger for at den enkelte landmand bruger mindst mulig sprøjtegift på vores børns havregryn. Der skal også være reguleringer af markstørrelser, ejerforhold, ansættelsesforhold, lånoptagning, beskatning af udenlandske bedrifter, tilskyndelser til divers polykulturel drift af ejendomme; joh, reguleringer, som forløberne for et frit og selvopretholdende landbrug, er vi helt med på.

8. Giv moderniseringstilskud til miljøvenlige stalde
Tjek. Bare de bliver omlagt til økologisk drift. Eller kun bruges til nicheproduktion. Nej, vent, bliver revet ned, så dyrene kan gå hvor de hører til, udenfor.

9. Pres hårdere for EU-hjælp til oplagring af svinekød
Svinekød kan opbevares på frost i 12 uger; godt at se at man i landbruget gerne ser en hurtig løsning af  eksportblokaderne til og fra Rusland. Men, "EU-Hjælp", er det ikke bare endnu, endnu, et andet ord for; "send flere penge"?? Og hvad gør vi til marts, når lagrene skal tømmes? Sylte er noget vi spiser i julen.

10. Giv hurtig hjælp til at åbne nye markeder for fødevareerhvervet 
Punkt 10 understreger hele øvelsen med at gennemgå denne liste. Der er ikke et forslag til en hurtig løsning af afsætningsproblmerne(som jo kunne være noget med at komme russerne i møde), det er ikke beregnet for at hjælpe de landmænd, der er i en seriøs fare for at gå konkurs(de er allerede blevet afskrevet af deres egen hovedorganisation)og det er et krav om at få flere penge fra os andre.

Skal vi ikke lige blive enige om at denne "krise" stammer fra landbrugets egen ensidige monokulturelle og eksportmæssige satsninger? Der nu er ved at skride bort? Kan vi blive enige om at det hverken er muslimernes, skolelærernes eller de enarmedes skyld?? Please, så vi kan komme videre?

Så længe man kalder en sådan liste for "indsatsområder", tilogmed påstår at det er gratis for staten Danmark at iværksætte dem, må vi erkende at der stadig er tale om en umoden krævementalitet fra et landbrug, der synes det skal kommandere rundt med resten af os. Som om man havde noget at have det i.

Vi omtale i forrige blogpost "Sultkortet", men her fristes man til at hente det stærkt slidte Nazikort af stalden. For var det ikke Herr Hitler, der sad i sin bunker og flyttede rundt med armégrupper, der enten ikke fandtes eller var indesluttede, mens de blev malet til døde af deres fjender? 

Well, det føles lidt sådan, når landbrugets nye talsperson, Karen Hækkerup stiller op for kameraerne og kræver penge, penge, og ingen kontrol. Vi burde ikke høre efter, men udlevere en cyanidkapsel til det gamle erhverv, købe på klods hos nabolandene i en årrække, mens vi uddannede nye landmænd til at overtage VORES jord igen. 

Og omlæg så til økologi. Mindst. 







mandag den 15. december 2014

Fronterne er trukket skarpt op, desværre

Der er gået et par måneder nu, siden FNs "endelige" rapport for jordens fremtid blev sluppet. På trods af konklusionen, har vore landbrugsorganisationer kun trukket sig endnu mere ind i deres elfenbensslot af tilskud og ødelæggende landbrugsdrift. Det er nu op til os, forbrugere/borgere/mennesker, at forlange en ændring.

Der er ingen tvivl i FNs Klimarapport fra oktober 2014, opvarmningen er menneskeskabt og kan ændres, hvis vi handler NU. Kritikerne må forstumme, der er kun én vej frem og det er den vi er nogle stykker, som har set komme længe.
En total omlægning af vores brug af naturlige ressourcer, for at kunne skabe et livsgrundlag for fremtidige generationer og overlevelse for de nærværende milliarder af mennesker.
En af grundpillerne i denne omlægning er vore fødevareproduktion, for alle skal spise, og det hver dag.

Derfor må en evaluering af denne produktion være på sin plads, på fagligt, på politisk og på forbrugermæssigt plan. Der må liges pres politikerne, således at de kan trykke videre på industrien, der producere vor mad. Pres igennem lovgivnng og en framing af den folkelige opinion, er de eneste redskaber der er tilbage, efter at Landbruget er gået i flyverskjul MED skyklapper på.

Det er blevet kendt som "Sultkortet", den trumf Landbruget mener at have i baghånden, hver eneste gang en kritisk røst rejses. Hvis ikke landbrugsindustrien konstant øger dens udbytte, vil verden sulte. Dansk landbrug tager igen og igen hele verden på sine skuldre, når det kommer til at diskutere hvordan vi driver landbrug i dette land. Fornylig skete det igen, da landkvinden og forfatteren Lone Vitus var i debat på P1. Ikke 5 minutter inde i debatten blev "Sultkortet" trukket af Martin Merrild fra Landbrug og Fødevarer. Man kommer ikke udenom landbrugets evne til at sætte sig selv i scene som verdenreddende industri, for hverken i den benævnte radiodebat eller i den politiske debat som et hele, forholder man sig til dette postulat. Som i øvrigt er rent opspind, der produceres noget nær dobbelt så mange kalorier, som verdensbefolkningen har brug for. Det er fordelingen af dem, der er skæv.

Landbruget har haft et par måneder, siden rapporten fra FN, til at sende helt klare signaler om vilje til omstilling. Dette er ikke sket, det ser heller ikke ud til at ske. Tværtimod.
På fagseminarer for svinproducenter, hylder man kolleger, der har øget antallet af smågrise per so. Rekordholderen får, for øjeblikket, 40 smågrise per år. Det er ikke 15 år siden at en rigtig god so fik 25. Link her.

Fordrejningen har fat langt ind i det politiske system, som er forbrugernes eneste garanter for n kontrol af et erhverv, der ikke ser ud til at ville erkende sin egentlige rolle i samfundet, i centrum for vor fremtid.

Planteproducenterne har igennem længere klaget over de tilladte niveauer for gødning af markerne i Danmark. Anklagerne har bla.lydt, at man derfor ikke kunne nå de krævede indhold af proteiner, der kæves for at kunne bage brød og brygge øl af dansk korn. Bemærk de basale råvarer, man har nævnt; øl og brød. Den intensive og stadig stigende majsdyrkning, nævnes ikke, til trods for at det er en vigtig foderafgrøde for køer. Måske fordi at majsen ikke, slet ikke,er et naturligt foder for køer.

Nej, øl og brød; det ved folkehavet hvad er.

Desværre lyver landbrugslobbyen og deres politiske håndlangere i Partiet Venstre også her. Dansk korn er bestemt ikke dårligt; det kan fint bruges i produktionen af brød og øl, hurtigt bevist af DR programmet Detektor. Link her

Sådanne historier skal skabe en fortælling om et landbrug, der stadig må producere mere og gøre det på det via den metode, man fra den kemiske industri, har drevet landbrugserhvervet ud i gæld og en entydig satsning på monokulturer, til skade for miljøet og ødelæggelse af et vigtigt fagområde som fødevareproduktion er.

Som aftagere og livsafhægige af landbruget, er det vores ret at vide hvilke mekanismer der styrer produktionsledene. Ydermere er det vore ret at have en stemme, der bliver hørt og erkendes, som en retningsgiver for fremtidens fødevarer.