Fremtidens fødevareproduktion kræver store omlægninger, mentalt som materielt og først når vi erkender at vor fødevaresektor er blevet galt afmarcheret, kan vi komme videre. Derfor må landbruget have en mulighed for en ny start. En frihed fra det tunge gældsåg, vil være en stor del af denne løsning. Derfor må vi andre træde til, række hånden frem og frigøre vore bønder.
Vi skal betale deres gæld for dem. På betingelser.
Danmark, som en enhed, skal beslutte at give landbruget en frikøbsordning fra slavetilværelsen som bankernes lukrativ udlånsforretning. Som det liberale erhverv Landbruget er, vil det også forstå, at en sådan løsning vil kræve en modydelse. Samfundet Danmark vil have sin natur, sin sundhed, sin sammenhængskraft og muligheden for en bæredygtig fremtid, tilbage. Alle bønder, der ønsker at deltage, skal derfor tilslutte sig, som minimum, at drive sit landbrug økologisk. En sådan tilslutning, vil give en 50% løskøbning fra al gæld, kautioneret af statskassen.
Dertil vil der være en række tillægsordninger, strækkende sig over afgrødediversitet, omlægning til produktion af frugt og grønt, biodynamisk drift, lokal afsætning af råvarer, udlægning af natur- og rekreative områder og anstændige arbejdsforhold, der kan give helt op til 100% statsudlignet lån i ejendommen.
Ønsker en landmand ikke at deltage, vil vedkommende skulle leve op til de samme krav og alle eventuelle fremtidige, af den art vi i dag fører for erhvervet. Forslaget er altså et valg imellem at fortsætte den nuværende og af landbruget, meget kritiserede form for restriktive og hæmmende politik eller den fremtidsorienterede og samarbejdende linje.
Dette er en ordning, der skal vedtages af samfundet Danmark,der udover at kautionere, også binder sig til en tidsbegrænset aftagelse af produktionen og oveni yder støtte til landbrugsorganisationerne, for at øge afsætningen af produktionen til eksportmarkeder.
For at kunne omlægge driften, er det vigtigt at resten af landets borgere viser sig klare og åbne i forhold til at aftage mere dansk produceret mad. Vi skal spise vor kål, med et smil og samtidigt droppe et par bananer om ugen, for dansk produktion er dyrere end den importerede. Endnu et faktum, der absolut ingen mening giver, når man er aftager. Desværre har dansk landbrug selv lukreret på dette og eksporteret tilandre lande, for dermed at underbyde disse landes landbrug. Men nu bider hele dette set up sig selv i halen. Senest har Rusland lukket for importen af danske landbrugsvarer og med et så specialiseret produktionsapparat, som det danske landbrugs, er krisen åbenbar. Svaret fra landbruget var det sædvanlige, send flere penge.
Netop i dag, 11. november(link), var Landbrug og Fødevarer med endnu et velkendt krav, statsstøtte til en presset og uforudset situation. Igen forventes det fra Landbruget, at vi alle skillinger sammen og hjælper det engang liberale landbrugserhverv, igennem en krise.
Den går ikke, ikke igen skal vi først stå for subsidier til en stadig større udflagning og ensporet tro på at majs, køer, korn og svin er den eneste vej for brugen af vore allesammens landskab og bagefter samle skårene op. Og alene det faktum at 350 milliarder i gæld endnu ikke har bragt vore landmænd på andre tanker, bør mane til eftertanke hos vore politikere. Når man står i gæld til halsen og stadig tror på at mere gæld vil redde, er der noget fundamentalt galt med systemet. Og vil politikerne heller ikke bevæge sig, vil de fortsat fiske i rørte vande imellem landbruget og utilfredse, ofte bybaserede, intellektuelle madkyndige, må vi, fra mellemlaget, træde til.
Landbruget er fanget i en skruestik af gæld, landbruget holder stædigt fast i at være den der ved bedst om landbrugsdrift. På begge punkter må man være parat til at give sig.
Samfundet Danmark må markere at vi ikke ønsker en fortsat subsidiebaseret økonomi hos et erhverv, der samtidigt ikke ønsker at vi, der betaler støtten OG er storaftagere af produktionen, har nogen indflydelse på driften af forretningen. Det er ikke sådan man behandlere forretningpartnere.
På den anden side må Samfundet Danmark, ændre synet på landbrugserhvervet og dets produkter. Vi skal købe mere dansk og gerne, så lokalt som muligt. Vi skal betale prisen, besøge bonden, yde håndværket den respekt det kræver og tilskynde vore børn at arbejde inden for fødevare erhvervene, fra muslingefarme til biogasanlæg. Fremtiden har kun et krav til os nu; vi skal tænke bæredygtighed ind i alle valg vi træffer, for at redde verden til vore børn.
FN er har netop givet os 20 år til at vende skuden. Og givet os håb, vi kan godt. Væk med den gamle hørm af mad købt i plast og importeret, kun for at ødelægge naturen og gøre vore egne medborgere arbejdsløse.
Lovgiverne skal mærke det, vi må forlange fordelagtig lovgivning for vor egen landbrugsproduktion, give reel støtte til at det kan betale sig at drive en produktdivers virksomhed på gårdene landet over. Ikke flere sorte huller, hvor intet internet kommer frem, total satsning på vedvarende energi, etc. Men først og fremmest, en sikring af landbrugets økonomi igennem afvikling af gæld.
Samfundet køber gælden, erhvervet efterlever det folkelige, politiske og miljømæssige krav om en omlægning til bæredygtig drift.
Sådan, det var løsningen; sæt i gang.
Opslag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar