tirsdag den 31. maj 2011

Ølfestival 2011 - alternativer, tak (part 1)

Danske Ølentusiasters årlige begivenhed er forbi, er det tid til at udfordre deres monopol på øl?

Der var masser af folkelighed på ølfestivalen og mens denne blog tit har raset imod lukkede miljøer og rygklapperi, er den modsate grøft; den laveste fællesnævner, lige så slem.

MUND-FULD deltog som øludskænker på den mest flabede stand på hele festivalen og det var ikke et tilfælde at det var her tanken om en anden slags festival opstod. For ikke alene følte vi på Mikkellerstanden at vi stod med det bedste produkt, vi havde også svært ved at se det relevante i at skulle være vidner til tykke mænd i cykelshorts og flasker med 30 år gamle Bjørnebryg.

Vi smagte masser af godtøl i de 3½ dage festivalen varede for denne pen.
Onsdagens bedste øl var Cigar Citys "Niels Bohrium".
Torsdagens var Crooked Moons "Lawnmover".
Fredagen var der to og de var i hver sin ende af skalaen; Svanekes "Kabanoosi Keller" og Nørrebro Bryghus´"Honey Oakwine Tempranillo Barrel".
Lørdag opdagede vi hvor få notater vi havde lavet de første dage og opgav helt at skrive noget som helst.

Det var fint nok, for første gang var der kun et sted; Holbæk Bryghus eller Holbæk Bryg; et af de efterhånden mange bryggerier omkring Holbæk(programmet var også i tvivl), hvor man fik serveret direkte udrikkeligt øl; den kvalitetssans vi efterlyste i sidste indlæg, ser ud til at have indfundet sig. Den jævne danske kan se frem til mange gode stunder med øl fra de små bryghuse. Tillykke med det.

Der blevet ikke ratet igennem fra MUND-FULDs side i år, igen. Vi observerede og så den fædrende generation, mænd i 55-60 års alderen holde en solid havefest. Byens største pølser og hammondorgel. Joh, der blev snakket om hvorvidt årets øl nu var giftig eller ej.
Gab! Når nu bryggeren af samme øl (også) kunne afsløre at også kaffe er forbudt i øl; det indeholder koffein = forbudt. Hvor gangster er det så?

Mig; jeg småkedede mig og så mest frem til at publikum gik hjem, så jeg kunne hænge lidt ud med raters, tabers og hipsters. Gad vide om ikke de kunne finde ud af afholde deres egen lille ting? En sideløbende event, uden for megen pøbel, uden for megen plads til alle; kun med plads til godt øl?

Er det pludseligt for elitært at tænke sådan?
Måske, men når DØEs tidligere formand i en helsides artikel på festivalens første dag ikke nævner Mikkeller Bar i mellem de 5 bedste ølsteder i KBH. Når nu DØE vælger at prøve at snyde det eneste ølsite der holder i DK, Beerticker.dk., mens foreningens egen hjemmeside er laaaaaaaangt fra opdaterert. Når nu foreningen vælger at en "folkelig" ølfestivals tilbud af mad og underholdning skal passe til segmentet 55+, hvorfor så ikke tænke i et alternativ?

(og citere kendte, døde, mennsker: "Every day you may make progress. Every step may be fruitful. Yet there will stretch out before you an ever-lengthening, ever-ascending, ever-improving path. You know you will never get to the end of the journey. But this, so far from discouraging, only adds to the joy and glory of the climb."



Sir Winston Churchill (1874 - 1965)


Hvordan ville en alternativ ølfestival se ud?

  • For det første ville det ikke hedde "ølfestival", det ville hedde "Drink Or Die", No more no. 16" eller "Burning Hops".
  • Dogmer, noget der ville binde hele begivenheden sammen; en støttesag, en årstid, et område; hvilket bryggeri intigrer bedst temaet.
  • Eller helt droppe"festival"-tanken. Ingen stande, ingen  bannere, bare haner i lange rækker og navne på en væg.
  • Music, please. Øl gør dig fuld. Drop den overbelyste hal og lav hele cirkusset til en fejring af øllet. Liveoptrædender, sideløbende med releases af nye bryg; drik hjernen ud til dubstep og rock ´n´ fucking roll.
  • Og, ikke at forglemme, mad til gæsterne. lad den vide at øl er en ædel drik, der bør følges på vej af godt kød, veltilberedte grøntsager, solide desserter. Lad kokkene komme til, hvis de kan. Lad en ordentlig pølse eller vildsvinemedaljon lande på tallerkenerne.
  • Konkurrencer i alt. Drikkekonkurrencer, gær flest stilarter, hjemmebryg, den underligste øl, den nøgneste øl...............................


AAARRGHH; det er ved at vælte det her, idéerne er ikke gode nok, men hvad synes DU kunne gøre et godt ølevent, hvad er vigtigst, hvad kunne gøre øllet mindre bumset, mindre parcelhus, sparke det helt frem i bussen?

tirsdag den 10. maj 2011

Er køkkenhaven samfundsomstyrtende?

Man læner sig tilbage og åbner endnu en flot kogebog; pludselig står det pludselig klart; ved at dyrke sine egnefødevarer, ligger man afstand til den kapitalistiske udbytning af borgeren.

Ja, hov, det var da lige noget gammel kommunistsnak på din skærm.
Forkert!
Det er noget grøn anarkistisk propoganda, for at du kan komme ud og blive et helt menneske igennem at dyrke dine egne gulerødder eller holde dine egne høns.

Det ligger jo lige for, at når borgeren selv har høns i baghaven, vil han ikke være afhængig af at skulle købe dem i supermarkedet. Simpelt ergo, han er i oprør med købmandssamfundet af idag. Var han og hans familie klar til det, kunne de nok gøre sig helt fri at skulle købe ind. Hvis de skrev sig helt ud af et hverdagsliv, som vi kender det. og hvem vil det? Hvem kan? Ikke mange er villige til det.

Så lad os tage det lidt for oven, mens vi pakker dagligvarene ud og læser lækre kogebøger.
Som nu den føromtalte; "Gris & Søn" af Stéphane Reynaud. 360 sider om at spise alle dele af en gris.
MUND-FULD har med vilje ikke googlet manden, men han ligner en fransk udgave af Claus Meyer, en stout herre, med lokale råvarer, nytænkning og tradition i baghånden. Han har en restaurant lidt udenfor Paris og lur mig om ikke også der er et par luxusglas med patéer og marmelader, lavet til større luxussupermarkeder, der bærer hans kontrafaj.

Der er blot en afgørende forskel på de to forkæmpere for en bedre forståelse for fødevarer. Kulturen. Mens Hr. Meyer fik sin gastronomiske genfødsel på en rejse til Frankrig; Monsieur Reynaud er født fransk. Et lille Calivinistisk og nedkølet land versus et stort, revolutionært med plads til forskellighed.

Helt konkret; side 22-25 i Reynauds bog viser svidningen af en hjemmeslagtet gris. Utænkeligt i Danmark, her må Hr. Meyer nøjes med at opfordre os andre til at plukke skovmærke og bøgeblade. Hvis vi respekterer reglerne omkring skovenes brug. Reglerne.

Reglerne siger følgende: "§ 13. Slagtning eller aflivning af enhovede dyr, kvæg og strudsefugle må kun foretages af dyrlæger, slagtere, personer med jagttegn eller andre personer, der har modtaget uddannelse i slagtning eller aflivning." (Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr)


Så ville jeg have lyst til at holde mig en gris, med det formål at slagte den, skal jeg i Danmark få den fragtet til et slagteri og tilbage igen. En væsentlig udgift, der vil ødelægge hele idéen om at have svinet gående. Dette regelrytteri bunder måske i åringers erfariner med forkerte metoder og dyremishandlinger. Måske. De kan jo også bunde i at et par faggrupper og en industri, der gerne vil have monopol på denne arbejdsdel i vort samfund. Således bliver vi andre koblet af en helt menneskelig funktion, at skaffe sine nærmeste føde, via "fornuftige" regler og en frygtkultur omkring fødevarer som et hele.

Det er ting som dette, der får denne blog til at kalde sig anarkistisk; den gider ikke den slags ævl og formynderi. Denne blog tror på at mennesker egentlig gerne vil gøre deres bedste. Derfor anarkisme.

Anarkisme er idealet om den enkeltes følelse for ansvar i gruppen, uden nogen form for udefrakommende direktiver. Så simpelt er det og tænker du sådan, vil der være meget få regler der er nødvendige. Få regler betyder få håndhævere af disse regler og dette vil være undergravende for nærmest alle samfundssammenhænge og derfor er din selvforsyning af radiser i disse skønne majdage, en samfundsomstyrtende handling.

mandag den 9. maj 2011

Ingen fagfolk i MadX´s bestyrelse...

Danmaks nye Madeksperimentarie har konstitueret sig med en besyrelse uden nogen repræsentanter for de gastronomiske fag; nuff said: De 12 bestyrelsesmedlemmer er: Fie Hansen-Hoeck, ejer af Retail Network (formand), Nicolas Symes, ejer af Nordic Law Firm, Rune Roepsdorff Nissen fra Uddannelsescenter Roskilde, Lene Lange, der er professor på Aalborg Universitet, Per Krogsgaard Christiansen, afdelingschef i Fødevareministeriet, Alfred Josefsen, direktør for Irma, Peter Giøtz, landedirektør i Arla, Claus Hein, salgsdirektør i Danish Crown, Anthony Aconis, stifter og direktør af Fireball. Line Rix, adm. direktør i 1508 A/S, Hanne Risgaard fra Skærtoft Mølle, Adam Price, manuskriptforfatter og madanmelder samt en endnu ikke udpeget repræsentant fra Økonomi- og Erhvervsministeriet.

torsdag den 5. maj 2011

Endnu en gasballon?

"Smagen af Fyn" er foreningen, der skal bringe fynske fødevarer ud i verden. Nu er der kommet penge til at sætte handling bag ordene. Vil de forsvinde i snak og møder?

1,5 mill. kroner skal nu bruges af den førhen lidt hengemte interesseorgaisation, til at dels skabe et fælles fodslag, dels finde løsninger til at få varerne ud til forbrugerne. I skrivende stund, er det kun på 3. hånd og igennem pressen at MUND-FULD er orienteret om arbejdet, men herfra skal det blot pointeres at faren for at falde i snikkesnakke-fælden, er snublende nær. Med Svendborgs Citta Slow arbejde in mente, må det være på sin plads med et heads up.

Første omtale af arbejdet tegner ikke godt:


  • Man samler en gruppe producenter og udsætter dem for et reklamebureau.
  • En markedundersøgelse fremlægges; københavnere kender ikke til fynske fødevarer.
  • Professor fastslår at producenterne har for travlt med at arbejde, de mangler en brandingsplatform.
  • Der skal foretages en rundtur til producenterne af brandingseksperterne. 
  • Der skal fortælles en fælles historie om det fynske madeventyr.
Gad vide om der ikke også skal skabes en form for karavane, måske er den på benene allerede til luxusfestivalen MAD Foodcamp i KBH til august. Det kunne være flot. Det er altsammen meget flot.

Men!
At ville sælge fødvarer er jo bare ikke en ny opfindelse. Der må da være nogle der kan se luften blive pumpet ind i endnu et luftkastel af godhjertet tro på at analyse og gårdbesøg, samt et lækkert website?

Har man tænkt på de kommende torvehaller, der åbnes til sommer på Israels Plads, midt i Hovedstaden? Var det ikke noget at stoppe en ladvogn med fynske fødevarer, få sig en stand og sælge skidtet? Og så gentage det dag efter dag?

Det er underligt at se at man skal have en hær af sort- og slipseklædte reklamefolk til at gå hele vejen over Rusland, for at komme til Roskilde. Særligt, når der kun er 1,5 million at komme med til hele projektet.

Hvis man kigger helt banalt på det, så er drømmen om det fynske fødevareeventyr måske bare en tænkt tanke, uden rod i realiteterne? Man har spurgt københavnerne om fynske egnsspecialitetter, men det kunne jo være ineressant at høre hvad fynboerne selv kender til det felt. Med afsæt i Svendborg Citta Slow, ser man jo en total mangel på rodfæste i lokalbefolkningen. Projektet lever på trods og gode hensigter, men er ikke en del af livet i byen.

De fynske fødevarerproducenter er der og de har brug for hjælp. Hjælp til at sælge deres varer mere loklat, så de ikke alle skal ende som svineavleren, der sender sine skinker til Parma. Det må vi håbe at de får. Det må der være gamlekendte købmandskneb der kan bruges til. Nogle man ikke skal opfinde på ny.
Men så kan det jo være at der ikke er andre end de egentlige hovedrolleindehavere, der vil tjene penge på projektet. Og så har reklamefolkene og markedsundersøgelserne jo ikke noget at lave. Og det kan vi jo ikke have?

mandag den 2. maj 2011

Jeg er gået i haven et smut...

Der er to grunde til at MUND-FULD har været knapt så rapkæftet på det sidste;det er blevet have-tid OG så er det måske ikke det helt fede denne blog har gang i.

Den første grund er simpel nok; jeg synes det er sjovere at omplante blåbær, få nye høns, bygge endnu et højbed, endelig få sig et jordbærbed, flytte brænde,drikke øl i solen og slå græs end det er at sidde og skrive om mad og den slags.

Den anden grund har lidt med selvrensagelse at gøre. I ca. 1½ års tid har denne blog prøvet at trænge igennem til....ja,til hvad??
Igennem indlæg om manglen på ærlighed, behovet for en basal viden i befolkningen og generel stikken til godhedsindustrien, har MUND-FULD prøvet at gøre opmærksom på forskellen imellem at sige noget og gøre noget andet. Der er et spænende felt, men det er som om at der ikke er resonans derude for den slags skriverier.

Obsternasihed er ikke et godt netværksværktøj og der har ikke været den store feedback til indlæggene på denne blog. Det betyder at man siddder og skriver ud i intetheden og så kan godt føles lidt ensomt at være kritisk madblogger.

Madblogger; ja, for hvad er en madblogger egentlig?
Kigger man ud i bloguniverset i Damark, er madbloggere typisk elskere af lækker mad;  at lave den, at tage fotos af den, at blive inviteret ud af madproducenter, at anmelde lækre madsteder og af at omgive sig med lækkert madværktøj. Altsammen meget spænende og interessant; men måske lidt for indelukket i længden.
Skulle man tro; men madbloggere med netop de disse karastaristika blomstrer for tiden. Lækkerhed i opskrifter, produktomtaler og rejsebeskrivelser giver nogle bloggere jobs indenfor mere etablerede medier. Der er for tiden hele to konkurrencer for at finde "Danmarks Bedste madblogger", begge afholdt af kommercielle spillere i det store spil om vores allesammens næring.

MUND-FULD kan ikke lide dette, men står tilsyneladende alene med det synspunkt at en blogger netop er en blogger og ikke en hyret hjælp for industrien og dens stadig nye og bedre metoder til at få forbrugerne til at købe udvalgte varer.

Er det Arla eller den lokale gårdbutik; deres mål er kommercielt med alt hvad deraf kommer af at ville tjene mest muligt på sine varer. Fred være med det, men ernæring bør ikke være forretning, det er den første og mest basale menneskeret.

At mange madbloggere ser det som deres opgave at deltage i forbrugscirkusset omkring madindtagelse undrer denne blogs forfatter. At madbloggeriet tilsyneladende går imod en endnu større omfavelse af købmandstankerne omkring måltidet, får os til at vende os imod haven med dens mulighed for frigørelse for dem der bare vil sælge noget gammelt i nye indpakninger.

Derfor, hvis der er nogen der ringer; så er jeg gået i haven...