tirsdag den 10. maj 2011

Er køkkenhaven samfundsomstyrtende?

Man læner sig tilbage og åbner endnu en flot kogebog; pludselig står det pludselig klart; ved at dyrke sine egnefødevarer, ligger man afstand til den kapitalistiske udbytning af borgeren.

Ja, hov, det var da lige noget gammel kommunistsnak på din skærm.
Forkert!
Det er noget grøn anarkistisk propoganda, for at du kan komme ud og blive et helt menneske igennem at dyrke dine egne gulerødder eller holde dine egne høns.

Det ligger jo lige for, at når borgeren selv har høns i baghaven, vil han ikke være afhængig af at skulle købe dem i supermarkedet. Simpelt ergo, han er i oprør med købmandssamfundet af idag. Var han og hans familie klar til det, kunne de nok gøre sig helt fri at skulle købe ind. Hvis de skrev sig helt ud af et hverdagsliv, som vi kender det. og hvem vil det? Hvem kan? Ikke mange er villige til det.

Så lad os tage det lidt for oven, mens vi pakker dagligvarene ud og læser lækre kogebøger.
Som nu den føromtalte; "Gris & Søn" af Stéphane Reynaud. 360 sider om at spise alle dele af en gris.
MUND-FULD har med vilje ikke googlet manden, men han ligner en fransk udgave af Claus Meyer, en stout herre, med lokale råvarer, nytænkning og tradition i baghånden. Han har en restaurant lidt udenfor Paris og lur mig om ikke også der er et par luxusglas med patéer og marmelader, lavet til større luxussupermarkeder, der bærer hans kontrafaj.

Der er blot en afgørende forskel på de to forkæmpere for en bedre forståelse for fødevarer. Kulturen. Mens Hr. Meyer fik sin gastronomiske genfødsel på en rejse til Frankrig; Monsieur Reynaud er født fransk. Et lille Calivinistisk og nedkølet land versus et stort, revolutionært med plads til forskellighed.

Helt konkret; side 22-25 i Reynauds bog viser svidningen af en hjemmeslagtet gris. Utænkeligt i Danmark, her må Hr. Meyer nøjes med at opfordre os andre til at plukke skovmærke og bøgeblade. Hvis vi respekterer reglerne omkring skovenes brug. Reglerne.

Reglerne siger følgende: "§ 13. Slagtning eller aflivning af enhovede dyr, kvæg og strudsefugle må kun foretages af dyrlæger, slagtere, personer med jagttegn eller andre personer, der har modtaget uddannelse i slagtning eller aflivning." (Bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr)


Så ville jeg have lyst til at holde mig en gris, med det formål at slagte den, skal jeg i Danmark få den fragtet til et slagteri og tilbage igen. En væsentlig udgift, der vil ødelægge hele idéen om at have svinet gående. Dette regelrytteri bunder måske i åringers erfariner med forkerte metoder og dyremishandlinger. Måske. De kan jo også bunde i at et par faggrupper og en industri, der gerne vil have monopol på denne arbejdsdel i vort samfund. Således bliver vi andre koblet af en helt menneskelig funktion, at skaffe sine nærmeste føde, via "fornuftige" regler og en frygtkultur omkring fødevarer som et hele.

Det er ting som dette, der får denne blog til at kalde sig anarkistisk; den gider ikke den slags ævl og formynderi. Denne blog tror på at mennesker egentlig gerne vil gøre deres bedste. Derfor anarkisme.

Anarkisme er idealet om den enkeltes følelse for ansvar i gruppen, uden nogen form for udefrakommende direktiver. Så simpelt er det og tænker du sådan, vil der være meget få regler der er nødvendige. Få regler betyder få håndhævere af disse regler og dette vil være undergravende for nærmest alle samfundssammenhænge og derfor er din selvforsyning af radiser i disse skønne majdage, en samfundsomstyrtende handling.

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar