Hvor er kaos dog befriende

Overstået, slut; ikke mere smagsorgasme i min mund for denne gang; Sour ´n´Bitter og Copenhagen Beer Celebration (CBC) er slut. Det bør også være slut med at erkære ølkrige og splittelse i den danske ølverden; den har bare vokset sig større.

Med masser af begynderfejl og verdens mest eksperimenterende bryggere, madfolk og formidlere, var de 2  arrangementer historiske milepæle i nyere dansk øl/madhistorie.

Sour n Bitter blev afholdt i en afsides arena, der før har huset store danske madbegivenheder. Zonen for Madkultur på Refshaleøen i København, hvor importfirmaet Drikkeriget, havde deres bedste navne i henholdvis surt og bittert øl repræsenteret. 300 mennesker havde været heldige at få billetter og havde de også fået en intro til aftenenes begivenheder, havde alle nydt madsceancen, lige så meget som øllet. 4 madstationer med særdeles ekperimenterende smagssammensætninger; chili/valnød/kanelchutney til vesterhavsost, pærekompot med sennepsfrø og lille italiensk kage med frugter(glemmer altid navne tpå den lille fætter). Der var et helt, lille, salathovede med dressingog som ved de andre set-ups, var der så sat surt eller bittert øl til. Det var et smags- og sansebombardemant uden lige og selvom denne palette stadig foretrækker de belgiske sure, var de amerikanske underlige og undringsværdige, alle til hobe. Aftenenes underholdende højdepunkt forekom, da en garageport blev slået op og, på bedste kontrabande-vis, en varevogn, sænket helt ned i ophænget, blev kørt frem. Så var der 3 flasker Framboos til hver deltager og de rygsækbærende, kortbuksbeklædte og ivrigt noterende ølnørder nærmest sprang ind over borde og sækkestole, for at komme til. Det var forvirrende, det var undergrund og sikkert svært tilgængeligt, hvis man synes at der findes noget sådan som bordmanerer og ølstile. MUND-FULD grinede hele vejen hjem, på cykel, i regnen.

Så var det tid til at sætte handling bag ordenene, smøge ærmerne op og støtte den del af bryggerverdenen, som jeg synes er den klart mest interessante. I to dage var denne blogs skrivende ånd, en simpel blåskjorte i CBCs tjeneste. Afholde seminerer, tømme skrald, intet er for småt, når det hele skal køre som i olie. DEt var en fest uden lige. For første gang på en ølfestival i Danmark, skulle man ikke vide hvor det gode øl var, versus det udrikkelige. Alle øllene på CBC var i verdensklasse, det gjaldt bare om at række ud efter det nærmeste. Det vil drive for vidt at skulle udnævne farvoritter, men amerikansk gose, ugæret hvedeøl, lagret i rødvinsfade og spædet op med lambiksjatter over et år, dansk surt, sort mælk, belgisk kirsebærsur 4 år i lagring, japansk frugt IPS; it´s all gravy, baby. At afspise de 1000 gæster med god mad og dertilbrygget øl, stod Mielcke og HUrtigkarl mesterligt for; hvilket smagshimmerige og hvilke koordination af selve afviklingen. Nuvel, der manglede info, skyllestationer til smageglassene, der kunne have været en garderobe og mere solid viden om de mange seminarer; det er alle ting der kan rettes op på. Intet tager CBCs berettigelse som den avangardisktiske og smagskvalitetsbevidste drneg i klassen ved den danske ølscene væk, tværtimod.

Før, under og efter afviklingen, har Copenhagen Beer Celebration(CBC) ligge røv til at skulle være skyld i en opdeling af den danske ølscene. Forsmåede redaktører kaldte arrangementet for en"discount" festival på førstedagen, tvstationerne startede deres indslag om ølfestivalerne, med samme dystre, krigsmetafor og på JPs ølblog maner man til "fornuft", om at stoppe "fejden, provokationen, hjerneblødningen" og kalder grundlæggeren af CBC, Mikkel Bjergsø, for "klassens kvikke dreng, der ikke blev stimuleret nok". Hvem sagde at hvem var arrogante?

Hør her, mangfoldighed er godt.

Vi er nogen der ikke har brug for smilende tuborgpiger, tøris i spildbakkerne, 3 meter høje ølglas og cykelløb, som undskyldning for at drikke øl. Der er der åbenbart mange af de guldgravende bryggerier, det vil sige dem der vil tjene mest muligt på deres produkt, der finder nødvendigt. Oftest for at dække over ligegyldigt pisfarvet skodøl eller direkte indficerede bryg, der ydermere bliver markedsført som fremstillede efter "håndværksmæssige traditioner og med respekt for råvarerne".
CBC bestod af borde og fadsølsanlæg og mad, dixi. Nuff said, det er hvad der er i glasset/flasken/hanen, der tæller, for de folk der deltog med deres øl på CBC. Og for dem der valgte at komme som gæster; de gad ikke Hjallerup Marked på malt, gær og humle. Men det blev også et problem; der var 1000 billetter; der var ikke plads til mere og man ville heller ikke have det. Klart at de der ikke kunne få billet, kunne reagere med fordømmelse; for hvis man ikke selv kan få, hvorfor kule andre dog så have muligheden? Bonderøvsjantlovtankegang, det er hvad den slags er.

I årevis har miljøet omkring særligt Mikkeller staden, på Danske Ølentusiaster (DØE) s festival, provokeret med at være lidt mere højlydte, lidt mere arrogante og meget mere bedre end snittet på resten af  DØEs arrangement. Det er faldet nogle, i DØE, for brystet, at man har udfordret en eller anden norm for smag, markedsføring og attitude; nogen fra DØE, der skulle forestille at repræsentere HELE det danske ølmiljø. Resultatet blev at det bryggeri, der ved DØEs festival 2011 samlede ca lige så mange smagsprøvepoletter, som resten af festivalen tilsammen, lavede deres eget show. Nu har man da fået fred på DØE, alle må være glade.

Men, nej. palcerinegn af de to events samtidigt, betegnes dom ødelæggende og en krigserklæring. Men det er meget mere simpelt, vi gad ikke at lege med Jer mere; vi vil prøve selv. Så, i stedet for at bytte om på haneclips, drikke øl fra 1972 og i det hele taget, drille mediocore bryggerierne, tog vi ansvar og byggede vores egen hule. Hvordan kan det være en ødelæggende handling for øllets fremme, at der nu er to steder at besøge? Forhåbentlig kan vi i fremtiden se frem til en hel øl-uge i København, og så skal jeg da love for at vi får brug for mangfoldigehed og lyst til at lege endnu mere. Betryggende at de to top dogs for henholdsvis CBC og DØE, begge mente at to festivaler, er bedre end én. CBC, fordi de kan, DØE, fordi de skal erkende deres styrker og svagheder.