tirsdag den 19. januar 2010

Så vendte vi også på en tallerken…


…ligesom vores kære regering, der gik i panik over madordningens første reaktioner. Men af helt andre årsager. Og når skræmmeeksemplet bliver mad, bragt i vacuumposer fra Hamborg, er det klart at man hellere må pakke hele cirkusset ned igen, klart som blæk, vel at mærke. Oven i købet fik regeringen også af vide at de dyrkede ”socialisme”. Alle løb fra regningen og stillede op i køen ved håndvasken.

Her på MUND-FULD er vi også vendt på en tallerken. Nu er vi faktisk 100 % for en obligatorisk madordning i institutioner og endog i skolerne med.

Som blev nævnt i sidste indlæg, vil madordningen nemlig kunne gå hen og blive en fødevarerevulotion af de store. Måske en folkebevægelse, hvis succes kan bruges som foregangsbillede i udlandet. Men dengang var vi imod, da det da må være enhver forældres ansvar og lyst at give sit barn god mad.

Lad os dvæle ved det; lyst, mad, forældre.

Og starte med det sidste; forældre og deres børn. Sidst harcelerede vi en smule over overdrevet madsnobberi omkring mærkevarer, luxuskøkkener og specialvarer. Disse forældre burde bare tage sig sammen og bruge mere tid i køkkenet med børnene og lære dem at spise knoldselleri og syltet makrel.
Ved at følge debatten, er det blevet klart at disse luxus familier, deler skæbne med socialt udsatte familier; ingen af dem evner at sætte børnene ind i måltidskultur, madlavning, sansning, køkkenrutiner o.l. for ingen af dem har lært det.
Den nærværende forældregeneration af 25-45 årige har ikke lært de mest basale kunstner i et køkken og hvorledes skulle de så kunne sætte noget så almindeligt sammen som en madpakke? Vi har for travlt med jobbet, sporten, vennerne; vi er en projektgeneration, der ikke har tid nok.

Vi må have hjælp før vi fejlernærer vore børn. Nogle skal have den hjælp af økonomiske årsager, andre af ernæringsmæssige; alle skal vi motiveres. Løsningen hedder obligatorisk madordning i skoler og institutioner.


På MUND-FULD var vi af den mening at dette kunne man da godt selv finde ud af og det ville man da være interesseret i. Vi må nu konstatere at forældre af i dag, er så langt fra madviden, at kun hjælp udefra kan hjælpe os. Inspirationsnetværk, madklubber, nyhedsbreve og besøg af taskforces; alt dette vil kunne vokse frem af madordningen. Børnene vil vende sig til maden, de vil komme hjem og fortælle om 6-kornsblandinger og skozonérrødder og de vil fortælle hvordan det så ud og smagte og vi vil kunne få information om hvordan det blev tilberedt. Ikke længere vil man stå dernede i supermarkedet og tænke over hvordan man bruger alle de sunde og eksotiske produkter; poderne ved det allerede. Børnene vil redde deres forældre fra fejlernæring!

Og så er fordelene ved sunde og rigelige måltider jo slet ikke blevet nævnt, bedre humør, indlæring, fysik, hukommelse; også midt på dagen er det store måltid vigtigt. Der vil være jobs at hente og på den måde endnu mere uddannelse af befolkningen.

Vi tog munden for fuld, men er ikke klar til at spytte ud; vi tager bare en endnu større bid!

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar