Det sværeste er at skulle forholde sig kritisk til et udsagn, man er 100% enig i. MUND-FULD er 110% enig med Lone Vitus´ nyeste bog "Mad vs. Fødevarer".
Vitus bringer det fødevarepolitiske helt ind på spækbrættet og burde deles ud til alle de mænd, der de seneste 10 år, har sat sig på køkkenreigonerne rundt om i det danske land. Og alle vore skoler.
I en række letlæste og spørgende kapitler ristes vor hjemmeværende fødevareproduktions præstationer af en forfatter, der har haft fingrene helt nede i møddingen som svinebonde selv. Hun har sågar siddet i Danish Crowns hovedbestyrelse.
I denne gennemgang, skal jeg undgå at komme for tæt ind på de mange fortrædeligheder og fejldispositioner man i landbruget, detailledet, på det politiske plan og, særligt, som forbruger, har foretaget sig de seneste mange år. De remses op på smukkeste vis i bogen og fordi vi ved at Vitus har været der selv, giver det så meget mere vægt bag ordene.
Første del af bogen henvender sig spørgende til læseren og sætter os på arbejde, ved at skulle svare på "helt enkle" spørgsmål om vort fødevareforbrug. Hvor kommer vores mad fra, hvem har interesser i den og hvorfor er nogle fødevare billigere end andre? Inderst inde ved videt godt, men Vitus kræver at vi erkender forskellen imellem "mad" og "fødevarer". Det sidste er der hvor der er pillet ved madens egentlige natur, kan vi godt afsløre her.
Det kræver en kold gastromand ikke at vedkende sig at man faktisk godt kender svarene på disse spørgsmål. Prøver man alligevel at undslå sig og kalde kravet om mærkning af konventionel produceret mad med et dødningehoved, for "hippiefrelsthed uden for pædagogisk rækkevidde", kaster Vitus følgende ud i en Tour de Force om produktionsformerne i dansk landbrug i dag.
Fra kartofler, over lammekød, øl, sukker, æg og lightprodukter. Fair and square, dette er læsning, der er så let tilgængelig, at der burde uddeles en folkeligheds pris, for at bringe så komplicerede emner, ned på jorden til os dødelige. Alle; kokke, lærere, hverdagsmennesker, forældre, indkøbschefer; alle kan vi hæve noget fra denne vidensbank.
Men sker det? Vil denne bog have den indflydelse, som den vitterligt fortjener? Her har vi en fagligt funderet forfatter(jeg gentager,fagligt funderet, fordi vi andre tågehorn ofte får vredet i næsen at vi jo faktisk ikke ved hvad vi taler om), der læser os lektien, så tydeligt, at vi bare kan lytte og derefter handle.
Hvor kan sådan en bog virkeligt gøre sig brugbar? Den er skrevet til et mennesker, der interesserer sig for mad allerede, den udfordrer og giver derefter en detalieret gennemgang af vore basale råvarer og deres oprindelse, den runder en række sygdomme og lidelser, som alle er følgevirkninger af skævt frembragte levnedsmidler og slutter af med et par enkle råd.
Udfordring, viden, sundhed og gear i fire ord.
Hvem er det nu, der falder over hinanden, for at få fingrene i netop flere udfordringer, mere viden, bedre sundhed og det bedste gear, når det kommer til det gastronomiske?
Det er Manden ude i køkkenet. Ham der har vredet komfuret ud af hænderne på deres kvinder igennem de seneste 10-15 år. Ikke fordi hun kæmpede særligt hårdt for det, samfundsmæssigt har kvinderne siden 40erne jo haft travlt med at komme alle andre steder hen og fred være med det. Med mændenes entré, er statussen for køkkenarbejdet i hjemmet, atter steget og vi har i dag en opmærksomhed om det felt, som aldrig før.
Havde "Mad vs. Fødevarer" dog bare været en coffeetablebog. Med et format på mindst 35x45 cm, glittede sider og farvefoto i alle opslag. Havde "Mad vs. Fødevarer" dog bare været et TVprogram eller endnu bedre, en youtubekanal. En app, måske. Noget med blinkende lygter og lidt drengerøvsfnis, så havde vi en sællert af proportioner. Havde forfatteren dog for helvede bare svunget sig halvnøgen rundt under hanebjælkerne ude på gården. Slanget sig blandt rodfrugterne i haven og drukket sin perlende vin ned af sin mands spændte overarm. Havde hun dog bare fået et par aftaler med magasiner, om at besøge hende og have en snak om hønsehold for forstadskvinder og hendes egen rådgivningsside om bedre(fedtfri) måltider til den travle karrierekvinde. Fulgt op af en artikelrække om hendes opvækst og de problemer der derefter har præget hendes liv.
Den bog er bare ikke sexet nok.
I stedet fik Vitus, forventeligt og ufortjent, 15 minutter i P1, hvor landbrugets repræsentanter efter 3-4 minutters debat trak det forbandede "sult"kort. Dansk landbrug skal brødføde hele verden, iflg. dem selv. Takket være elendigt forarbejde og dårlig ordstyrerunktion, fik Martin Merrild, Fødevarer og Landbrug, al for megen tid til sin evige klagesang om hvor synd det er for dette korrumperede og ødelagte erhverv.
Vi står her med et snit direkte ind i vores allerinderste. Vores mad.
Med den handlekraft hankønnet kan mønstre i forhold til alt hvad det ellers kaster sig over, vil denne bog være en idéel gave til ham du kender, der elsker sin grill, sin vaccuumpakker og sin ismaskine.
Giv ham den, mens han nærstuderer teknikkerne i bagedysten på nettet, når han handler står ved køledisken, når han er på vej til endnu en vinrejse i Frankrig. Han fortjener den, for han interesserer sig oprigtigt for at omsætte råvarer til fødevarer.
Nu skal han bare lige lære at lave mad.
Vitus bringer det fødevarepolitiske helt ind på spækbrættet og burde deles ud til alle de mænd, der de seneste 10 år, har sat sig på køkkenreigonerne rundt om i det danske land. Og alle vore skoler.
I en række letlæste og spørgende kapitler ristes vor hjemmeværende fødevareproduktions præstationer af en forfatter, der har haft fingrene helt nede i møddingen som svinebonde selv. Hun har sågar siddet i Danish Crowns hovedbestyrelse.
I denne gennemgang, skal jeg undgå at komme for tæt ind på de mange fortrædeligheder og fejldispositioner man i landbruget, detailledet, på det politiske plan og, særligt, som forbruger, har foretaget sig de seneste mange år. De remses op på smukkeste vis i bogen og fordi vi ved at Vitus har været der selv, giver det så meget mere vægt bag ordene.
Første del af bogen henvender sig spørgende til læseren og sætter os på arbejde, ved at skulle svare på "helt enkle" spørgsmål om vort fødevareforbrug. Hvor kommer vores mad fra, hvem har interesser i den og hvorfor er nogle fødevare billigere end andre? Inderst inde ved videt godt, men Vitus kræver at vi erkender forskellen imellem "mad" og "fødevarer". Det sidste er der hvor der er pillet ved madens egentlige natur, kan vi godt afsløre her.
Det kræver en kold gastromand ikke at vedkende sig at man faktisk godt kender svarene på disse spørgsmål. Prøver man alligevel at undslå sig og kalde kravet om mærkning af konventionel produceret mad med et dødningehoved, for "hippiefrelsthed uden for pædagogisk rækkevidde", kaster Vitus følgende ud i en Tour de Force om produktionsformerne i dansk landbrug i dag.
Fra kartofler, over lammekød, øl, sukker, æg og lightprodukter. Fair and square, dette er læsning, der er så let tilgængelig, at der burde uddeles en folkeligheds pris, for at bringe så komplicerede emner, ned på jorden til os dødelige. Alle; kokke, lærere, hverdagsmennesker, forældre, indkøbschefer; alle kan vi hæve noget fra denne vidensbank.
Men sker det? Vil denne bog have den indflydelse, som den vitterligt fortjener? Her har vi en fagligt funderet forfatter(jeg gentager,fagligt funderet, fordi vi andre tågehorn ofte får vredet i næsen at vi jo faktisk ikke ved hvad vi taler om), der læser os lektien, så tydeligt, at vi bare kan lytte og derefter handle.
Hvor kan sådan en bog virkeligt gøre sig brugbar? Den er skrevet til et mennesker, der interesserer sig for mad allerede, den udfordrer og giver derefter en detalieret gennemgang af vore basale råvarer og deres oprindelse, den runder en række sygdomme og lidelser, som alle er følgevirkninger af skævt frembragte levnedsmidler og slutter af med et par enkle råd.
Udfordring, viden, sundhed og gear i fire ord.
Hvem er det nu, der falder over hinanden, for at få fingrene i netop flere udfordringer, mere viden, bedre sundhed og det bedste gear, når det kommer til det gastronomiske?
Det er Manden ude i køkkenet. Ham der har vredet komfuret ud af hænderne på deres kvinder igennem de seneste 10-15 år. Ikke fordi hun kæmpede særligt hårdt for det, samfundsmæssigt har kvinderne siden 40erne jo haft travlt med at komme alle andre steder hen og fred være med det. Med mændenes entré, er statussen for køkkenarbejdet i hjemmet, atter steget og vi har i dag en opmærksomhed om det felt, som aldrig før.
Havde "Mad vs. Fødevarer" dog bare været en coffeetablebog. Med et format på mindst 35x45 cm, glittede sider og farvefoto i alle opslag. Havde "Mad vs. Fødevarer" dog bare været et TVprogram eller endnu bedre, en youtubekanal. En app, måske. Noget med blinkende lygter og lidt drengerøvsfnis, så havde vi en sællert af proportioner. Havde forfatteren dog for helvede bare svunget sig halvnøgen rundt under hanebjælkerne ude på gården. Slanget sig blandt rodfrugterne i haven og drukket sin perlende vin ned af sin mands spændte overarm. Havde hun dog bare fået et par aftaler med magasiner, om at besøge hende og have en snak om hønsehold for forstadskvinder og hendes egen rådgivningsside om bedre(fedtfri) måltider til den travle karrierekvinde. Fulgt op af en artikelrække om hendes opvækst og de problemer der derefter har præget hendes liv.
Den bog er bare ikke sexet nok.
I stedet fik Vitus, forventeligt og ufortjent, 15 minutter i P1, hvor landbrugets repræsentanter efter 3-4 minutters debat trak det forbandede "sult"kort. Dansk landbrug skal brødføde hele verden, iflg. dem selv. Takket være elendigt forarbejde og dårlig ordstyrerunktion, fik Martin Merrild, Fødevarer og Landbrug, al for megen tid til sin evige klagesang om hvor synd det er for dette korrumperede og ødelagte erhverv.
Vi står her med et snit direkte ind i vores allerinderste. Vores mad.
Med den handlekraft hankønnet kan mønstre i forhold til alt hvad det ellers kaster sig over, vil denne bog være en idéel gave til ham du kender, der elsker sin grill, sin vaccuumpakker og sin ismaskine.
Giv ham den, mens han nærstuderer teknikkerne i bagedysten på nettet, når han handler står ved køledisken, når han er på vej til endnu en vinrejse i Frankrig. Han fortjener den, for han interesserer sig oprigtigt for at omsætte råvarer til fødevarer.
Nu skal han bare lige lære at lave mad.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar