Åh, chokolade, jordbær, fløde der løber ned imellem bryster, der er så.....................påtaget.
Sex og mad har det tilfælles at der indgår objekter, som kan føres ind i kroppe, omformes, mærkes og kan uddrages igen. Det er det samme, så hvorfor overdrive?
Glæden ved at dyrke, tilberede og indtage mad er uovertruffen set fra denne blogs synspunkt. (Der skal ikke herske tvivl om at sex også er et yndet område i livet heromkring, men her handler det om mad. Og) Sammenblandingen af de to.
For der er jo egentligt ikke noget problem med sex og mad sammen. Mangt et godt samleje er vel sagtens blevet varmet op med blod rødt kød og passionsfrugter i sterinlysenes skær. I al sin enkelthed er det smukt, når det er personlige oplevelser og fantasier. Vores frie hjernevindinger. Som vi skal passe på, for der dælmig nogen, der gerne vil ersatte vores fantasi med deres.
Vedstående foto dukkede op på MUND-FULDs skærm, da søgeordene "sandwich spread" blev tastet ind for nyligt. Ikke et reklamebillede, ikke pornografi; det er bare irriterende og en smule fjollet. Hvem dypper sig selv i hvid maling, kravler op på et strygebræt, kun iført trusse og lader sig fotografere, slikkende på et glas med et mayonnaise? Helt ærligt?
Ja, det kan opfattes bonért, jeg kan jo bare vælge at klikke videre, vælge sine søgeord med bedre omhu. Men det er sært som den personlige friheds tid, oftere og oftere skal bruges på at vælge fra. Vælge de evindelige og banalt "sexede" fødevarereklamer fra, vælge tåbelige sundhedskampagner fra, vælge fjollede fotos på internettet fra.
Det er vel en del af det, at være aktiv på det verdensdækkende net af info, foto og porno; det kan være ganske underholdende. Det er også en grund til at hive stikket oftere og oftere, for at kunne hengive sig til egne tanker, lyster og indtagelse af (hjemmelavet) sandwich spread.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar