Viser opslag med etiketten økologisk landsforening. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten økologisk landsforening. Vis alle opslag

søndag den 18. september 2011

Food for thought...m+m konference 2011

MUND-FULD er blevet underholdt, undervist og havde i dén grad undervurderet indholdet af lørdagens tætpakkede oplægs-/workshop-/middagsprogram på Mad+Mediers konference 2011.
Fedt.
En stor flok danske madbloggere i DK var samlet, fredag for at se films om mad, lørdag for at deltage i debat og workshops og søndag for at tage til frugtfestival på Lolland. Denne blog deltog kun lørdag og det er herfra der vil blive pludret denne gang.

Før konferencen,var MUND-FULD ikke sikker på hvad konferencen ville blive, og der var kun to oplæg der umiddelbart virker tiltrækkende. Det skulle vise sig at alle lørdagens punkter var én lang rusken op i madforståelsen for os, der var tilstede. Og det faktum var måske det bedste ved hele eventen; mad+medier havde set igennem det mest oplagte ved madblogs og madmedier og valgt at gå et spadestik dybere.


  • Direktør Judith Kyst fra Madkulturen; det store statslige tiltag om mad og Danmark, introducerde til projektet og forsøgte at godtgøre for hvorfor man endnu engang skal bruge tid og penge udelukkende til akedemisk undersøgelse og ikke også se på direkte handling via at inddrage de mennesker der faktisk står og laver mad til danskerne her og nu. Det lykkedes ikke så godt.
  • Vi blev indført i den kritiske journalistiks væsen af DR redaktør Thomas Buch-Andersen. Ikke så mange direkte råd til madverdenen, men interessant og belærende for os lægfolk.
  • Christian Coff tabte mig noget med sit oplæg om etik og æstetik, men imponerede ved at have overført og brugt sit akedemiske arbejde til også at drive landbrugsfællesskab.
  • "Honest Cooking" og bagmanden, Kalle Bergman,var et oplagt og lysende eksempel på den innovationslyst, der ligger i mange af madverdenens krinkelkroge. At skabe én af verdens største madportaler på ét år, er noget af en bedrift.
  • Dagens griner var også dagens kedeligste emne; ophavsret. Man fik næsten lyst til gå til en forlæsning eller to med Morten Rosenmeier. At kunne starte et oplæg, som proffessor, med at konstaterer at nu at man færdig med "det lektorlort"; sweet.
  • At Christain Bitz faktisk er andet end en dansk Chris McDonald, skulle være dagens mest overumblende nyhed. Nej, pis. Til trods for hypersnak og en noget overfladisk attitude, leder Christian et særdeles spænende projektt på Herlev Sygehus, hvor man faktisk inddrager maden som en del af  behandlingen og kan vise gode resultater. Der var noget at lære for undertegnede køkkenleder om præsentation og indlevelse fra modtagerenes side.
  • Søren Wiuff var der, selvfølgelig. g det er herligt at følge denne mands rejse ind i grøntsagernes sjæl. V smagte på karse, kål og jordskokskud, der alle vidste ahvde mindst to sæsoner på bagen. Den mand har en mission og det kan mærkes.

Frokosten var komponeret af selveste rasmus Kofoed, men det blev ike til så meget for MUND-ULD, der skulle chit-chattes med oplægsholdere, Dorthe fra økologisk Landsforening og Hotel-og Restautionsskolens folk. (det sidste gav endda pay off senere på eftermiddagen hvor man fik fedtet sig til en øl hos de selvsamme; istedet for alt det vinhalløj, der ellers blev budt på.)

Videre til 4 små oplæg fra en flok meget engagerede mennesker, der som et pust fra virkeligheden. Bybi, Københavns Fødevare Fællesskabs havegruppe, Fødevarebanken og Invio fortalt hver på 5 minutter og deres projekt og som alle andre oplægsholdere dagens igennem, var de engagerede så det gnistrede. Hrligt at se og MUND-FULD håber at det brændte igennem til madørerne på lægterne.

For min del, gik workshopsne mest med at tale med de andre deltagere om deres og egne tilgange til vores passion for mad.  Der gik en rum tid med at tale med mange om denne blogs interesseområder, så pludselig var der mad og pludselig var det også forbi. Vi var næsten klar til at åbne en skole for jord til bord, mens vi nærmede os Mikkeller Bar, så da Jeppe kunne fortælle spænende nyt fra San Fransisco, var dagen fuldendt. Vi sluttede af med "Black Ball" og selvom dennes brygger smed os væk fra gaden, blev denne MUND for én gangs skyld, FULD.

Over and out...



søndag den 6. marts 2011

MUND-FULDs indlæg på årsmødet i Økologisk Landsforening 2011

Indrømmet, "årsmøde" og "-landsforening" er ikke to skide ophidsende eller sexede ord, men dette er vigtigt.
Livsglæde igennem naturlige produkter, naturlig spisning og naturligvis, sund fornuft, er meget, meget vigtige sager for s alleog økologien er et skridt den rigtigte vej.

Derfor havde MUND-FULD sagt ja tak, til at bidrage med et indlæg på én af workshopsne på årsmødet. Dette er ordene, som de blev læst op.

"I den forgangne uge fik TV journalisten Clement Kjærsgaard til delt Publicist Prisen. Det kvitterede han for, ved at revse den samlede journalststand i Danmark. Og selvom jeg ikke har fået en pris i dag, vil jeg gerne benytte mig af samme fremgangsmåde.


Dansk økologi er på vej ud i farligt land; for ”ØKOLOGI” er blevet et brand i stedet for et naturligt valg.



Økologi er, skal, være en naturlig ting for vores familie. Det er som i ordets egentlig betydning, en del af vores husholdning. Med hjælp fra Økologisk Landsforening, kan det blive en større del af hele Danmarks.

I mit indlæg, vil jeg prøve at angive to problemfelter for økologien. Områder jeg ville ønske økologien ville tage stilling til, således at jeg igen kunne støtte op om tanken 100 %. For som alt andet, er økologi ikke en sort/hvid størrelse, og derfor heller ikke en fanatisk del af min families hverdag. Faktisk er den blevet en mindre del efter vi flyttede på landet.



Med de mange tiltag ØKL står for, kan hjertet jo kun blive varmt, der er brug for ØKL.





Vor familie bor ikke i en by.

Det betyder, kort fortalt, at økologi ikke er på børneinstitutionernes agenda, det er ikke på naboernes agenda, det er ikke på spisestedernes agenda. I alle tilfælde ikke som i større byer, hvor det flertallet af det kommunikerende lag af økologiske forkæmpere ser ud til at bevæge sig rundt. Økologi bliver ikke brugt som et salgsargument andre steder end i gårdbutikkerne og i supermarkederne. Underligt, når nu Sydfyn ER Danmarks have. Men hernede i Svendborg er det mere low key; i køer bare ind i Økomor, den lokale butik, og så er det det.

Derimod er der boder ved vejsiden, fiskere på havnene, æbler i haverne, hvor vi bor.

Det er en stor forskel.

På landet er selvforsyningen en mulighed og oftest er det ”økologisk”, eller rettere, det er artsdifferentieret, det er årstidsbstemt og måske har det fået hjælp af et skud ”vitaminer”. På landet er der masser af vilde bær og nødder, vi har en lokal kødkvægavler(ikke økolog), vores lam kommer fra venner i den lille by vi bor. Vi får høns til foråret, vi dyrker lidt i have med grønt, der er nogle gange en fasan i vejkanten.

Bylivet er ikke selvforsynende, men det er økonomisk set, rigere. Kan man derfor bringe en følelse af sundhed, nærhed, naturlighed og velfærd til forbrugeren, har man vundet sig kunder. Kunder der kan betale for at få bragt æbler ind fra Chile og gulerødder fra Polen, selvom DK burde være selvforsynende i netop disse råvarer.

Der er flest mennesker i byerne, så selvfølgelig er det her pengene skal hentes. Men vi taler ikke naturlighed, vi taler brand; et blandt mange.





Økologi koster mere, udvalget er begrænset, kvaliteten varieret og jeg skal stadig lede mere efter det. Ligesom alle andre luxusmærker, køber jeg en drøm og håber på det bedste.

Men graver jeg lidt, giver reklamerne med grønne marker, smilende køer og blomster på kartonen, ikke altid mening. Og hvor er min drøm så henne?

Dette er ikke det billede jeg håbede at ville stå med som familiefar og travl forbruger. Jeg havde håbet at man have undgået at netop ende som endnu et mærke. Jeg havde håbet på et politisk projekt, med en god smag oven i købet. Det, går jeg ud fra, er ØKL mål; at bringe økologi ud til hele Danmarks befolkning.

På min arbejdsplads, Husholdningsskolen ”Skårupskolen” har vi ½ års tid gået og brygget på at danne en række eksterne kurser. Kursernes formål skal være at danne bro imellem lokale producenter og forbrugere igennem madlavning, debatoplæg, besøg hos og af producenterne samt personligt nærvær. Vi har diskuteret hvor økologien skulle passe ind i disse kurser. Da jeg for tiden, er ret skeptisk overfor en økologisk fanatisme, holdt jeg mig lidt fri af den snak. Det viste sig hurtigt at økologi allerede nu har lidt skrammer hos den ”almindelige lærer” og dermed en almindelig lærer. Er blevet snakket om ihjelhakkede høns og den lokale storøkolog, Skiftekjær, der pakker udenlandske varer på sit pakkeri. I stedet for de sundhedsfremmende egenskaber, var det dette i stedet emnerne blandt arbejdsgruppen. Det synes jeg er rigtigt ærgerligt, for jeg vil mægtigt gerne meget mere økologi på kurserne og på vores skole.

Bemærkelsesværdigt nok, så er vi på vores skole meget interesserede i at få et økologisk spisemærke; som et hvert andet brand, vil det jo se godt ud på døren ind til spisesalen. Igen, signalpolitik, mens der bagved måske mere ligger et ønske om mere lokal forankring i arbejdet med ”mad” i undervisningen, i køkkenet.



Nu til det der kunne gøre økologien mere vedkommende for min familie.

Der er stor brug for fødevarer og det siges at vi har krise.

Snart vil økologien udsættes for pres af konkurrenterne. Når det går op for det konventionelle landbrug at man ikke kan vinde den jævne dansker med Jørgen Leth voice overs og pyntede tal i regnskaberne, vil man bruge det tunge, det ubehagelige, det undergravende skyts.

Som repræsentant for en nu fast etableret band i valget af fødevarer, ser det for mig ud til at man skal til at bruge bokstermer og ramme debatten dybt og højt. Med det mener jeg at der brug for et langsigtet og for økologien, styrkende imagearbejde, samtidigt med at man skal tage de store chancer og debatter, når de byder sig.

Ser jeg som privatmenneske en strålende fremtid for økologien som blot endnu et brand? NEJ

I stedet ville det ære rar med klare udmeldinger, der udviser det eneste vi i fremtiden kan stole på i den store mediestrøm; troværdighed





Jeg lovede to områder i starten af mit indlæg. To områder, der kunne gøre området lidt tilgængeligt for forbrugerne at købe mere økologi.

Det kunne også hedde ”Nem adgang for forbrugeren” og ”Klarhed om økologi”



Det må blive meget nemmere at få fat i økologi, det arbejdes der tydeligvis på, men der hænger en em af luksus over Ø-mærket, der skræmmer mange af de der ikke bor på Østerbro i København, væk.

Gør det naturligt igen. Lad være med at fortælle om ”den gode smag”, når det gang på gang påvises at der ikke er smagsforskel og særligt når stort set alle økologiske gulerødder, med alle mener jeg de store 2kg poser, uden sortsangivelse, dyrkningsangivelse og produktionsland, smager af sæbe.

Lad det være op til forbrugeren at finde gode råvarer, vær oppe på beatet med de kolde fakta om produktet og drop den smilende landmand, med navne som ”Henrik Pedersen, 4. generation på ævlebavlegaard”. I stedet skal der bruges kræfter på at vise at økologi er viden, om sorter, holdbarhed, oprindelse. Hvad er lige de her jordskokker gode til, hvilke æbler er bedst om vinteren? Og hav dem tilgængelige.



Mere klarhed
Svar på følgende spørgsmål:

Hvorfor må økologer tilsætte 25 % gødning fra konventionelle landbrug til markgødningen?

Hvordan forklarer man det faktum at, grundet et mindre udbytte, må man bruge mere landbrugsareal. Og dermed at gøre et større indhug i naturområder?

Hvor står man henne i den kommende mangel på fossile brændstoffer?

Tag de store emner op, når de rammer debatten, vær selv med til at skabe debatten.

Clement Kjersgaard vil have det bedste frem i sit fag. Han hævder at danske journalister af i dag benytter sig de dårligste træk fra journalisme og den akademiske verden. Utålmodighed og arrogance.

I fremtiden så han gerne at de bedste træk blev fremelsket; uafhængighed og grundighed.

Og er det svært at komme med i Debatten på DR 2, så arbejd på gadeplan, på institutionsplan, benyt jer af tilstedeværelse, ikke på nettet; personlig tilstedeværelse.

Jeg ved at dette har kunnet høres som en fraskrivelse af økologi, intet er mere fjernt. Vi handlede gerne mere økologisk, men jeg tror at fremtiden, på et bredt forbrugerplan, kommer til at hedde lokal oprindelse og mere viden om produkterne.



Jeg glæder mig til at følge ØKL i fremtiden