Frøbytteri, fallerede fødevareministre og verdenshandel

Tænker du at give nogle frø til naboen, fordi dine agurker var ekstra gode sidste år?? Overvej det igen, for det er faktisk ulovligt. Gentager; det er ulovligt at give plantefrø bort!

Få en mere detaljeret forklaring og støt underskriftindsamlingen MOD bekendtgørelsen på dette link.

Faktisk har det været forbudt at dele frø siden Danmark trådte ind i EF i 1973, men det gør det jo ikke mere OK, som også det pæne Haveselskab skriver her.

Det er selvfølgelig vanvittigt, men hvor mange andre gode mennesker i den stadigt voksende selvforsyningskultur i Danmark, forhåbentligt bare trækker på skuldrene og fortsætter med at udveksle frø på mere eller mindre organiseret plan, vil MUND-FULD gøre en lille gimmick ud af det. Og så er det forresten i dag, at Frøsamlerne, sender deres forårskatalog ud til medlemmerne. Du kan blive medlem her.

Derfor arrangerer jeg d. 1. marts d.å. et fuldt offentligt og så presseomtalt som muligt, Frøbytteri i privaten. Forhåbentligt kan det give lidt omtale om det problematiske i ikke at kunne give noget så livsbekræftigende som frø, væk  uden at bryde loven.
Link til facebookbegivenheden her.

Som set i de igangværende forhandlinger imellem EU og USA, er det kommercielle interesser, der arbejder for at kunne få eneret på handel med "liv", det være sig vor mad eller ingredienserne, der skal til at producere mad. En ny lille film forklarer fint, hvordan demokratisk valgte regeringer agerer gummistempler for internationale firmaer. Se den her. Når aftalerne er indgået, vil de samme regeringer være sat uden for indflydelse, når det kommer til forbrugerbeskyttelse.

Den kommende aftale hedder TTIP og ud over den er blevet forhandlet på plads under de mest lyssky forhold, vil den kort sagt betyde at virksomheder kan få vetoret over lovgivning, med henvisning til at loven kan skade handelsforhold for samme virksomhed. Ræven, der vogter høns.

Og da intet er hyggeligere end at møde nye og gamle havebekendte, gøres der lidt ekstra ud af det her.
Samme dag vil filmen "Cowspiracy" tilfældigvis også køre på mit TV hele dagen og der vil altså være god mulighed for at tale fremtidige opgaver for fødevarepoitiske emner at blive talt igennem.

Desværre er der nok ingen støtte at hente hos vores Fødevareminister, der nu har ændret holdning i så mange forhold at han ikke er til at genkende, som det stærke holdningsmenneske han startede ud som. Der findes stadig folk, der har forhåbninger til ham via den nys lancerede "Økologiplan 2020", men hvor mange ben har en sådan plan at gå på, med en kommende borgerlig regering, og TTIPaftaler? Dan Jørgenden har sænket stemmen og taletempoet, samtidigt med at han jubler over at "vi" kan eksportere pølser til Kina snart, at vi må "revurdere" sprøjtekravene og at selfies er fede. #sellout #notmyminister #omjeggad #P1
Interviewet, hvor han indtager rollen som nikkedukke for industrien, kan lige nu findes her.

Der er nok at tage fat på for os almindeligheder og det starter hver gang vi køber vores mad eller dyrker den selv. #civilulydighed

Askese

For nogle dage siden undlod jeg at spise i 2½ dag; bare for at se hvordan det ville være. Et madmenneske, der lever fra måltid til måltid. Fra såning af den ene afgrøde,til høst af den næste. Som underviser i mad, som fader. Hvordan ville jeg kunne klare bare 2 timer uden mad?
Glimrende, viste det sig. Sulten var slet ikke til stede den første dag og bare som en lille rumlen den næste. Tanken om mad, derimod, var svær at deale med. Ikke at spise, men at røre ved, sætte den sammen til nye retter. Pludselig havde jeg al denne tid på mine hænder også selvom jeg lavede lidt mad til resten af familien. Vand og the holdt mig i gang, men på trediedagen kunne jeg ikke stå og smøre mad til andre, det var for fistende at begynde at tænke i smage og dufte, jeg ikke kunne have. Det var hårdt.

I maj afleverede jeg et kæmpe stykke arbejde; planlægningen og udførelsen af den måske mest betydningsfulde ølfestival i Europa. Små 9 måneder blev fyret af på to hæsblæsende dage, flere erfaringer blev høstet og CBC fortsætter i 2014. Jeg blev ikke bedt om at gentage succesen, da støvet havde lagt sig. En anden form for askese indfandt sig, manglen på at være i top-ydeevne-mode og fornemmelsen af at være tilstede i orkanens øje. At være med til at løfte en begivenhed af denne karat og så vide at det smarteste/bedste og naturlige for den fortsatte udvikling af festivalen, vil være at skære sig selv løs, så luftskibet kan flyve endnu mere strømlinet, er en svær erkendelse. Men også her rammer en følelse af at det netop ikke er kicket ved at være med i et innovativt og ledende crew, det er ikke at vide det nyeste og mest hemmelige, jeg savnede i månederne efter. Det var skabelsen, kreativiteten, der blev sat fri og ikke fandt afløb. Så da de første abstinenser, sulten, efter at være på forsvandt, da kreativiteten er blevet sat fri igen og ikke er 100% bundet op i et enkelt felt, da hjælper afsavnet faktisk som motivator. Det føles fint.

Haven har leveret godt i år og vores familie har i stor grad kunne trække på dens produkter til aftenmåltidet og til de små måltider igennem dagen. Vi har kunne supplere med supermarkedsindkøb, vi har levet i en dejlig frihed, en drømmende askese, fra at skulle bruge penge i den udvandende og sørgelige danske supermarkedsindustri. Dét er i sandhed vidunderligt, afsavnet kan kun blive større fremover; der er købt slagtekyllinger forleden.

3 eksempler på askese, at undvære, skulle give afkald på noget jeg troede uundværligt. I alle tilfældene har det haft omkostninger og gevinster. Et par tab i form af mennesker, der følte sig forbigået og projekter, der måtte skrinlægges, var omkostningerne. Mest gevinster, i form af vigtige erfaringer og en øget indsigt i hvilke værdier, der egentlig er de vigtige at holde for øje.

Nysgerrigheden er vigtig. Hvad sker der, når man gør sådan? Eller sådan? Er den blinde og for lange omvej, det hele værd? Det er den, hver gang.
Ligeledes det enkle, i de omtalte tilfælde er det den helt rene sansning, kropsligheden, alle sansernes indtryk, der træer frem.

Til sidst; grunden til ens handlinger. Hvorfor gjorde du det, kommer resultaterne ud bedre end konsekvenserne? Er din grundholdning rystet, din samvittighed god, dit tidsforbrug?

Store ord, men dette er også det første indlæg i mange måneder, tankerne har været vidt omkring. Og på sommerferie ovenikøbet. (Denne blogs rejseanbefalng skal være Markthalle Neun, Eisenbahnstrasse i Kreuzberg,Berlin;  alt hvad alle danske fødevare- og kunsthåndværkermarkeder ikke har).