For nylig havde denne blog fornøjelsen af at gå live og fortælle om dette 90er fænomen; den politiske bevidste forbruger.
Det var sjov og interessant at være med til...........man kan håbe at publikum havde det på samme måde. Ved Madspildskonferencen optrådte FDB også, med et indlæg, der mest handlede om hvor elendige forbrugerne er til at håndtere deres madvarer og ditto -vaner. Der skal ingen tvivl være om at det er også denne blogs holdning; som forbrugere burde og skal vi være bedre til det med at forbruge.
Men at FDB, en af det supermarkedskæder, der sælger alle de dårlige vaner, skal komme og belære os; det kan jeg ikke få til at hænge sammen. Så ud over at rakke ned på FDB og noget med nogle glashuse; så vil MUND-FULD gerne deltage med noget konstruktivt. Det ville da derfor være oplagt at hoppe med på vognen, hvis nu FDB skulle lancere en kampagne for mindre madspild, således som jeg følgende blevinviteret til? Jeg skulle "bruge min mit netværk" og blev endda inviteret til et oplæg med Vincent Hendricks, som tak.
Øh, nej tak. Sikker på at Vincent er en fin fyr, men jeg er ligesom i det her for at undgå at bruge mere; ikke for at ræse til KBH i tide og utide, for at drikke flaskevand med nogen der kender nogen. It´s not about the money (we just wanna make the world dance).
I stedet vil jeg bruge det redskab jeg har; interwebzet og finde ud af om ikke der kan laves en liste over tiltag FDB selv kunne tage i brug, for at nedsætte deres eget spild. Det tyder jo på at de selv er optaget af andres problemer, problemer de selv er årsag til, via deres status som detailled.
To ting; 1: Hvad kan supermarkederne gøres ved deres eget spild?
2: Hvad kan supermarkederne gøre for at hjælpe forbrugerne til at reducere deres spild?
Med "supermarkedernes eget spild", menes hele kæden, fra produktion til varen står på hylden.
Ja, som indkøber af enorme mængder af varer, kan supermarkederne jo stille krav til deres leverandører. Idag handler de krav om størrelser på kartofler, farver på jordbær, om at få fødevarerne til at passe ind på hylderne, holdbarheden og i den dur. Udelukkelse af enorme mængder af fødevarer, pga deres naturlige forskellighed.
Det kunne de jo passende stoppe med, da det er noget i nærheden af 3-4 kilo kartofler der smides bort, hver gang der ligger ét i butikken. Det siges at det er forbrugerne,der forlanger at varerne er ensartede og ligner hinanden, året rundt. Som privatmenneske har jeg aldrig støt på emnet "de forbandende skæve kartofler fra brugsen" ved middagsbordet. Eller " de forpulede løg, der bare ikke vejer 78 g per styk"; hvem har det?
Hvor kommer råvarerne fra? Spild handler også om ressourcer, transportressourcer.
Udvalget er enormt, skal det partout være det? Igen, man mener at det er forbrugerne der VIL have f.eks.28 forskellige slags rugbrød. Denne blogs mening er nu at forbrugerne vil have gode rugbrød. Så sørg for at have 4-5 forskellige, men virkeligt gode brød. Supermarkeder skal konkurrere på kvalitte og pris, ikke på enorme mængder af elendig kvalitet.
Når så disse dejlige fødevarer rammer butikkerne, kunne supermarkederne give os bedre muligheder for at vælge præcis hvor meget vi ville have af dem. Der står vægte allerede; de gælder dog kun vindruer og nye kartofler i dag. Det skal gælde alle grøtsagerne og frugterne.
Oveni skal supermarkederne så give os forbrugere tid til at spise os igennem varerne. ved dels at lave tilbud på små mængder, dels at lade varerene være af en sådan kvalitet at køberen kan nå at spise igennem de 16 klemmentiner, før de rådner op i skålen derhjemme.
Supermarkeder er pengeindtjeningsmaskiner og at smide madvarer ud, er spild af penge. Så supermarkederne må spore deres affald, hvad er det, hvorfor bliver det smidt ud osv. Det er forhåbentligt noget man allerede nu er meget opmærksomme på, ellers er der nogen der har opfundet et system, der kan. Tjek deres salgsvideo her.
Og så skal supermakedskæderne komme ind i kampen for at bidrage til samfundet. Aktivt og uegennyttigt bidrage til at vore omgivelser bliver bedre, sundere og alt det der.
Det var på tide og det er jo alt. Man kunne se til sin søster organisation PCC Natrural Markets i USA, der forsøgsvis arbejder med at opstille kompost anlæg ved butikkerne, i form af et helt lukket system. Artikel her
Giv det væk. Allerede nu er der samarbejder med Fødevarebanken, om afsætning af før-dato varer. Det er fint og på tide og forresten er det vidst ikke Fødevarebanken, den der har hængt i bremsen. Det har FDB, i dette tilfælde og som jeg kunne tolke det på Madspildskonferencen, var det bekymringen for diverse myndigheder, der havde holdt igen.
Derfor skal mit sidste råd til supermarkedskæderne være at de kaster sig ind i den politiske arena, med deres ønsker og krav til vore lovgivere. Det kan ikke passe at detailhandelen skal sparke nedad på forbrugerne, denne usammenhængende, tvivlende og konservative flok af mennesker, når der skal arbejdes seriøst med madspild.
Dette var 1 times reseach på nettet, der er meget mere at grave i; også for dem der måske kan tjene penge på at gøre det. Gør det, tak.
(og dette var forresten indlæg nr 100 på denne blog, jeg giver en omgang.)
Opslag
Hmmm.....http://www.dr.dk/P4/Nord/Nyheder/Aalborg/2011/11/04/144310.htm
SvarSletja, de vil gerne have deres investering hjem, ikke et ord om fødevaresikkerhed, eller de eventuelle ikke-tilstedeværende ulemper for forbrugeren; det havde klædt en protest.
SvarSletHej Ivan :)!
SvarSletJeg var selv med til madkonferencen og ved, at vi var en del der sad og undrede os over FDB's ansvarsforflygtigelse, for deres oplæg stank lang væk af "det er jeres egen skyld, dumme forbrugere. Vi giver jer jo bare, hvad i vil have...".
Jeg vil i den forbindelse gerne takke dig for dit oplæg på Ankerhus, det beviste kun hvor vigtigt det er at være kildekritisk i forhold til vores uddannelse og vores privatliv ;)!!
jeg er efterfølgende blevet kontaktet af FDB. Her følger den foreløbige konversation:
SvarSletKære Ivan,
Jeg skriver til dig, fordi min kollega Signe Frese mødte dig på Ankerhus i sidste uge, hvor I begge talte om madspild. I FDB har vi i øjeblikket fokus på madspild gennem vores Grønne Idépris
...vi skriver til dig for at høre, om du vil være med til at sætte fokus madspild i dit netværk.
Over de næste måneder indsamler vi gode idéer fra forbrugerne til, hvordan vi kan mindske madspildet derhjemme, og også hvordan supermarkederne kan blive bedre til smide mindre mad ud. Vinderen af den bedste forbrugeridé præmieres med 30.000 kr.
Vi håber, at du som madblogger vil være med til at sprede budskabet om kampagnen på din blog Mund-Fuld, så vi kan få indsamlet rigtig mange gode idéer til at mindske vores madspild. Konkurrencen løber frem til d. 31. august og man kan indsende lige så mange idéer man vil. Det er muligt både at indsende sine idéer via facebook På facebook kan man blive inspireret af de andre idéer og kommentere dem samt få gode råd og tips på bloggen.
Vi vil desuden gerne invitere dig til prisoverrækkelsen d. 20. november, hvor bl.a. Vincent Hendricks vil tale. Skriv tilbage, hvis du ønsker at deltage, så sender vi mere information og et program, når det er klart.
Vi håber, du har lyst til at hjælpe os i kampen mod madspild og naturligvis at komme med dine egne gode råd på facebook.
Venlig hilsen
Michaela Horn Simonsen
Svar:
Tak for mail. Jeg har ikke lyst til at deltage, da bloggen er 100% uafhængig kommercielle interesser. Dertil var det underligt at opleve et oplæg fra FDBs Signe Frese, der, for 95%s vedkommende drejede sig om hvor store affaldssyndere forbrugerne er. Jeg synes at FDB burde feje for egen dør og komme med løsninger der omhandlede egne arbejdsprocesser og indkøb. Det kan godt være at en undersøgelse FDB selv har lavet, fortæller at forbrugerne smider mere mad ud end FDB selv, men det frikøber ikke firmaer som FDBs ansvar for eget spild. Brug de 30.00 på at få vægte til løs frugt og grønt i butikkerne og sørg for mindre emballage; det ville rykke; ikke en tale af Vincent Hendricks; intet kunne være mere ligegyldigt. Jeg beklager meget at Signe Frese var så syg, at hun måtte tage hjem før mit eget oplæg; hun havde helt sikkert haft lyst til at still nogle spørgsmål, ligesom jeg havde til hendes, men som hun ville tage senere. Det senere blev så aldrig, dén dag.
Signe Fredse svarer, efter ovenstående blogindlæg:
SvarSletKære Ivan,
Vi har fuld forståelse for, at du ikke ønsker kommercielt indhold på din blog.
Må jeg i samme anledning gøre opmærksom på, at FDB i modsætning til din opfattelse og tekst på din blog, opfordrer til at madspildsproblemet skal løses i samarbejde mellem forbrugere, producenter og
Derfor sætter FDB, udover forbrugernes rolle, også fokus på innovation der kan være med til at gøre madspildet mindre i værdikæden rundt omkring dagligvarehandlen. Det gør vi via FDB’s Grønne Idepris, hvor vi entrerer med virksomheder, forskere, organisationer, som kan være med til at løse problemet via innovation og nytænkning. .
Derudover engagerer vi landets gymnasier i spørgsmålet og slutteligt kører vi naturligvis en intern kampagne for Coops medarbejdere, som skal være med til at minimere spildet og vidensdele gode ideer.
Udover det har vi en række andre tiltag, som du vil høre mere om i efteråret.
Jeg beklager, at du har den opfattelse at vi udelukkende fokuserer på forbrugere. Det emne jeg var blevet bedt om at tale om i Sorø var nu med fokus på forbrugernes rolle og vores rapport fra sidste år. Set i lyste af, at det uundgåelige madspild er størst her, og at forbrugerne faktisk ikke er klar over at de spilder mad, synes jeg, det er et meget naturligt fokuspunkt. Men det kan du jo drøfte med arrangørerne.
Venlig hilsen
Signe D. Frese
Mit svar:
...I bruger altså en masse kræfter på at opfinde løsninger og svar, der allerede findes i verden omkring os, mens det vi har brug for er handling. Jeg synes det er (endnu) et spild af ressourcer. Jeg glæder mig til at følge den proces og resultaterne deraf, samt de uvillidige vurderinger. Tak for din hurtige respons.