Haves: Cittaslow. Ønskes; velgører

Man behøver ikke at råbe "Citta Slow!" hver gang man tænker på Svendborg og byens udvikling. Men når en borgmester interviewes om byens fremtidige muligheder, kan det undre at byens status som Cittaslow, ikke engang nævnes i en bisætning.
Det kommunale niveau i Svendborg har ladt en forrygende god idé om unik udvikling af byen slippe af hænde; Svendborg Citta Slow er en død sild i hænderne på et administartionsorgan som en kommune, der fremgår nu.

Og vel godt det samme; det kan ikke være op til en kommunalbestyrelse alene, at håndtere så vidtløftigt begreb At de nærværende byrødder heller ikke lader til, personligt, at kære sig om at Cittaslow certificeringen, er det e n e s t e, der adskiller Svendborg, fra andre provinsbyer i DK. Det er sgu lidt synd, mildt sagt. Denne blog har behandlet det område før, her, her, og her.

Man når kongen er død, står der altid en eller anden herold der trutter i en trompet og bekendtgør at kongen skal leve. Så hvorledes kan vi få denne denne konge til at leve? Kun ved at borgerne, de bosiddende i byen selv, tager begrebene til sig; lever i en Cittaslow hver dag. Dette kræver fælles beslutninger, men også en beslutning den enkelte skal tage. Det er den lange bane.

Men i sit interview(Fyns Amts Avis 18. dec. d.å.), sit overblik over de seneste to år og de kommende to, nævner Svendborgs borgmester en spænende mulighed. Han vil nemlig gerne have en række anonyme, men velbjergede svendborgensere og fimaer i byen, til at gøre sig fri af Janteloven og investere i byen.
Genial idé; hvis man ser bort fra næste del af borgmeserens sætning; "investorerne skal kunne se en mulighed for et fornuftigt afkast". Det lugter lidt for meget af øget profit og lidt for lidt af fremtidsvisioner.Med mindre vi laver lidt om på forståelsesrammen af "et fornuftigt afkast".

Lidt lommepsykologi. For hvis nu man har meget, i dette tilfælde gode finanser, så har man vel ikke nødvendigvis for flere gode finanser? Hvis man er velbeslået og sikret på det financielle område, er der så ikke andre områder man kan få lyst til at blive rig på? Anderkendelse for andet end bare økonomisk rigdom? Kodeordet her er "Mæcen", eller det udtryk MUND-FULD bare synes lyder bedre; "Patron".
En velgører, der støtter andres arbejde og dermed sikre sig selv et fornuftigt afkast i form af anderkendelse fra det omgivende samfund.
Der arbejdes med tre former for støtte:

Tre slags sponsorer (inspireret af Bernadette McNicholas, 2004):

	MÆCEN	SPONSOR	PARTNER
Aktivitet	Donation	Marketing	Partnerskab
Fokus	Velgørenhed/støtte	En god handel	Image/brand

Kilde: http://sponsormedvilje.dk

og det skal da ikke være en hemmelighed at denne blog klart ser "Mæcen"-delen, som værende mest oplagt at bruge i en Cittaslow. At give tilbage til dem der har givet én selv, som brygger Jacobsen gjorde det.

Man kunne få en Mæcen til at købe dele af torvet fri til lokale producenters salgsstande. Man kunne støtte etableringen af en Smagen af Fyn butik i Svendborg. Man kunne støtte plantningen af frugttræer i alle offentlige institutioner, poesifestivaller, æbleræs, skoleudflugter til udlandet, listen er, bogstaveligt talt, uendelig.
Man skal blot gøre op med forståelsen af "afkast".

Fynsk gastronomi ikke repræsenteret på Israels Plads

Så kom den; listen over standholdere på "det nye" Israels Plads I København(link).
Er Sydfyn repræsenteret, som MUND-FULD før har foreslået? Nej, det var ikke overraskende. Hvad der måske var overraskende at to andre danske regioner; Bornholm og Møn, har fået deres eget springebræt ind i Københavnernes hjerter og tegnebøger ved at få sig en standpalds hver

Det er sørme ærgerligt at hjemstedet for Danmarks største fødevaremarked; øen med to foreninger; "Kulinarisk Sydfyn" og "Smagen af Fyn", ikke er repræsenteret fra starten af. Vi må håbe at det er noget man kommer efter, i alle tilfælde er det ikke kun denne blog, der har set lyset langs bordene i det centrale København.

Så, hvorledes kan man modtage fremmede og stadigt være et stærkt lokalsamfund, der i denne sammenhæng, skal sælge Fyn som et fødevareproducerende mekka? Hvordan skabes det folkelige grundlag for at påstå dette?
Nu har MUND-FULD jo allerede foreslået at få en stand på Israels Plads, her er et andet gratis råd.

Vær tilstede dér, vor folket er.
De er på FaceBook....eller et eller andet socialtmedie. Denne blog skal være den første til at beklage dette, men de sidder der altså og glor ind i skærmen. Lad os se hvad det hvo´n det går med at ramme fynboerne med madvisioner via FaceBook:

Smagen af Fyn, ikke tilstede på FaceBook.
Kulinarisk Sydfyn, 7 personer i gruppen på FaceBook.


Nå, men hjælper det også overhovedet at være aktiv på det medie? Ja, det gør og her er præmieeksemplet.

Hugh´s Fish Fight(link), kendt engelsk TVkok og indehaver at River Cottage, indleder for ca. ½ år siden en kamp imod det massive spild af fangede fisk i de europæiske farvande. Noget med at for hver  fisk der kommer til butikkerne, er 10-12 andre blevet smidt bort, døde.
 Idag, 13. juli 2011, har EU Kommissionen(link) selv foreslået et totalt forbud imod ethvert misbrug og udsmidning af fangede fisk. Og hvilket medie tror du kære læser, var det stærkeste for at skabe et folkeligt forståelsesgrundlag og ditto, opbakning?

Nemlig! FaceBook!

Så kære Fyn, få lavet dig en FaceBookprofil og begynd at samle folket. Ser man i aktivitetskalenderen for madarrangementer, er der jo masser at fortælle om:

Smagen af Fyns website/aktiviteter, senest opdateret i maj 2011
Kulinarisk Sydfyns website/aktiviteter, seneste opdateret 3. juli 2011

Skyldes denne fodslæben noget særegent fynsk måske? Kan det tænkes at der på Fyn er en særlig tankegang, der betyder at de organisationer, der kunne tænke progressivt og faktisk benytte sig af området kvaliteter, har svært ved at komme i kontakt med fynboerne per se?

Som tilflyter på 6.år er det min personlige og erhvervsmæssige erfaring af fynboerne, generelt set, godt kan lide selskab. Deres eget selskab. Der findes stadig svenborgensere der begræder den dag "de røde" kom til byen og overtog en stor del af det udadvendte Svendborgs aktiviteter. Det er næsten 40 år siden!

Disse "røde" skabte hele det renomé som Svendborg idag overlever på; de skabte bevidstheden om en slags dansk californien, med hippieværdier som samvær, nærhed til naturen, lærdom, medmenneskelighed. 

De var tilflyttere, der så værdier, som de lokale ikke var bevidste om. Derfor var de også bedre eksponenter for disse værdier, de ville faktisk gerne bo i dette landskab. Således er det vigtigt at sætte pris på tilflyttere, fremmede, der faktisk vælger at bosætte sig som din nabo. For de vælger at bo dér, det gør de fastboende ikke, de er der jo allerede. Og jeg skulle hilse at sige at alle idéer om et bedre samfund burde være velkomne, for Fyn er også udkantsdanmark, ligesom Bornholm og Møn.