Så fik vi noget fandenivoldskhed fra madfolk, er det så godt?

Nu burde MUND-FULD være glad, når NOMA sådan giver gæsterne fingeren på åben Twitter-profil. Verdens bedste resaturation valgte at hilse nogle gæster, der udeblev fra en reservation, med et foto, der viser køkkenchefen og en flok ansatte med hævet langfinger. Det var da noget af den aggression, vrede og råben op, som denne blog efterlyste. Link til indlæg om madkommunikation

Det korte svar er vel "Ja".
Når folk sådan bare ignorerer deres reservationer, ikke melder afbud og på dén måde laver ged i en virksomheds indtjening, så fortjener de vel en fuck finger. Det var flere andre danske topkokke og deres hang arounds i alle tilfælde enige om, da emnet senere blev vendt på Facebook. I det hele taget er gæster som sådan ikke særligt gode til at melde afbud , hvilket er en stor frustration i restaurationsbranchen dagligt. Dette var måske dråben?
Men helt ærligt, er det på sin plads at verdens bedste restaurant giver udtryk for frustartionerne på dén måde? Det synes en kende primitivt og uraffineret af et spisested, der i dén grad er berømmet for finesse. Personligt kunne jeg godt have brugt noget mere udspekuleret.

Skal al kommunikation egentlig være raffineret og udspekuleret, for at det kan accepteres og anderkendes?
I alle tilfælde synes der at ligge en lidt dybere tendens i dette om sød/agressiv kommunikation. Et spadestik længere nede drejer dette måske sig om vores nordiske "blød-mave-kultur". En kultur, der bryster sig af at være åh-så åben og forstående, men faktisk er lige så fordømmende som andre lukkede forståelsesrammer?

At være velformuleret, kunne være imødekommende overfor andres synspunkter, kunne tale med dæmpet stemme, er gode værdier. At råbe op, være stædig, give fingeren i frustartion; det er ikke så godt.
Som denne blog er blevet gjort opmærksom på, så klæder det ikke voksne mennesker at opføre sig som umodne unge. NÅ og hvorfor så ikke? Er det ikke en anelse højrøvet at underkende en kommunikationsform, bare fordi man ikke selv mestrer den eller synes den er valid? Er det ikke den bløde 70er pædagogiks helt store fejltagelse at den udelukker, samtidigt med at den siger den er indkluderende og giver plads til alle?

Denne blog tillader sig hermed at konkluderer at den fuck finger NOMAholdet sendte forleden, er det ultimative oprør imod de lilla bleer i danske institutioner, i dansk politik og i den danske madbranche. Når verdens bedste restaurant vælger at kommunikerer på denne måde, falder al kritik fra de bedrevidende, bløde maver og jordfarvede hjemmesider om spelt, helt væk. Hele hæren af søde og omfavende madmennesker, der har hyldet den nordiske bølge, må stå noget undrende tilbage. Her var det hele så designet og naturligt og så blev det grimt og drengerøvsagtigt. I var ikke så ens alligevel. Kokke, også på verdens bedste restaurant, passer ikke ind magasinerne og morgenshowsne. De er (også) proletardrenge, med trang til dyre ure og plat gestikuleren.

Eller rettere, de behersker begge dele. De er både og. Kan I mærke hvordan glansen glider af cupcake-drømmen og de selvplukkede brombær, hvordan verdens bedste restaurant, det sted så mange madkommunikatører læner sig op ad, blev grimt, flabet og virkelighedsnært? Ude af kontrol?
At lave mad, også på det niveau, skal ikke udstilles i glittede magasiner, ikke beskrives i tv af mennesker der står på en mark. Mad er varme, ild, skarpe knive og stress også, men det lader den danske madelite at have glemt. NOMA får fem fingre herfra;  I´m loving it.













(og få Jer så et reservationssystem der fungerer; med kontaktinfo på gæsterne og depositum for reservationer. Verdens bedste restaurant, verdens dårligste logistik i "bogen".)

•