De tre største fødevaremarkeder i......i verden, mindst

Der var det gamle, der var det ambitiøse og så var der dem med alle statsmidlerne i ryggen. Hele 3 fødevaremarkeder vil snart stå klar til holmgang; hvem mon kommer mon ud som "vinderen"? 


Her vender man ryggen til et øjeblik og pludselig står Danmark med hele tre fødemarkeder af stor kaliber, på hånden. Der bliver sgu meget sydesalt, marmelader produceret med respekt for råvarerne og ægte håndværksrespekteret- møllet mel, der skal slæbes med hjem.


Lad os se lidt på de 3 kombetanter og give MUND-FULDs egen favorit, Kulinarisk Sydfyn, et par råd om hvorledes man beholder førertrøjen på.


Først et smut til Roskilde hvor denne blogs yndligsemne i 2011, Madkulturen, står sammen med Roskilde Kommune og et par andre skattestøttede spillere, samt Roskilde Dyrskue og med et helt Ph. D stipendiat til opgaven. I samarbejde med Ålborg Universitet (s afdeling i København, så er vi da landsdækkende), skal kandidaten udvikle et nyt designkoncept for dyrskuet, der viser dansk landbrugsproduktion og services "into modern urban and sub-urban food cultures", det så smukt er formuleret. Se stillingsopslaget her.
Kort fortalt; "Hvad kan de unge godt lide, samtidigt med at alt bliver ved det gamle?" (Skift eventuelt  "de unge" ud med "de unge på 60"). Man ser frikadellerne og kartoffelsalaten stable sig op, alt imens Medina skriger "hvor er det fedt at se Jer" udover pladsen fra en scenen formet som et stort svin eller et kålhovede.
Det ser ud til at en lind økonomisk strøm løber fra statskassen og Axelborg til denne guldkalv. Det bliver interessant hvornår man er klar her, et Ph.D studie er jo som regl en 3-4 årig affære.


I nr. 2, Aarhus,  lader det til at man griber det anderledes gradiøst og hurtigt an; her er mantraet "Nordisk Gastronomi" og man kører afsted med arrangementet allerede fra sommeren 2012. Under festugen vil Food Organisation of Denmark og vennerne fra Arla, Erhvervs ministeriets fond til markedsføring af Danmark m.m. ,afholde hvad man kalder "Nordens største madfestival". 
Skal I nu ikke lige hive de 30.000 lovede gæster hjem først, venner?? Projektleder Anna Lund, hvis alder og tidligere metiér er beskrevet vel fyldigt i pressemeddelelsen, meddeler at man allerede har 50 kokke og virksomheder tilmeldt. Der er planlagt en flot geografi i forskellige temaer og der er lækre hjemmesider i overmål, hvilket tyder på en solid førsteårs satsning. Men hvad med året efter og særligt, hvad hvis man "kun" får 15.000 gæster? Hvor mange designudtænkte publikumsflows og overlagte underskudsgivende billetpriser er der så råd til?








Ja, MUND-FULD er ikke meget for megarexien, der pludselig har ramt området for boder med lokalt produceret mad og strikkede sweatre.  Det er en farlig tendens; sådan at pumpe noget kunstigt op med supsidier og varm luft.  Det kan meget hurtigt falde sammen og ødelægge den lille kerne af ægthed, der reelt set var udgangspunktet.


F.eks. den ægthed som den tredie og første madfestival,  Kulinarisk Sydfyn, repræsenterer. Her har vi den lille, frivilligt baserede madfejring, som igennem 10 år har vokset sig til det største fødevaremarked i Danmark. Med 12.000 besøgende og godt 70 udstillere, er der tale om et stort marked, med deltagere fra hele landet. Nogle af disse vil sikkert forsvinde til Aarhus i år, da både billetter og standleje lader til at være stats-/industristøttet og dermed kunstigt holdt nede. (Vel ikke en ukendt metode for den monopoliserede danske fødevareindustri og deres prispolitik overfor forbrugerne).


Sammen med standholdere, kan Kulinarisk Sydfyn, vel også risikere at miste et trækplaster som Nordisk Ostefesival til én af de nye masdodonter. Faktisk kan alt det der er afhængigt af økonomi og som kan fysisk flytte sig, være truet for det frie, selvdrevne marked i Svendborg. 
Der må derfor tænke nyt og anderledes for at beholde et momentum som den førende madfest her i landet. Her skal MUND-FULD give sine gode råd; de er til fri afbenyttelse og uden beregning, altså helt gratis, uden at man skal betale for dem.






Ja, for vi skal helt derhen, hvor det ikke er pengene, der udgør attraktionen. Vi skal helt derover hvor Svendborg i sig selv er attraktionen. Det er svært at flytte en hel by. Jeg mener, vil man se Louvre, tager man til Louvre. Gæsterne skal ikke komme for at se diverse kendisser eller smage bornholmsk rapsolie, de alligevel kan købe i alle coopbutikker og se på TV. De skal komme til Kulinarisk Sydfyn fordi det ER Kulinarisk Sydfyn.


For det første skal det være muligt at spise sig mæt på et fødevaremarked. Få nogle boder med helt basal mad; pølse, ost, brød, en gryderet. Man bliver sært nok sulten af at gå og hapse småbidder hele dagen. At man ved sidste års marked kunne få flasker med vand fra Svendborg  Vandforsyning var i den rigtige retning. Ved ikke om Svendborgensisk vand er særlig unikt, men det overgår da det udenlandske ditto, man som deltager i diverse fødevarekonferencer og MAD Food Camp, bliver udsat for. 


På et lidt større plan, så skal selve byrummet emme af mad og råvarer. Så plant byen til, organisér eller læg op til Guerilla Gardens allerede fra foråret, således at der er radisser, salater og masevis af blomster i de etablerede bede og plæneanlæg; istedet for at komme slæbende med kæmpekummer fyldt med grøntsager stukket ned i jorden og arrangerede blomsteropstillinger, der hænger med hovedet efter to timer den første dag. Tænk videre i den retning; gør tiltag, der bogstaveligt talt, er rodfæstet i Svendborg og omegn. 


Få musik, kunst, workshops, oplæsninger indover; åbn op for andre vinkler end paptallerken-producent-smagsprøve-køkultur-konceptet. Og ikke i form af popkultur, please. Få lokale bands, få de skæve med; dem der ikke har et TV-program eller en bogserie, der lige skal fyres af samtidigt. Det er af yderste vigtighed at det er markedet selv, der  sætter premisserne for hvem og hvad man ønsker præsenteret.
Sidste år havde man f. eks placeret Slow Food bevægelsens oplæg i et fjernt lokale; de skal da ned på torvet og stå. Man skal have flere holdninger med, sende et budskab der klæder en Citta Slow; mens den stadig er den eneste danske og derfor kan promovere på det.


Tænk endnu mere lokalt; der er ikke meget lokalt over franske oste og bornholmsk chokolade.  Det er alligevel de standholdere, der har gavn af at tænke på hvor de får mest, økonomisk set, ud af at rejse andetssteds hen. Lad børnene komme til med deres skolehaveproducerede sager, lav et swap meating for alle der har lyst til at bytte brombær marmelade for tørrede blomster.


Lyder det lidt fodformet? Sikkert, men det er kun så langt denne blog evner at tænke. Pointen her er at Kulinarisk Sydfyn må bide sig fast med dets lokale placering, events der kun kan findes på netop dette marked. Og da de to nye drenge i klassen, allerede har fået alt det dyre legetøj foræret af deres forældre, er det på tide at tænke anderledes.