onsdag den 8. februar 2012

De tre største fødevaremarkeder i......i verden, mindst

Der var det gamle, der var det ambitiøse og så var der dem med alle statsmidlerne i ryggen. Hele 3 fødevaremarkeder vil snart stå klar til holmgang; hvem mon kommer mon ud som "vinderen"? 


Her vender man ryggen til et øjeblik og pludselig står Danmark med hele tre fødemarkeder af stor kaliber, på hånden. Der bliver sgu meget sydesalt, marmelader produceret med respekt for råvarerne og ægte håndværksrespekteret- møllet mel, der skal slæbes med hjem.


Lad os se lidt på de 3 kombetanter og give MUND-FULDs egen favorit, Kulinarisk Sydfyn, et par råd om hvorledes man beholder førertrøjen på.


Først et smut til Roskilde hvor denne blogs yndligsemne i 2011, Madkulturen, står sammen med Roskilde Kommune og et par andre skattestøttede spillere, samt Roskilde Dyrskue og med et helt Ph. D stipendiat til opgaven. I samarbejde med Ålborg Universitet (s afdeling i København, så er vi da landsdækkende), skal kandidaten udvikle et nyt designkoncept for dyrskuet, der viser dansk landbrugsproduktion og services "into modern urban and sub-urban food cultures", det så smukt er formuleret. Se stillingsopslaget her.
Kort fortalt; "Hvad kan de unge godt lide, samtidigt med at alt bliver ved det gamle?" (Skift eventuelt  "de unge" ud med "de unge på 60"). Man ser frikadellerne og kartoffelsalaten stable sig op, alt imens Medina skriger "hvor er det fedt at se Jer" udover pladsen fra en scenen formet som et stort svin eller et kålhovede.
Det ser ud til at en lind økonomisk strøm løber fra statskassen og Axelborg til denne guldkalv. Det bliver interessant hvornår man er klar her, et Ph.D studie er jo som regl en 3-4 årig affære.


I nr. 2, Aarhus,  lader det til at man griber det anderledes gradiøst og hurtigt an; her er mantraet "Nordisk Gastronomi" og man kører afsted med arrangementet allerede fra sommeren 2012. Under festugen vil Food Organisation of Denmark og vennerne fra Arla, Erhvervs ministeriets fond til markedsføring af Danmark m.m. ,afholde hvad man kalder "Nordens største madfestival". 
Skal I nu ikke lige hive de 30.000 lovede gæster hjem først, venner?? Projektleder Anna Lund, hvis alder og tidligere metiér er beskrevet vel fyldigt i pressemeddelelsen, meddeler at man allerede har 50 kokke og virksomheder tilmeldt. Der er planlagt en flot geografi i forskellige temaer og der er lækre hjemmesider i overmål, hvilket tyder på en solid førsteårs satsning. Men hvad med året efter og særligt, hvad hvis man "kun" får 15.000 gæster? Hvor mange designudtænkte publikumsflows og overlagte underskudsgivende billetpriser er der så råd til?








Ja, MUND-FULD er ikke meget for megarexien, der pludselig har ramt området for boder med lokalt produceret mad og strikkede sweatre.  Det er en farlig tendens; sådan at pumpe noget kunstigt op med supsidier og varm luft.  Det kan meget hurtigt falde sammen og ødelægge den lille kerne af ægthed, der reelt set var udgangspunktet.


F.eks. den ægthed som den tredie og første madfestival,  Kulinarisk Sydfyn, repræsenterer. Her har vi den lille, frivilligt baserede madfejring, som igennem 10 år har vokset sig til det største fødevaremarked i Danmark. Med 12.000 besøgende og godt 70 udstillere, er der tale om et stort marked, med deltagere fra hele landet. Nogle af disse vil sikkert forsvinde til Aarhus i år, da både billetter og standleje lader til at være stats-/industristøttet og dermed kunstigt holdt nede. (Vel ikke en ukendt metode for den monopoliserede danske fødevareindustri og deres prispolitik overfor forbrugerne).


Sammen med standholdere, kan Kulinarisk Sydfyn, vel også risikere at miste et trækplaster som Nordisk Ostefesival til én af de nye masdodonter. Faktisk kan alt det der er afhængigt af økonomi og som kan fysisk flytte sig, være truet for det frie, selvdrevne marked i Svendborg. 
Der må derfor tænke nyt og anderledes for at beholde et momentum som den førende madfest her i landet. Her skal MUND-FULD give sine gode råd; de er til fri afbenyttelse og uden beregning, altså helt gratis, uden at man skal betale for dem.






Ja, for vi skal helt derhen, hvor det ikke er pengene, der udgør attraktionen. Vi skal helt derover hvor Svendborg i sig selv er attraktionen. Det er svært at flytte en hel by. Jeg mener, vil man se Louvre, tager man til Louvre. Gæsterne skal ikke komme for at se diverse kendisser eller smage bornholmsk rapsolie, de alligevel kan købe i alle coopbutikker og se på TV. De skal komme til Kulinarisk Sydfyn fordi det ER Kulinarisk Sydfyn.


For det første skal det være muligt at spise sig mæt på et fødevaremarked. Få nogle boder med helt basal mad; pølse, ost, brød, en gryderet. Man bliver sært nok sulten af at gå og hapse småbidder hele dagen. At man ved sidste års marked kunne få flasker med vand fra Svendborg  Vandforsyning var i den rigtige retning. Ved ikke om Svendborgensisk vand er særlig unikt, men det overgår da det udenlandske ditto, man som deltager i diverse fødevarekonferencer og MAD Food Camp, bliver udsat for. 


På et lidt større plan, så skal selve byrummet emme af mad og råvarer. Så plant byen til, organisér eller læg op til Guerilla Gardens allerede fra foråret, således at der er radisser, salater og masevis af blomster i de etablerede bede og plæneanlæg; istedet for at komme slæbende med kæmpekummer fyldt med grøntsager stukket ned i jorden og arrangerede blomsteropstillinger, der hænger med hovedet efter to timer den første dag. Tænk videre i den retning; gør tiltag, der bogstaveligt talt, er rodfæstet i Svendborg og omegn. 


Få musik, kunst, workshops, oplæsninger indover; åbn op for andre vinkler end paptallerken-producent-smagsprøve-køkultur-konceptet. Og ikke i form af popkultur, please. Få lokale bands, få de skæve med; dem der ikke har et TV-program eller en bogserie, der lige skal fyres af samtidigt. Det er af yderste vigtighed at det er markedet selv, der  sætter premisserne for hvem og hvad man ønsker præsenteret.
Sidste år havde man f. eks placeret Slow Food bevægelsens oplæg i et fjernt lokale; de skal da ned på torvet og stå. Man skal have flere holdninger med, sende et budskab der klæder en Citta Slow; mens den stadig er den eneste danske og derfor kan promovere på det.


Tænk endnu mere lokalt; der er ikke meget lokalt over franske oste og bornholmsk chokolade.  Det er alligevel de standholdere, der har gavn af at tænke på hvor de får mest, økonomisk set, ud af at rejse andetssteds hen. Lad børnene komme til med deres skolehaveproducerede sager, lav et swap meating for alle der har lyst til at bytte brombær marmelade for tørrede blomster.


Lyder det lidt fodformet? Sikkert, men det er kun så langt denne blog evner at tænke. Pointen her er at Kulinarisk Sydfyn må bide sig fast med dets lokale placering, events der kun kan findes på netop dette marked. Og da de to nye drenge i klassen, allerede har fået alt det dyre legetøj foræret af deres forældre, er det på tide at tænke anderledes.





4 kommentarer:

  1. Du glemmer en anden stor spiller på fødevaremarkedslandkortet (føj for et ord): Sydhavsøernes frugtfestival, som de seneste år har haft 15.000-16.000 besøgende (Sydfynsk meldte forøvrigt ud sidste år at de var på 13500 besøgende).
    Et andet fødevare marked som er på kortet i år (og som grillnørden i mig glæder sig specielt til) er Weber Grill & Food Festival som afholdes i og omkring Horsens statsfængsel den 15-17. juni. Det er nok lidt for kapitalistisk for dig, men forvent at pøblen (du ved alle os andre der endnu ikke er frelste) møder op i hobetal da både det fødevaremæssige, det musikalske og det kokkemæssige underholdning er på plads til det arrangement.

    Bort set fra det, så synes jeg det kunne være en sjov tanke at beplante svendborg med grønt - jeg tænker dog blot at det må blive et frygteligt madspilde når alt det grønne erklæres uspiseligt og skal smides ud grundet forurening fra bilos og partikler.

    MVH
    Kim Schulz

    SvarSlet
  2. Vi forsøger også på Bondens Marked www.bondensmarked.dk på Gisselfeld ved Haslev at være yderst autentiske. Men det er svært for os at trænge igennem i medierne. Vi kæmper en brav kamp for fødevarer af egen produktion med en god historie bag.
    Mvh
    Jette Højholdt Mikkelsen

    SvarSlet
  3. Tak for jeres tilføjelser, mit fokus her ligger på den rovdrift, der tilsyneladende nu er gået igang på fødevaremarkedslandetkortet(det er ikke et rart ord), måske ikke helt på at remse alle markederne i landet op. Jeg anderkender både Frugtfestivalen og Bondens marked, og endda Weber Worlds eksistensgrundlag, alle gode eksempler på interessegrupper, der blot samles og nyder maden, samværdet. Men når man massivt går ind og vil markedsføre istedet for at inddrage og dele, risikerer disse, kommercielt opblæste og ikke-folkeligt baserede, events at hærge området for madinteresse i et par år, for derefter helt forsvinde; efterladende sig et slidt publikum(den ikke-frelste dansker, der lige som alle andre frelste og ikke-frelste, gerne vil have god og sund mad), der er mæt og ikke magter at fortsætte hos de markeder, der blot gør deres ting, år efter år.

    SvarSlet
  4. Kære Ivan,

    Takker for din gode kommentar på min JP blog - og ja, du har nok ret - nu kommer alle "madspildspoliti" anklager. Oki, we can take it.

    Ennu engang tak for støtten - og keep up the good work!

    KH
    Selina

    SvarSlet