Mobberi i en udviklingstid, nej tak.

Der er brug at tænke kreativt i disse tider. Kreativ tankegang er at tænke ved siden af normen; det er ikke at distancere sig fra andre, i håb om selv at komme ud på toppen, når slagsmålet er overstået. Udviklingsarbejde er fremtidstænkning og ingen kender fremtiden. Alliancer og samarbejde støtter ens eget arbejde; fremmedgørelse og nedladenhed ødelægger den gode stemning.

I Svendborg er der tilsyneladende et overskud af den "kreative klasse", folk der, som jeg selv, er uddannnet til at give form til tanker. Nogle af disse kreative har samlet sig i foreningen GE9, en forening af frie selvstændigt erhvervsdrivende og det er deres formand, Bo Torstensen(BT), der mener at vejen til udvikling, kommer igennem at kalde den anden gruppe af fremadtænkende mennesker i området for rabarberkompotsproducenter Og det er ment på en negativ måde, for tilsyneladende vil BT hellere se spilten i sin broders øje end granraften i hans eget.

Skal man leve op til BTs standard af omtale af andre mennesker, kunne man se GE9 som en samling mennesker,der var virkelig gode i formning eller elektronik engang i slutfirserne, som måske har været et smut i det store pulveriserende København for at være helt fremme i bussen. Men ikke klarede den og som derfor er tilbage i provinsen, hvor de tilstadighed forsøger at gå i mangefarvet tøj og arrangere åbninger af hinandens udstillinger eller butikker.

There, det er sindsygt nemt at hænge andre menesker ud, men det gavner hverken en selv, de der hænges ud eller de fælles opgaver man står overfor.

Enten skal en fremtidig økonomi  i dette land baseres på teknologisk udvikling af...noget,  eller vi må koge en masse rabarberkompot og klæde os i nationaldragter, mens vi venter på a kineserne kommer forbi. Eller også skal vi nosse os sammen og skabe noget helt nyt. Det nye er ikke elektronik eller rabarberkompot; men det er måske elektronisk rabarberkompot.

For MUND-FULD er der ingen tvivl om at mulighederne i Citta Slow Svendborg er ubegrænsede og hvis man hos GE9 føler at det hele er druknet i Kulinarisk Sydfyn og Nationalpark, har man ikke orienteret sig ordentligt, men det kan frygtes at man i Svendborg Kommune er kæntret lidt for meget over i afdelingen for kompotter og andet spiseligt. Citta Slow idéen er ikke en tanke om bedre bøffer fra det lokale opland, det er håbet om et bedre byliv, forankret i det omgivende samfund. En cittaslow inkluderer; som det fremgår af cittaslowkriterierne her .

Så hvem vil bo i en Citta Slow?

2008 4 større borgerinddragende arrangementer om Citta Slow. 
2010: O 
Hvem er det egentligt man forventer at tage teten i denne unikke mulighed for Svendborg?

I 2008 blev der lagt op til borgerinddragelse. Debatmøde på Naturama, til et andet møde inviteres "eksterne", mennesker med lyst og holdninger til Svendborg. Efterfulgt af folderudgivelse og deltagelse i "Øhavets dag". Dengang arbejde man også, fra kommunalt hold, på den nu færdige "Handleplan for Citta Slow (Svendborg)". Nu er det 2 år siden, hvem har taget udfordringen op, hvor handles der konkret for at få denne, Danmarks eneste Citta Slow, op og i gang?

Er det kommunen?

Kommunen har taget Citta Slow konceptet til sig. Som omtalt tidligere, er der seriøse problemer med at få det ud over skranken deroppe fra, men der er vilje rundt om i kontorerne. faglig, så vel som politisk. Siden 2008 virker det som om at man lidt har lukket sig omkring sig selv, papirarbejdet har været overvældene, men ikke tilstedeværelsen de rette steder. Nu er det jo ikke embedsmænd og ditto kvinder der trækker læsset i kommunens visioner, den slags har vi politikerne til. Det man kunne savne fra politisk hold er en direkte omfavnelse af idéen om en langsommere by. direkte vilje til at bruge byens aktiver, til at gøre Svendborg til DKs mest menneskelige by. 

Et konkret forslag; udlæg en del af torvets areal til Farmers Market folkene, så deres lokale og ofte, økologiske varer får plads og mulighed for at blive solgt. De nuværende mafialignende tilstande er hverken liberale eller givtige for byen. Giv om nødvendigt de "stakkels" GASA-sælgende stader en kompensation - en mulighed for at blive en del af Farmers Market med gratis stade i 6 måneder. ja, det er sørme uretfærdigt, men varerne fra Farmers Marker er de lokale varer, de er ikke kørt til fra det store udland, de er i sæson; dem skal man værne om. Kommunen ejer torvet, de må sætte vilkårene og ikke ligge under for "plejer". varer købt på det store grønttorv er de samme som dem der findes i supermarkederne at købe dem er blot en falsk idé om markedet som en Citta Slow værdi. 

Og må MUND-FULD så ikke ønske Svendborg Kommune tillykke med de nye betalingstakster for brug af byens gadearealer til udstilling af varer og udeservering; 600,- om året er billigt sluppet.

Er det det lokale erhvervsliv?

Som meget rigtigt pointeret fra kommunalt hold; private firmaer gør kun noget, hvis der er noget at tjene på det. Så sandt, så sandt. Jvf. ovenstående leje af byens aktiver, gav dette store dønninger, det var en begrænsning og en told af fri handel. Man så åbenbart intet problem med at bruge gaderne, byens ejendom, gratis før. MUND_FULD deltog også i møderne i 2008 og husker særligt hvordan forslag om længere åbningstider i sommerhalvåret, fra lokale erhvervsdrivende blev afvist. "I Svendborg skal folk have tid til at sejle og derfor lukker vi tidligt i weekenden. Tris, men sandt og turister henvises til at henslæbe resten af deres weekendophold i tomme, lukkede butiksgade. også på Ærø, et sted man måtte tro at der blev satses alt på turisterne, lukkes der kl. 13 om lørdagen. Gad vide hvorfor store butikscentre er så populære? 

Nej, den svarer vi selv på. DET ER FORDI DE HOLDER ÅBENT. 

Selvfølgelig ville en længere åbningstid være en udgift i starten, en den kloge ville vide at rygter spreder sig, mon ikke man ville se en positiv virkning efter et stykke tid, say en enkelt sæson?

Er det borgerne?

Ja, gu´fanden er det da borgerne. Mens kommunen søger fonde til overhovedet at have folk ansat til at administrere konceptet(sært at man ikke kan spare sig til en stilling eller to, når nu man er i gang med sparerunder) er det op til beboerne at holde jernet varmt. Det siges at man jo ikke behøver at gøre så meget, der var jo en grund til at Svendborg blev godkendt i første omgang. det er rigtigt, men når man kommer fra Italien og ser en bybus der overholder tiderne, giver det automatisk topkarakterer. Det samme gør hele vores daginstitutions system, idrætstilbud o.l. Så i stedet for at stræbe imod nye mål, ser nogle det som værende en blåstempling af byens nuværende tilstand. bagstræberisk, mildt sagt. Borgerne er motoren og viljen, motoren der holder kommunen i gang, viljen til at købe dyrere på torvet end i centret. I den kommende weekend er der Kulinarisk Sydfyn på havnen i Svendborg. Denne gang større end nogensinde. man har valgt at tage Danish Crown og deres publikumskøkken med, Naturama komme, bare de ikke skærer endnu en sæl op og så er Citta Slows lille campingvogn også kørt i stilling. Der er lagt op til 2 dages madorgie, selve nerven og oprindelsen til at Svendborg er en langsom by.

Nu er det op til borgerne at sørge for at der ikke bare kigges og smages denne weekend, de skal ederperkemig også sørge for at handle lokalt resten af året.

Citta Slow Svendborg er Frankensteins monster

Atter har de gode kræfter bag Kulinarisk Sydfyn(KS) gjort det. Løftet fanen for regionale fødevarer, dejligt at se engagementet, ærgerligt at det kun var de gamle der mødte op, for slet ikke at tale om Citta Slow Svendborgs totale fravær.

Dette indlæg er en hyldest til idealismen og et opråb om indsats fra rette sted; nemlig Citta Slow Svendborg.
Forårsmarkedet for Sydfyn; en lille opvarmning til Danmarks største og bedste fødevare marked; ”Kulinarisk Sydfyn”, blev afholdt denne pinse. Midt i Svendborg havde KS arrangeret 4 timers summen omkring boderne. Senere ville der være korsang og et særdeles flot menuoplæg med områdets og årstidens bedste råvarer. Der var ost og engelsk cider fra det mest innovative mejeri/bryggeri i kommunen, vinbønder fra Skårupøre, Øl fra Ærø, Grand Cru æblemost fra Strynø, Gårdbutikker fra Høkilde og Hellevgård, brændevin fra Skårup, der var sikkert nogle vi glemte, men opremsningen her giver et godt billede af hvem der trodsede et par regndråber og mødte op med deres bedste.

Vi kiggede dog længe efter børnefamilierne og de unge, hvor var de henne? De havde sikkert travlt med andet, sådan en lørdag formiddag. Men så er de vel der som kunder på hverdagene?
Heller ikke. Det er sølvrævene fra ´68 der støtter op om KS og det har de det sikkert helt fint med. Dette rødvinssegment med deres tid og økonomi på det tørre, har nok brug for at støtte livet af med lidt luksus. For luksus er hvad regionale fødevarer er i dag.
Vi har brug for børnene, børnefamilierne og ungdommen, de handicappede og de mærkelige. Vi skal trække alle aldersgrupper og socialklasser ind i dette. Hvis regionale fødevarer skal fange an, som hos forbillederne Frankrig og Italien, skal der helt andre takter til. Lige nu er de nævnte producenter glade idealister og holder nok forretningen kørende med at være gavekurvsindpakkere for pensionisterne.

Men vi skal længere ind.
Vi må gøre det til et mål at folket, høj som lav, søger imod vejboderne og de små forretninger frem for supermarkederne. Supermarkederne, disse haller af konsum og ingen sjæl, dem er MUND-FULD bestemt ikke glad for; vi kommer der, men ikke gerne. Et af problemerne for os og mange, rigtigt mange, er økonomien. Vi har ikke råd til at købe koldpresset solsikkeolie til hverdag.
Vi spiser alle og derfor er folk som regel også interesserede i hvad de spiser. Dette ”folk” skal ville det lokale, de skal vide hvilken årstid vi har og råvarerne skal være til at betale. Og når de så ikke er til at betale, skal vi måske begynde at overveje hvad regional autencitet også kan være. Er det muligt at vi er på sporet end andet end en tilfældig æblemost? Kan det være at et lokalt dyrket jordbær blot er ét af mange udtryk for glæden ved at bo et sted?


Så altså, vi har KS, der yder alt hvad de kan for lokalt producerede fødevarer. Som danner spydspids for Citta Slow tanken i Svendborg. Vi har en stor del af kommunens befolkning der ikke magter at svinge sig op til bedre kvalitet, på mange planer. Og midt i det hele sidder Citta Slow Svendborg. Her er redskabet til at spænde over hele feltet, at gøre alle i kommunen til del af projektet. For Citta Slow er jo andet end mad. Det er arkitektur, poesi, ro, plads m. m.

Det har da heller ikke skortet på initiativer fra Citta Slow Svendborg. Her er et udpluk:

• Plan09-eksempelprojektet er nu afsluttet. Projektet er evalueret og de væsentligste erfaringer er opsamlet. "Planafdelingens refleksioner"
• 12 forskere inden for kultur og byplanlægning og en Cittaslow-kok har i forlængelse af projektets  forskersymposium bidraget til antologien "Cittaslow – byudvikling med udsyn og omtanke?"
• Cittaslow-hjulet
• Planmesse09
• Cittaslow-Stafetten nu er blevet til en handlingsplan for udviklingen af Svendborg Kommune
• Symposium om bykvalitet og livskvalitet
• Rejser til norske og svenske Citta Slow byer

Der er virkeligt blevet arbejdet:
Bag lukkede døre, i lukkede miljøer. Hvor er den folkelige forankring i noget af det ovenstående? Hvor tages der ægte og åbne initiativer til noget som helst? Snak, møder, ekstern forskning, udlandsrejser, messedeltagelser. Intet andet end varm luft for den almindelige borger. Den borger som bør støttes og engageres til et liv i en Citta Slow. Alene dette citat fra udgivelsen af ovennævnte antologi giver jo krampelatter;
” Kulturforsker Johannes Nørregaard Frandsen giver den nye Cittaslow-bog et par hurtige ord med på vejen”

Et par ”hurtige ord”? Hold nu op, det grænser da til blasfemi og viser med al tydelighed hvor fjernt Citta Slow Svendborg er fra at vide hvad de laver. Skal vi virkelig, efter alt det arbejde der er foretaget, til at råbe som den lille dreng; ”I har jo ikke noget tøj på”? Skal vi virkelig fortælle jer om det italienske udtryk ”Il bel far niente”(skønheden ved at gøre ingenting), som er én af de helt basale tanker bag Citta Slow?
Slow Food tager sit udgangspunkt i Italien, Citta Slow Svendborg blev startet af engagerede madmennesker, der, på eget initiativ, rejste af sted og så dette under af en livsanskuelse. Nu er denne drøm og dette stykke visionsarbejde, blevet gjort til bureaukrati og rygklapperi i en meget snæver kreds af mennesker.


I det værste scenarie har alt dette ”forarbejde” og planlæggeri ødelagt ikke alene ånden om en Citta Slow, men også udnævnt en masse skrankepaver og konsulenter til Kloge Åger på borgernes vegne. De borgere der må være start- og slutmålet for hele projektet, er blevet koblet af.
Vi nærmer os skandaleniveauet, når man bruger mange, mange penge på ordflom og så ikke engang magter at sende et par mand til at hjælpe med opsætning af pavilloner til KS´ Forårsmarked. Det vil vi gerne sætte en fed streg under med endnu et citat fra Citta Slow Svendborgs handlingsplan for udviklingen af Svendborg Kommune:
”.. Udfordringen er her dels at rette fokus på livet og omgivelserne frem for planjura og regulerende bestemmelse.”


Tillykke; det er lykkedes at gøre præcis det modsatte.