Viser opslag med etiketten bendixens fiskehandel. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bendixens fiskehandel. Vis alle opslag
lørdag den 1. oktober 2011
tirsdag den 20. april 2010
Kend din pusher
Heromkring er vi glade for gode råvarer og helst når vi kan gå ud og købe dem direkte af producenten. Det er måske lidt romantisk, sådan at trykke landmanden og gartneren i hånden og måske endda selv plukke bærrene. Hilse på bryggerens kat; alt det dersens hygge. Skærer vi postkortidyllen bort, giver det immervæk et tilhørsforhold, en viden og en god måde at bruge sin indkøbstid på.
At denne trang til at kende producenten, ligefrem skal redde én fra at blive snydt så det driver, er (desværre) også en af fordelene. En fordel der senest er blevet bekræftet, på meget lokalt plan og på nationalt plan.
MUND-FULD er glad for godt øl, meget glad. Der ofres gerne både 200 og 300 kroner på en flaske, så vi er ikke karrige med finanserne i dén retning.
Carlsbergs ”husbryggeri” Jacobsen, har de seneste år begået en vintageserie, hvor det fremmeste mål åbenbart har været at gøre prisen lig med årstallet. Dette år rammer vi nr. 3 og altså en pris på 2010 kroner. 2010 kroner er dog, ja undskyld misbruget af ord; en ordentlig mundfuld. Så, hvad siger Jacobsen så om deres bryg? Jo, det betegnes som værende sødmefyldt, som en sauterne, med træ-, nødde -, og frugtnoter. Den har endda ligget på et træfad og suget smag til sig derfra i ½ år. Det lyder alt sammen meget hankcy smancky og det er det da også. Der er bare så mange andre der gør det 8-9000 gange bedre og til en tyvendedel af prisen.
For dem der ikke ved det, er fadlagring og tilsætning af div. frugter til øl, en meget gammel tradition, der er udviklet til perfektion i de belgiske geuze-stickereis. Igennem de sidste 15 år er arbejdet med lagret øl for alvor blevet genoplivet. især i USA, hvor man har smidt hvad som helst i alle mulige beholdere og derefter fået fine resultater. Altså, denne måde at tænke øl på, er gennemprøvet. Også hos mange danske mikrobryggerier. Man fristes efterhånden til at spørge hvem der IKKE har fadlagret øl?
Alligevel beskriver Jacobsen deres arbejde som ”for øl, hvad månelandingen er for USA”. I så fald har resten af ølverdenen befundet sig i Star Wars-universet i mange år. Jacobsens øl er varm luft, brygget med prisen for øje, ikke kvaliteten.
Det værste ved dette snydenummer, denne parasitering af gode håndværkeres hårde arbejde(tænker Nørrebro Bryghus, Mikkeller, Amager bryghus lige først), er at følgende bliver opdaget ved en smagning. Teksten er fra bloggen ”nordic kitchen” af Anders Holst Markussen, skrivende for Weekendavisen.
”… Har man planer om at investere i en flaske, skal man lige have en detalje med, som ikke kom frem under den tv-transmitterede presselancering for nylig. Efter første glas siger de fleste omkring bordet ja tak til en refill, som dog hældes op fra en anden flaske. Jeg kigger rundt på de andre tilstedeværende, men ingen synlige reaktioner. Der er ellers en forandring: færre aromaer og en mindre blid alkohol, der viser sig at karakterisere den halvdel af brygget, som kun har lagret tre måneder. Dette bryg havde tidligere gennemgået en krise, hvor det pludselig lugtede af acetone (og så kan man vel ikke længere kalde det vintage). Tippet er hermed givet videre.”
Man har solgt ødelagt øl til 2010 kroner flasken….WTF??!?
Seriøst Carlsberg/Jacobsen; fu¤#k jer for at tage røven på kunder, kollegaer og Jer selv.
Andet eksempel kommer helt nært fra, fra Svendborg.En søfartsby med kun én fiskehandler, Bendixen på havnen.
Til en generalforsamling på mit arbejde, ville vi gerne servere havkat(m. velouté, forårsløg, skovsyre og små kartofler, jo tak). Vi kunne få havkat til 300kroner kiloet + moms. For vores skole, er det mange penge til ca. 35 pax, så vi røg på noget hellefisk i stedet. Noget nager dog i baghovedet på mig, det var sgu´ mange penge, selv for havkat. Jeg slår det første omgang hen som københavnertanker, derinde kan man altid finde det billigere. Lige indtil vores køkkenchef kommer op med en pris 150 kroner, med moms, fra vor nye leverandør, Hørkram. Vi lader lige differencen stå et øjeblik:
300 ex moms vs 150 incl moms
Det kan godt være at vi skal handle lokalt, det kan godt være at vi skal støtte vore flagskibe på hjemmefronten, når det kommer til produktion af højkvalitets fødevarer.
Men at blive; må lige prøve at finde de pæne ord frem her. At blive SKULLFUCKEDsom kunde, vil skyde os, der kæmper for en større forståelse for kvalitet og dets merpris, år tilbage. Måske vil det ødelægge alt vort arbejde.
Der er nu kun tilbage at gå ned på havnen, over på bryggeriet, hen i mejeriet, slå et smut om æggedamen; se dem i øjnene og takke dem for deres arbejde og vilje til at stille op med det bedste de har, i ansigtshøjde og gøre det hver dag. Og til os kunder, at købe deres varer.
At denne trang til at kende producenten, ligefrem skal redde én fra at blive snydt så det driver, er (desværre) også en af fordelene. En fordel der senest er blevet bekræftet, på meget lokalt plan og på nationalt plan.
MUND-FULD er glad for godt øl, meget glad. Der ofres gerne både 200 og 300 kroner på en flaske, så vi er ikke karrige med finanserne i dén retning.
Carlsbergs ”husbryggeri” Jacobsen, har de seneste år begået en vintageserie, hvor det fremmeste mål åbenbart har været at gøre prisen lig med årstallet. Dette år rammer vi nr. 3 og altså en pris på 2010 kroner. 2010 kroner er dog, ja undskyld misbruget af ord; en ordentlig mundfuld. Så, hvad siger Jacobsen så om deres bryg? Jo, det betegnes som værende sødmefyldt, som en sauterne, med træ-, nødde -, og frugtnoter. Den har endda ligget på et træfad og suget smag til sig derfra i ½ år. Det lyder alt sammen meget hankcy smancky og det er det da også. Der er bare så mange andre der gør det 8-9000 gange bedre og til en tyvendedel af prisen.
For dem der ikke ved det, er fadlagring og tilsætning af div. frugter til øl, en meget gammel tradition, der er udviklet til perfektion i de belgiske geuze-stickereis. Igennem de sidste 15 år er arbejdet med lagret øl for alvor blevet genoplivet. især i USA, hvor man har smidt hvad som helst i alle mulige beholdere og derefter fået fine resultater. Altså, denne måde at tænke øl på, er gennemprøvet. Også hos mange danske mikrobryggerier. Man fristes efterhånden til at spørge hvem der IKKE har fadlagret øl?
Alligevel beskriver Jacobsen deres arbejde som ”for øl, hvad månelandingen er for USA”. I så fald har resten af ølverdenen befundet sig i Star Wars-universet i mange år. Jacobsens øl er varm luft, brygget med prisen for øje, ikke kvaliteten.
Det værste ved dette snydenummer, denne parasitering af gode håndværkeres hårde arbejde(tænker Nørrebro Bryghus, Mikkeller, Amager bryghus lige først), er at følgende bliver opdaget ved en smagning. Teksten er fra bloggen ”nordic kitchen” af Anders Holst Markussen, skrivende for Weekendavisen.
”… Har man planer om at investere i en flaske, skal man lige have en detalje med, som ikke kom frem under den tv-transmitterede presselancering for nylig. Efter første glas siger de fleste omkring bordet ja tak til en refill, som dog hældes op fra en anden flaske. Jeg kigger rundt på de andre tilstedeværende, men ingen synlige reaktioner. Der er ellers en forandring: færre aromaer og en mindre blid alkohol, der viser sig at karakterisere den halvdel af brygget, som kun har lagret tre måneder. Dette bryg havde tidligere gennemgået en krise, hvor det pludselig lugtede af acetone (og så kan man vel ikke længere kalde det vintage). Tippet er hermed givet videre.”
Man har solgt ødelagt øl til 2010 kroner flasken….WTF??!?
Seriøst Carlsberg/Jacobsen; fu¤#k jer for at tage røven på kunder, kollegaer og Jer selv.
Andet eksempel kommer helt nært fra, fra Svendborg.En søfartsby med kun én fiskehandler, Bendixen på havnen.
Til en generalforsamling på mit arbejde, ville vi gerne servere havkat(m. velouté, forårsløg, skovsyre og små kartofler, jo tak). Vi kunne få havkat til 300kroner kiloet + moms. For vores skole, er det mange penge til ca. 35 pax, så vi røg på noget hellefisk i stedet. Noget nager dog i baghovedet på mig, det var sgu´ mange penge, selv for havkat. Jeg slår det første omgang hen som københavnertanker, derinde kan man altid finde det billigere. Lige indtil vores køkkenchef kommer op med en pris 150 kroner, med moms, fra vor nye leverandør, Hørkram. Vi lader lige differencen stå et øjeblik:
300 ex moms vs 150 incl moms
Det kan godt være at vi skal handle lokalt, det kan godt være at vi skal støtte vore flagskibe på hjemmefronten, når det kommer til produktion af højkvalitets fødevarer.
Men at blive; må lige prøve at finde de pæne ord frem her. At blive SKULLFUCKEDsom kunde, vil skyde os, der kæmper for en større forståelse for kvalitet og dets merpris, år tilbage. Måske vil det ødelægge alt vort arbejde.
Der er nu kun tilbage at gå ned på havnen, over på bryggeriet, hen i mejeriet, slå et smut om æggedamen; se dem i øjnene og takke dem for deres arbejde og vilje til at stille op med det bedste de har, i ansigtshøjde og gøre det hver dag. Og til os kunder, at købe deres varer.
tirsdag den 23. februar 2010
Hvor ligger Citta Slow?
Er det ikke lidt symptomatisk at Svendborg ikke nævnes med en stavelse, når man læser ”mad og venners feature" om Slow Food bevægelsen? Kunne Citta Slow Svendborg blive mere usynligt end det er nu, hvor uenigheder om hvem der må have den orange snegl på sin bil, har cirkuleret i snart 2 år på de kommunale gange? Skal Svendborg overhovedet kunne se sig selv i spejlet, må der snart ske noget.
PÅ MUND-FULD tror vi på en strålende fremtid for hele Sydfyn som region, men kræver at nogle mennesker på ledende poster samler battet op og smasker til bolden.
Først; dette skal ikke være en hacceleren over Svendborg Kommunes fraværende brug af et certifikat fra en italiensk forening, der er mere vigtige emner at tage fat på end en række dogmatiske(læs; fanatiske) regler for drift af et bysamfund.
Lad os blot illustrere dette ved at konstaterer at den ledende medarbejder for Citta Slow Svendborg, har været sygemeldt i mange måneder nu, angiveligt pga. stress. Need we say more? Denne personlige katastrofe, fortæller et og andet om Svendborgs mangelfulde ambitioner i det hele taget.
Så hvad gør man så? Citta Slow er en god idé, på MUND-FULD tilslutter vi os fuldstændigt alle aspekter om en by med borgerens liv og nærværd i centrum. Den ro og sikkerhed en lokal forankring skaber, vil åbne en person eller en by op imod verden omkring den. I den robusthed man finder hos italieneren, ligger også gæstfriheden og interessen for det fremmede. Det kan vi lære meget af i det kolde nord.
Svendborg og Sydfyn er ikke København og i et land af Danmarks størrelse betyder det ”provins”. Vi har nemlig kun plads til én stor by med landets befolkningstal. Når vi så er kommet os over at være udenfor landets største antal kebabjoints og værste luftforurening, kan vi tørre øjnene og se på hvad vi ellers kan. Dette ”ellers” vil være vores redning. Vi giver lige to spalters plads til dem der allerede nu er blevet bange og gerne vil ind til S-toget og Hvidovrecentret
…så skulle de være smuttet og vi kan se på Sydfyns muligheder som region.
To ting flader en tilflytter i øjnene, rent historisk. Færgerne(skibene) og Frugten. Både ind og ud af havnene langs hele sydkysten, masser af øer, masser af liv sommeren igennem, en del beskæftigelse for byerne. Frugtkurven, hele Danmarks Frugtkurv, er til dels blevet solgt til EUmidler, men landskabet og stædige avlere, begge dele er stadig derude. Det burde de forskes mere i.
Vi kunne gøre hele regionen til et fødevaremekka af de helt store. Det var alligevel Kulinarisk Sydfyn, landets største fødevaremesse, der bag byens ansøgning til Citta Slow igennem. (regionale) Fødevarer som produktion, uddannelse, salg, turisme, bæredygtig livsførelse; det er lige til højrebenet. I stedet fremhæves ”guidede byvandringer, Qi Gong i Krøyers Have, Tankestationer rundt i Svendborg, marked i Maritimt Center, interaktiv blog på Harders” som eksempler på fremsynetheden fra kommunen. Med undtagelse af Tankestationerne, er dette jo gamle tiltag, der intet har at gøre med en deltagelse i Slow Food bevægelsen.
Jesus, man glemmer endda det eneste interessanteste indslag man deltog i som Citta Slow; litteraturfestivalen ”Ordskælv”, hvorom man frygter at det var en enlig svale.
Et skridt tilbage og lidt klipperi fra verden udenfor torvepladsen(hvor Farmers Market, er så godt som dødt, hvad skete der lige dér?)
Klitmøller er en lille vestjysk by, der nu i over 20 år har overlevet som samfund, fordi en tysk surfer kunne lide bølgerne derude. Heldigt, for de sidst fiskere havde lige forladt stedet, der så kunne rådne stille op. Nu vokser byen stadig og de seneste tilflyttere er ikke engang surfere, men bare yngre mennesker med lyst til livet deroppe. Pernille Stensgaard skrev d. 22. januar i Weekendavisen om udkantsområdernes overlevelse i Sverige. Ja, Svendborg og Sydfyn er et udkantsområde, jf. den tidlige tese om at vi kun kan have én stor by i DK. Tillad os at sakse i hendes slutning, selvom hun faktisk nævner Svendborg ved navn i sin artikel, og drage samme slutning;
”…det er netop den tråd, der løber igennem den udenlandske inspiration til danske yderkanter: De fleste folk er kun på gennemrejse i de tyndt befolkede egne. Det gælder om at slå kloen i dem ved at tilbyde den glæde og fornøjelser. Giv dem gamle østtyske godser eller svenske bondeslotte at sove i. Giv dem store bølger. Giv dem markeder og brugskunst. Giv dem temabyer – med bøger, kunst, mad, stilhed. Giv dem luksus (og/) eller ensomhed. De har ikke tænkt sig at blive rigtigt.”
Svendborg og dermed Sydfyn, kunne gøre dette. Vi har allerede fødevaremarkedet, vi har små produktionsvirksomheder, vi er Citta Slow, for crying out loud. Kom nu i hug, politikere, tag nogle seriøse og grundlæggende beslutninger om vor områdes fremtid. Sats alt på maden, vi er så godt i gang. Skab gourmetrejser og uddannelse af alle skoleelever udi madkunstskaber. Giv små fødevareproducenter ekstra gode forhold, få det Farmers Market til at virke. Gør dog alvor ud af at give borgerne fri til…………………………nå for pokker, der fandt jeg lige teksten om ”Ordskælv” i Kommunens 2009 plan. Jamen, så er alt jo fint, det er jo beskrevet og alting.
Nej, det er ikke. Svendborg kommune har gjort Citta Slow til bureaukraterne på rådhusets projekt, med deres borgergrupper og alenlange hensigtserkæringer. Der er gjort meget lidt for at ligge initiativet ud til befolkningen. Initiativ er at give fri, ikke plastre hjemmesider til med smukke ord.
Lad os holde her, bare et enkelt og tyvstjålet eksempel på hvor enkelt en folkeliggørelse kan være. En folkeliggørelse der er alfa og omega for en overlevelse af Svendborg som Citta Slow, eller i det hele taget som et levende sted at bebo.
Tysk kunstner planter, i samarbejde med bystyre, ét egetræ. Ved siden af egetræet ligges 999 stykker egetræ. Hver borger der ønsker det, kan tage så mange træstykker hun ønsker og få dem vekslet på kommunens genbrugsplads til lige så mange små nye egetræer. Vedkommende kan så tage træerne med hjem og plante dem i haven. I løbet af meget kort tid er alle stykkerne væk og rundt om i byen, er der plantet 999 små historier om drømme om en grønnere by. En meget effektiv, til og med billig, inddragelse.
Politikere, det er ved at være sidste chance; giv Citta Slow tilbage til folket. Og tjek så den her side; www.mulighedernesland.dk
PÅ MUND-FULD tror vi på en strålende fremtid for hele Sydfyn som region, men kræver at nogle mennesker på ledende poster samler battet op og smasker til bolden.
Først; dette skal ikke være en hacceleren over Svendborg Kommunes fraværende brug af et certifikat fra en italiensk forening, der er mere vigtige emner at tage fat på end en række dogmatiske(læs; fanatiske) regler for drift af et bysamfund.
Lad os blot illustrere dette ved at konstaterer at den ledende medarbejder for Citta Slow Svendborg, har været sygemeldt i mange måneder nu, angiveligt pga. stress. Need we say more? Denne personlige katastrofe, fortæller et og andet om Svendborgs mangelfulde ambitioner i det hele taget.
Så hvad gør man så? Citta Slow er en god idé, på MUND-FULD tilslutter vi os fuldstændigt alle aspekter om en by med borgerens liv og nærværd i centrum. Den ro og sikkerhed en lokal forankring skaber, vil åbne en person eller en by op imod verden omkring den. I den robusthed man finder hos italieneren, ligger også gæstfriheden og interessen for det fremmede. Det kan vi lære meget af i det kolde nord.
Svendborg og Sydfyn er ikke København og i et land af Danmarks størrelse betyder det ”provins”. Vi har nemlig kun plads til én stor by med landets befolkningstal. Når vi så er kommet os over at være udenfor landets største antal kebabjoints og værste luftforurening, kan vi tørre øjnene og se på hvad vi ellers kan. Dette ”ellers” vil være vores redning. Vi giver lige to spalters plads til dem der allerede nu er blevet bange og gerne vil ind til S-toget og Hvidovrecentret
…så skulle de være smuttet og vi kan se på Sydfyns muligheder som region.
To ting flader en tilflytter i øjnene, rent historisk. Færgerne(skibene) og Frugten. Både ind og ud af havnene langs hele sydkysten, masser af øer, masser af liv sommeren igennem, en del beskæftigelse for byerne. Frugtkurven, hele Danmarks Frugtkurv, er til dels blevet solgt til EUmidler, men landskabet og stædige avlere, begge dele er stadig derude. Det burde de forskes mere i.
Vi kunne gøre hele regionen til et fødevaremekka af de helt store. Det var alligevel Kulinarisk Sydfyn, landets største fødevaremesse, der bag byens ansøgning til Citta Slow igennem. (regionale) Fødevarer som produktion, uddannelse, salg, turisme, bæredygtig livsførelse; det er lige til højrebenet. I stedet fremhæves ”guidede byvandringer, Qi Gong i Krøyers Have, Tankestationer rundt i Svendborg, marked i Maritimt Center, interaktiv blog på Harders” som eksempler på fremsynetheden fra kommunen. Med undtagelse af Tankestationerne, er dette jo gamle tiltag, der intet har at gøre med en deltagelse i Slow Food bevægelsen.
Jesus, man glemmer endda det eneste interessanteste indslag man deltog i som Citta Slow; litteraturfestivalen ”Ordskælv”, hvorom man frygter at det var en enlig svale.
Et skridt tilbage og lidt klipperi fra verden udenfor torvepladsen(hvor Farmers Market, er så godt som dødt, hvad skete der lige dér?)
Klitmøller er en lille vestjysk by, der nu i over 20 år har overlevet som samfund, fordi en tysk surfer kunne lide bølgerne derude. Heldigt, for de sidst fiskere havde lige forladt stedet, der så kunne rådne stille op. Nu vokser byen stadig og de seneste tilflyttere er ikke engang surfere, men bare yngre mennesker med lyst til livet deroppe. Pernille Stensgaard skrev d. 22. januar i Weekendavisen om udkantsområdernes overlevelse i Sverige. Ja, Svendborg og Sydfyn er et udkantsområde, jf. den tidlige tese om at vi kun kan have én stor by i DK. Tillad os at sakse i hendes slutning, selvom hun faktisk nævner Svendborg ved navn i sin artikel, og drage samme slutning;
”…det er netop den tråd, der løber igennem den udenlandske inspiration til danske yderkanter: De fleste folk er kun på gennemrejse i de tyndt befolkede egne. Det gælder om at slå kloen i dem ved at tilbyde den glæde og fornøjelser. Giv dem gamle østtyske godser eller svenske bondeslotte at sove i. Giv dem store bølger. Giv dem markeder og brugskunst. Giv dem temabyer – med bøger, kunst, mad, stilhed. Giv dem luksus (og/) eller ensomhed. De har ikke tænkt sig at blive rigtigt.”
Svendborg og dermed Sydfyn, kunne gøre dette. Vi har allerede fødevaremarkedet, vi har små produktionsvirksomheder, vi er Citta Slow, for crying out loud. Kom nu i hug, politikere, tag nogle seriøse og grundlæggende beslutninger om vor områdes fremtid. Sats alt på maden, vi er så godt i gang. Skab gourmetrejser og uddannelse af alle skoleelever udi madkunstskaber. Giv små fødevareproducenter ekstra gode forhold, få det Farmers Market til at virke. Gør dog alvor ud af at give borgerne fri til…………………………nå for pokker, der fandt jeg lige teksten om ”Ordskælv” i Kommunens 2009 plan. Jamen, så er alt jo fint, det er jo beskrevet og alting.
Nej, det er ikke. Svendborg kommune har gjort Citta Slow til bureaukraterne på rådhusets projekt, med deres borgergrupper og alenlange hensigtserkæringer. Der er gjort meget lidt for at ligge initiativet ud til befolkningen. Initiativ er at give fri, ikke plastre hjemmesider til med smukke ord.
Lad os holde her, bare et enkelt og tyvstjålet eksempel på hvor enkelt en folkeliggørelse kan være. En folkeliggørelse der er alfa og omega for en overlevelse af Svendborg som Citta Slow, eller i det hele taget som et levende sted at bebo.
Tysk kunstner planter, i samarbejde med bystyre, ét egetræ. Ved siden af egetræet ligges 999 stykker egetræ. Hver borger der ønsker det, kan tage så mange træstykker hun ønsker og få dem vekslet på kommunens genbrugsplads til lige så mange små nye egetræer. Vedkommende kan så tage træerne med hjem og plante dem i haven. I løbet af meget kort tid er alle stykkerne væk og rundt om i byen, er der plantet 999 små historier om drømme om en grønnere by. En meget effektiv, til og med billig, inddragelse.
Politikere, det er ved at være sidste chance; giv Citta Slow tilbage til folket. Og tjek så den her side; www.mulighedernesland.dk
Abonner på:
Opslag (Atom)

